Folkesundhed Naturmidler

Brottrunk – genvej til en sund tarm

Det mest almindelige helbredsproblem i Storbritannien er stress, som ifølge British Medical Association er medvirkende til ca. 80 % af alle sygdomme. Fordøjel­sessystemet er den del af kroppen, som har størst risiko for at blive ramt af stress-symptomerne, primært i form af diarré, mavekramper og forstoppelse.

Mælkesyre (laktat) er et stofskifteprodukt fra glykolysen. Når kulhydrater nedbrydes til mælkesyre, dannes der energi til kroppen. Desuden tilskrives mælkesyren andre biologiske virkninger, hvoraf de to vigtigste er

  1. antimikrobiel (antibiotisk og svampedræbende). Et velkendt eksempel er Lactobacillus Döderlein, der findes i kvindens vagina. Det er mælkesyrebakterier, som ved produktion af mælkesyre danner en barriere mod indtrængende mikroorganismer og dermed forhindrer infektion i det udsatte område. Gynækologiske undersøgelser har bevist syrebarrierens funktion.
  2. udløsning af den aerobe glykolyse og relaterede stofskifteprocesser. Mælkesyreproduktionen i muskulaturen regulerer enzymernes aktivitet i åndedrætsorganerne med henblik på at øge kapaciteten i det aerobe stofskifte. De lovende forsøgsresultater er detaljeret beskrevet i fysiologien og inden for den sportsmedicinske forskning.

Den almenkendte virkning ved mælkesyre er anvendt i mange af tidligere tiders husråd, fx kvarkomslag. Tidligere sendte levnedsmiddelindustrien talrige produkter med mælkesyre og/eller levende bakteriestammer (Lactobacillus) på markedet. Fra den gastroenterologiske forskning kom der meget tidligt seriøse publikationer, som kunne dokumentere, at lactobacillus og mælkesyre øger virkningen af antibiotisk behandling – uden bivirkninger. Der findes i dag mange farmakologiske præparater med mælkesyre og lactobacillus.

Kanne Brottrunk har været på markedet i adskillige år. På basis af omfattende erfaringer ved mange forskellige sygdomme og stofskifteforstyrrelser bliver Kanne Brottrunk også anbefalet og ordineret af lægeverdenen – til såvel ambulant behandling som ved hospitalsbehandling. De væsentligste indikationer omfatter:

  • Fordøjelsesproblemer
  • Udposninger på tarmen
  • Candida-mycoser og mundsår (gærsvampeangreb i tarm og mund)
  • Stofskifteforstyrrelser som fx hyperkolesterolæmi (forhøjet kolesterolmængde i blodet) og hyperurikæmi (forhøjet mængde af urinsyre i blodet)
  • Kroniske betændelsestilstande i tarmkanalen
  • Kroniske betændelsestilstande i bevægeapparatet (specielt ved fibromyalgi-syndrom)
  • Kroniske betændelsestilstande i huden
  • Forgiftning/udrensning

Fordøjelsesforstyrrelser, træg tarm, kronisk diarré og lignende kan skyldes forkert ernæring, men kan også opstå som en følgevirkning af behandling med antibiotika. Tarmfloraens ligevægt forstyrres, og tarmpatogene bakterier kan føre til optagelse af uønskede stoffer, intolerance og allergilignende symptomer, som ud over lokale problemer også kan føre til forringelse af personens almenbefindende og præstationsevne. Ved hjælp af mælkesyrens antimikrobielle virkning kan tarmfloraens naturlige symbioseforhold genoprettes.

Et væsentligt anvendelsesområde er svampeangreb i tarmsystemet, som ofte ses efter behandling med antibiotika. Antibiotika virker ikke kun mod den sygdomsfremkaldende bakterie, men dræber også de bakterier, der findes i den naturlige tarmflora. Da tarmfloraen og de patogene bakterier begge ernæres af stofferne i tarmindholdet, skal tarmen også optage de tilsvarende affaldsstoffer fra stofskiftet. Herved kan der opstå en toksisk virkning. Et eksempel er dannelsen af fuselalkohol på grund af Candida albicans i tarmen. Disse gærede stoffer har en skadelig indvirkning på leveren, selv (i modsætning til ætanol) i meget små mængder.

Også reagensglasforsøg har vist mælkesyrens antimikrobielle virkning. Man har fx kunnet konstatere, at safter tilsat mælkesyre kan holde sig længere uden at gære.

Harmoniseres tarmfloraen med Brottrunk, forbedres næringsstofoptagelsen betydeligt. Desuden virker Brottrunk regulerende på syre/base-miljøet i de forskellige dele af tarmen – specielt i den mellemste del af tyndtarmen. Og endelig har mælkesyren en signalfunktion ved stofskiftet, som gør, at næringsstoffer – specielt kulhydrater – optages bedre direkte og indirekte fra tarmen. Dette er med til at gøre Kanne Brottrunk meget anvendelig ved præstationssportsgrene – specielt i tiden op til en større konkurrence.

Erfaringer fra mange klinikker kan bekræfte, at brug af antimikrobielle stoffer som antibiotika og antimykotika kan undgås. Dermed er Brottrunk sammen med andre naturpræparater med til at sænke de samlede omkostninger til lægemidler.

Som eneste kendte, relative kontraindikation mod anvendelsen af Kanne Brottrunk kan nævnes gastritis og mavesårslidelser, hvor problemerne i visse tilfælde i en kortere periode kan forværres.

Der er indtil nu ikke rapporteret om et eneste tilfælde af allergisk reaktion mod Kanne Brottrunk. Da stofskifteproduktet mælkesyre i forvejen er til stede i alle levende organismer, vil allergiske reaktioner heller ikke være mulige. Kanne Brottrunk indeholder ingen konserveringsmidler eller lignende tilsætningsstoffer, så heller ikke fra denne kilde kan der udløses en allergisk reaktion.

Læs også
Brottrunk: Masser af sundhedsfremmende egenskaber
Brottrunk kan forhindre svampedannelser i tarmen
Brottrunk: Det flydende brød kan også helbrede miljøet
Brottrunk: Hos Kanne er man gennemført miljøbevidste
Kirstine Nolfi: Den virkelige årsag til kræft
Mælkesyrebakterier – indre vagtposter mod sygdomme
Antibiotika ødelægger en normal tarmflora
Mælkefedt kan give tarmsygdom ved at ændre bakterieflora
Protein synes at være nøglen til balance i tarmsystemet
Candida albicans – beskrivelse og symptomer

Kilde
Dr.med W. Stockhausen, specialist i intern medicin/idrætsmedicin.