Folkesundhed Magnesium

Magnesium – kvindernes mineral?

Til mange kvinders glæde har videnskaben nu fundet frem til, at hvis man ændrer sin kost en smule, så den indeholder mere magnesium, kan man undgå de mere ubehagelige sider ved PMS. Nye resultater viser, at kvinder, der lider af hovedpine, stærke muskelsmerter og udmattethed, ofte har et meget lavt magnesiumindhold i kroppen – og det har fået forskerne til at konkludere, at disse smerter kan skyldes magnesiummangel.

Migræne

I en undersøgelse offentliggjort i Family Practice News fik en gruppe kvinder magnesium tre gange dagligt ved oral indgivelse i to uger forud for deres menstruation. Dermed blev symptomerne på PMS langt mere afdæmpede, og de, der led af migræne, oplevede langt færre og langt mildere anfald. En undersøgelse fra 1991, omtalt i magasinet Headache, fandt frem til, at kvinder med migræneanfald, der følger deres menstruationscyklus, havde et lavere magnesiumniveau i kroppen end andre kvinder.

Kvinder har i høj grad også brug for magnesium i de tidligere stadier af en graviditet. Forskerne vurderer, at gravide kvinder kun får 50-60 % af den anbefalede dagsdosis magnesium gennem kosten. Undersøgelser har vist, at magnesium kan forebygge migrænehovedpine – specielt hos gravide.

Magnesium kan også være en stor hjælp mod migrænehovedpine, der ikke hænger sammen med menstruationen. En undersøgelse fra 1996 evaluerede 81 migrænepatienter i alderen 18-65 år. En gruppe fik 600 mg magnesium pr. dag, mens resten fik et placebopræparat. Efter 12 uger var antallet af migræneanfald faldet med 41 % i magnesiumgruppen og kun 15 % i placebogruppen.

Hvis det drejer sig om pludselig og uudholdelig hovedpine og migræne, kan en indsprøjtning af magnesium og andre vitaminer og mineraler hjælpe. Dette naturlige middel kan næsten helt få smerten til at forsvinde i løbet af 20-30 minutter. Og det er ofte nok til at få migrænen til at gå over – det er ikke nødvendigt med medicin. Hos mange patienter, som ofte lider af migræne, bliver antallet og omfanget af hovedpinen stærkt reduceret, og i nogle tilfælde vender hovedpinen ikke tilbage.

Knogleskørhed

Calcium giver sunde knogler – er det ikke det, man altid har hørt? Jo, men det er en sandhed med modifikationer. Selvom calcium har fået ry for at være den primære forebygger mod knogleskørhed, så er det ikke alene svaret. Magnesium er ligeså vigtigt.

Mælkereklamer med berømtheder, masser af calciumprodukter på apoteket, hos Matas, i supermarkedet og hos helsekostforretningen, samt talløse artikler om calciums fortræffeligheder har blokeret for information om vigtigheden af dets søstermineral, magnesium. Magnesium er også med til at bekæmpe knogleskørhed ved at forebygge knoglebrud og øge knogletætheden. Mineralet synes at have en direkte indvirkning på parathyroidea-hormonet, som påvirker kalkindholdet i kroppen. Mange ældre har problemer med at optage mineraler, og de tager muligvis vanddrivende midler for at modgå problemer med blodtrykket. I begge tilfælde forsvinder magnesium ud af kroppen – og et lavt niveau af dette mineral fører til porøse, skøre knogler.

Mange kvinder rådes til at tage østrogen og calcium sammen, men dette kan også være med til at forværre en magnesiummangelsituation. Østrogen kan i nogle tilfælde øge blodets evne til at klumpe, og dette kan igen føre til kredsløbs- og hjerteproblemer. Magnesium kan være medvirke til at løse dette problem. En undersøgelse af 31 kvinder viste, at knogletætheden blev øget med helt op til 8 % efter to år med magnesiumtilskud. Hos følgegruppen, som ikke fik nogen form for behandling, faldt knogletætheden i samme periode betydeligt.

Astma

Astma er en af vor tids epidemier. 15 mio. amerikanere lider af denne invaliderende sygdom, og den er den primære årsag til hospitalsindlæggelser blandt børn. Løsningen har indtil nu været stærk og af og til skadelig medicin, samt at man så vidt muligt undgår at udsætte sig for de allergener, som fremkalder anfaldene.

Mange undersøgelser viser, at magnesium er nøglen til behandling af astma. En europæisk undersøgelse fra 1996 viste, at magnesium kan formindske den “eksplosion” af betændelseslignende hvide blodlegemer, der forekommer ved astmaanfald, og som sætter den kaskade af reaktioner i gang, som resulterer i hvæsende vejrtrækningsbesvær. En undersøgelse af børn med astma, som fik en intravenøs magnesium, viste, at mineralet alene kunne forbedre deres lungefunktion, og en anden undersøgelse – ligeledes med intravenøs magnesium, men i dette tilfælde på voksne – viste, at mineralet i høj grad kunne reducere antallet af tilfælde, hvor hospitalsindlæggelse var nødvendig.

Hvordan virker det? Magnesium får bronkiemuskulaturen til at slappe af og undgå at overreagere, når der er allergener i farvandet. Desuden kan det undertrykke eller dæmpe den allergiske reaktion. På en måde kan man sige, at magnesium virker nogenlunde på samme måde som bronkieudvidende medicin eller steroider, men i stedet for de sædvanlige bivirkninger i form af tørhed i munden og nervøsitet giver magnesium en følelse af velvære.

Uanset om magnesium gives til børn eller voksne astmatikere, så er det et af de mest effektive, naturlige midler, der findes.

Diabetes

En Gallup-undersøgelse af 500 voksne diabetikere har vist, at 83 % får for lidt magnesium gennem kosten. Både Type I- og Type II-patienter er i fare for at komme til at mangle magnesium, men risikoen er størst for Type II-patienter. At magnesium gradvist forsvinder ud af kroppen er et almindeligt, men ofte overset problem hos diabetikere. Tilstanden kan skade hjertefunktionen og vanskeliggøre glukosekontrol.

Magnesiummangel er den mest almindelige mineralstofskifteforstyrrelse for insulinafhængige diabetikere. Kroppen har brug for magnesium for at kunne danne insulin naturligt, og undersøgelser har vist, at insulinresistens har en klar sammenhæng med mangel på magnesium. En østrigsk undersøgelse fra 1992 påviste, at et lavt magnesiumniveau bidrager til insulinresistens, og man kunne se en klar forbedring af diabetikernes kontrol med deres sygdom, når de fik tilsat magnesium til den daglige kost.

Forskningsresultater tyder på, at hvis man øger magnesiumlagrene hos diabetikere, forbedres både kredsløbsfunktion og muligheden for at kontrollere blodsukkerniveauet. Selvom magnesium ikke kan “helbrede” diabetes, så kan det være med til at forbedre insulinfunktionen og dermed forebygge eller forhindre mange af de alvorlige komplikationer, der ofte følger med denne sygdom, fx skader på blodkarrene.

Magnesium og dig

Magnesium er et af de vigtigste og mest sundhedsfremmende mineraler i kroppen. Det kan være med til at forebygge nogle af vor tids mest alvorlige sygdomme: Hjerteproblemer, astma og diabetes. Det kan også være med til at behandle mindre alvorlige, men ikke desto mindre generende kroniske lidelser som udmattethed, muskelsmerter og muskelkramper. Når du nu ved, at magnesium er ligeså vigtigt som C-vitamin og E-vitamin, kan du gøre det til en del af din kost – via kosten eller via kosttilskud.

Magnesiumrige fødevarer kan du købe i din lokale helsekostforretning og mange supermarkeder. Rige kilder til magnesium er hvedekim, hvedeklid, nødder, sojabønner, fuldkornshavre og -byg, majs, fisk og forskellige grønne bladgrønsager. Desuden indeholder mineralvand på flaske magnesium. Og de af os, der har brug for ekstra magnesium ud over det, vi får via kosten – fx på grund af en arvelig risiko for hjertesygdom eller diabetes – kan købe kosttilskud.

For gennemsnitsbrugeren er en dosis på 300-500 mg pr. dag passende. Lider man af alvorlige sygdomme som hjerteproblemer eller diabetes, kan det være anbefalelsesværdigt med en højere dosis – men store doser magnesium kan give diarré og bør derfor overvåges af en læge, som har indsigt i magnesium og dets virkninger.

Hvor meget skal jeg have?

Generelt 375 mg pr. dag
Ved specifikke sygdomme og lidelser
Kramper i benene 300-400 mg pr. dag
Træthed 400-600 mg pr. dag
Hjerteanfald 400-600 mg pr. dag
Forhøjet blodtryk 400-700 mg pr. dag
Hjertebanken 300-500 mg pr. dag
Astma 200-600 mg pr. dag
Fibromyalgi 400-600 mg pr. dag
PMS 400-600 mg pr. dag
Migræne 400-600 mg pr. dag
Mitralklapprolaps 300-500 mg pr. dag

Læs også
Magnesium gavner mere, end du måske går og tror
Magnesium kan afhjælpe hovedpine
Knogleskørhed: Magnesium er et must
Magnesium til astmatikere
Magnesium – en vigtig faktor ved diabetes
Magnesiummangel giver lavere knoglemineraltæthed
Naturlige veje til bedre humør og helbred for kvinder
Kvinders helbred: PMS og endometriose
PMS kan skyldes ubalancer i skjoldbruskkirtlen
Skænderier skader kvinders helbred

Kilder
Ascherio A, Rimm EB, Giovannucci EL et al. A prospective study of nutritional factors and hypertension among U.S. men. Circulation, 1992, 86(5):1475-84.
Bhargava B, Chandra S, Agarwal VV et al. Adjunctive magnesium infusion therapy in acute myocardial infarction. Int J Cardiol, 1995, 52(2):95-9.
Bloch H, Silverman R, Mancherje N et al. Intravenous magnesium sulfate as an adjunct in the treatment of acute asthma. Chest, 1995, 107(6):1576-81.
Cairns CB, Kraft M. Magnesium attenuates the neutrophil respiratory burst in adult asthmatic patients. Acad Emerg Med, 1996, 3(12):1093-7.
Ciarallo L, Sauer AH, Shannon MW. Intravenous magnesium therapy for moderate to severe pediatric asthma: results of a randomized, placebo-controlled trial. J Pediatr, 1996, 129(6):809-14.
Dahle LO, Berg G, Hammar M et al. The effect of oral magnesium substitution on pregnancy-induced leg cramps. Am J Obstet Gynecol, 1995, 173(1):175-80.
Eibl NL, Kobb HP, Nowak HR et al. Hypomagnesemia in Type II diabetes: effect of a 3-month replacement therapy. Diabetes Care, 1995, 18(2):188-92.
Facchinetti F, Sances G, Borella P et al. Magnesium prophylaxis of menstrual migraine: effects on intracellular magnesium. Headache, 1991, 31(5:298-301).
Falkner D, Glauser J, Allen M. Serum magnesium levels in asthmatic patients during acute exacerbations of asthma. Am J Emerg Med, 1992, 10(1):1-3.
Frakes MA, Richardson LE. Magnesium sulfate therapy in certain emergency conditions. Am J Emerg Med, 1997, 15(2):182-7.
Gallai V, Sarchielli P, Coata G et al. Serum and salivary magnesium levels in migraine. Results in a group of juvenile patients. Headache, 1992, 32(3):132-5.
Garber AJ. Magnesium utilization survey in selected patients with diabetes. Clin Ther, 1996, 18(2):285-94.
Geleijnse JM, Witteman JC, Bak AA et al. Reduction in blood pressure with a low sodium, high potassium, high magnesium salt in older subjects with mild to moderate hypertension. Br Med J, 1994, 309(6952):436-40.
Hill JM, Britton J. Effect of intravenous magnesium sulphate on airway calibre and airway reactivity to histamine in asthmatic subjects. Br J Clin Pharmacol, 1996, 42(5):629-31.
Joachims Z, Netzer A, Ising A et al. Oral magnesium supplementation as prophylaxis for noise-induced hearing loss: results of a double blind field study. Schriftenr-Ver-Wasser-Boden Lufthyg, 1993, 88:503-16.
Mauskop A, Altura BT, Cracco RQ et al. Intravenous magnesium sulphate relieves migraine attacks in patients with low serum ionized magnesium levels: a pilot study. Clin Sci (Colch), 1995, 89(6):633-6.
Mauskop A, Altura BT, Cracco RQ, Altura BM. Intravenous magnesium sulfate rapidly alleviates headaches of various types. Headache, 1996 36(3):154-60.
Mazzotta G, Sarchielli P, Alberti A et al. Electromyographical ischemic test and intracellular and extracellular magnesium concentration in migraine and tension-type headache patients. Headache, 1996, 36(6):357-61.
McCarty MF, Rubin EJ. Rationales for micronutrient supplementation in diabetes. Med Hypotheses, 1984, 13(2):139-51.
McNamara RM, Spivey WH, Skobeloff E et al. Intravenous magnesium sulfate in the management of acute respiratory failure complicating asthma. Ann Emerg Med, 1989, 18(2):197-9.
Nadler JL, Malayan S, Luong H. Intracellular free magnesium deficiency plays a key role in increased platelet reactivity in Type II diabetes mellitus. Diabetes Care, 1992, 15(7):835-41.
Nannini LJ, Hofer D. Effect of inhaled magnesium sulfate on sodium metabisulfite-induced bronchoconstriction in asthma. Chest, 1997, 111(4):858-61.
Noppen M, Vanmaele L, Impens N et al. Bronchodilating effect of intravenous magnesium sulfate in acute severe bronchial asthma. Chest, 1990, 97(2):373-6.
Okayama H, Aikawa T, Okayama M et al. Bronchodilating effect of intravenous magnesium sulfate in bronchial asthma. JAMA, 1987, 257(8):1076-8.
Paolisso G, Barbagallo M. Hypertension, diabetes mellitus, and insulin resistance: the role of intracellular magnesium. Am J Hypertens, 1997, 10(3):346-55.
Peikert A, Wilimzig C, Kohne-Volland R. Prophylaxis of migraine with oral magnesium: results from a prospecitve multi-center, placebo-controlled and double-blind randomized study. Cephalalgia, 1996, 16(4):257-63.
Ramadan NM, Halvorson H, Vande-Linde A, Levine SR, Helpern JA, Welch KM. Low brain magnesium in migraine. Headache, 1989, 29(7):416-9.
Resnik LM, Barbagallo M, Gupta RK et al. Ionic basis of hypertension in diabetes mellitus. Role of hyperglycemia. Am J Hypertens, 1993, 6(5 pt. 1):413-7.
Rude RK, Olerich M. Magnesium deficiency: possible role in osteoporosis associated with gluten-sensitive enteropathy. Osteoporos Int, 1996, 6(6):453-61.
Sanjuliani AF, de-Abreu-Fagundes G, Francischetti EA. Effects of magnesium on blood pressure and intracellular ion levels of Brazilian hypertensive patients. Int J Cardiol, 1996, 56(2):177-83.
Satake K, Lee JD, Shimizu H et al. Relation between severity of magnesium deficiency and frequency of anginal attacks in men with variant angina. J Am Coll Cardiol, 1996, 28:897-902.
Skobeloff EM, Spivey WH, McNamara RM et al. Intravenous magnesium sulfate for the treatment of acute asthma in the emergency department. JAMA, 1989, 262(9):1210-3.
Soriani S, Arnaldi C, de Carlo L, Arcudi D, Mazzotta D, Battistella PA, Sartori S, Abbasciano V. Serum and red blood cell magnesium levels in juvenile migraine patients. Headache, 1995, 35(1):14-16.
Sueta CA, Clarke SW, Dunlap SH et al. Effect of acute magnesium administration on the frequency of ventricular arrhythmia in patients with heart failure. Circulation, 1994, 89(2):660-6.
Witteman JC, Grobbee DE, Derkx FH et al. Reduction of blood pressure with oral magnesium supplementation in women with mild to moderate hypertension. Am J Clin Nutr, 1994, 60(1):129-35.