Folkesundhed Godt at vide Sund kost og livsstil

Blåbær har måske kræftbekæmpende egenskaber

I Storbritannien har man foretaget en række kliniske forsøg af de kræftbekæmpende virkninger ved blåbær i form af ekstrakt. I forsøgene undersøger man den potentielle virkning ved blåbærekstrakt mod kræft i tyktarmen, endetarmen og leveren.

“Vi er interesseret i stoffer – hvoraf mange fås via kosten – som kan forebygge kræft eller brem­se udviklingen af sygdommen”, siger Gescher. “Dette forsøg, som er sponsoreret af Hope Against Cancer, omfatter blå og røde bær, der indeholder stoffer kaldet anthocyaniner. Man har længe haft en formodning om, at disse stoffer har en gavnlig indvirkning. Vi tager et enkelt stof ud af dets sammenhæng og undersøger det. I stedet for at bede folk spise en bakke blåbær har vi bedt dem tage Mirtoselect, som indeholder anthocyaniner. Vi ser ligeledes på, om anthocyaniner er mere effektive, når de indtages som en del af en kostblanding. Visse videnska­belige resultater tyder på dette”, tilføjer han.

Beskrivelse af forsøget

Forskningsprojektet bygger på tidligere laboratorieforsøg med dyr, som viste, at Mirtoselect brem­sede udviklingen af kræft i tyk- og endetarmen. Næste skridt er at finde ud af, hvor meget blåbær­ekstrakt der kommer ind i menneskets væv, og om der er ændringer i vævet, der kan skyldes stoffet.

Er det tilfældet, kan det vise sig, at indtagelse af ekstraktet over en længere periode har en gavnlig indvirkning. Hvis ikke, skal forskerne beslutte sig for, om det er muligt at øge dosis, og om det vil være det rigtige at fortsætte til et større klinisk forsøg.

Forventninger

Ved at sammenligne resultaterne med laboratoriemodeller vil forskerteamet få en indikation af, hvor effektivt blåbærekstrakt vil være til forebyggelse af kræft. Dette vil være en hjælp ved udarbej­delsen af en protokol for et fremtidigt klinisk forsøg til test af, om stoffet påvirker udviklingen af kræft i tyktarmen, endetarmen eller leveren.

Medlem af forskerteamet Sarah Thomasset siger: “Den moderne medicin forsøger i stigende grad at finde metoder til at forebygge udviklingen af sygdomme. Det ses bl.a. i de advarsler, der findes på f.eks. tobaksvarer. Vores forskningsprojekt undersøger stoffer, der kan indtages som tabletter, og som kan bremse udviklingen af en kræftsygdom – eller endog forhindre den i at opstå”.

Blåbær har måske kræftbekæmpende egenskaberHvorfor lige blåbær?

Blåbær har en ganske bestemt anthocyanin-profil, og ekstrakter af bærret er relativt dyre.

Anthocyanin-indholdet bruges som standard for blåbær, og det er nødvendigt at foretage en såkaldt UV-spektometri for at verificere indholdet på 25% anthocyaniner. Men ifølge ubekræftede rappor­ter har dette ført til ekstrakter, der er maskeret som værende blåbær, men som rent faktisk indehol­der multebær (22-24 %) eller skind fra sorte bønner (20 %).

Blåbærprojektet er det seneste i en lang række af forskningsprojekter, der er gennemført af profes­sor Gescher. Bl.a. har man også beskæftiget sig med de potentielle kræftbekæmpende egenskaber ved curcumin, det stof, der gør karry gult.

Læs også
Blåbær har masser af sundhedsfremmende indholdsstoffer
Blåbær er sprængfyldt med antioxidanter
Potentielle kræfthæmmere
Curcumin kan reducere vækst i kræftsvulster i hoved og hals
Bær – et vigtigt våben mod Parkinsons?

Kilde
J. Agric. Food Chem. 2006, bind 54, udgave 19, s. 7378-7382.