Godt at vide

Havde de gamle romere bly på hjernen?

To tredjedel af kejserne i det gamle Rom var måske psykisk ude af balance på grund af bly i deres vin og mad, og det kan have været en medvirkende årsag til Romerrigets fald.

Dr. Derome Nriagu fra Canadas vandforskningsinstitut anslår, at den romerske adel indtog seks gange så meget bly, som man i dag regner for forsvarligt. Bly kan forårsage ændringer i personligheden og give hjerneskader. Dr. Nriagu opregner 20 herskere mellem år 30 og 220, der enten var forslugne nydere af blyholdig mad eller udviste en uberegnelig adfærd, som kunne skyldes blyforgiftning.

Alene vinen kan have været kilden til halvdelen af blyindholdet i den romerske kost. Romerne yndede at krydre deres vin med “druesirup”, der var kogt ind i blykar eller blyforede kobbergryder. “Blot en teskefuld af den sirup ville være nok til at give kronisk blyforgiftning”, siger dr. Nriagu. Den samme sirup går igen i omkring en femtedel af opskrifterne i en af de kogebøger, man har fra den tid.

Et godt råd til nutiden: Opbevar aldrig alkoholiske væsker i krystalkarafler i længere tid, da der trækkes bly ud i væsken.

Læs også
C-vitamin, D-vitamin og jern kan fjerne bly fra kroppen
Bly i blodet giver lavere IQ
Giftstoffer – de er overalt…
Kalk + Magnesium: Et af fremtidens vigtigste kosttilskud
Homocystein og blybelastning
Er DDT kræftfremkaldende?