Godt at vide

Blåbær er en imponerende antioxidant

En række forskere har undersøgt frugt og grønsager for deres antioxidant-egenskaber, og blåbær vandt – det lille, mørke bær er det mest effektive, når det gælder om at udrydde frie radikaler.

I 2005 fandt videnskabsfolk frem til den mekanisme, der forklarer, hvordan blåbær kan forbedre hu­kommelsen og genoprette en sund nervefunktion i aldrende hjerner. Deres bemærkelsesværdige konklusion var, at blåbærrenes gavnlige indvirkning på hjernens funktion er analog med den, man ser i forbindelse med lang tids reduktion i kalorieindtaget.

Blåbærekstrakt er med til at opretholde en sund blodstrøm ved hjælp af en række mekanismer, bl.a. ved at vedligeholde et allerede normalt LDL-kolesterolniveau og endothelial funktion.

De to mest aktive indholdsstoffer i dette sundhedsfremmende bær er

  • antocyaniner, der anses for at være naturens stærkeste antioxidanter – med egenskaber, der går langt ud over blot at undertrykke frie radikaler. og
  • pterostilbener, som er med til at understøtte et sundt lipid- og blodsukkerniveau. Endnu mere interessant er det, at ptero­stilbene på grund af dets unikke biologiske virkning kan medvirke til at opretholde en sund DNA-struktur.

Blåbær, som amerikanerne kalder ”superfood”, har føjet endnu en ting til sin imponerende liste af gode virkninger. Amerikanske forskere har fundet ud af, at blåbærekstrakt hæmmer væksten af leverkræftceller og oven i købet kan få dem til at udrydde sig selv. Det er skrællens store indhold af antioxidanter, polyfenoler, der gør kål på kræftcellerne.

Læs også
Blåbærrets mange egenskaber
Blåbær kan reducere risikoen for Alzheimers
Bær – et vigtigt våben mod Parkinsons?
Bær kan forsinke hjernens aldring med op til 2½ år
Bær er propfyldt med sundhedsfremmende stoffer
Frugt og bær til måltidet beskytter mod iltningsbelastning
Antioxidanter: De vigtigste af de mindre kendte

Kilder
J Agric Food Chem, 52(12):4026-37, 2004.
J Neurosci, 19(18):8114-21, 1999.
Neurobiol Aging, 2005.
J Agric Food Chem, 53(9):3403-7, 2005.
Mutat Res, 5;535(1):103-15, 2003.
University of Georgia 2006.