Godt at vide

Lægerne må lære af de alternative behandlere

“Når du engang er blevet en god psykoterapeut, så er du også blevet en dårlig mediciner!”, skal en lærer i psykoterapi engang have sagt til en af sine elever, der også var læge. Udsagnet er måske stadig sandt på sin egen, specifikke måde.

Det skulle alligevel nødig gå så galt, at de elementer af almen omsorg og bred interesse for patienten og dennes ve og vel, der helt givet er en del af det alternative tilbud, kommer til at stå i lige så grel modsætning til det traditionelle lægetilbud som i anførte paradoks. Men vi er måske på vej.

Nu kan man jo fagligt i dag ikke dække alt, som fx gamle Holberg, der var professor i både teologi, jura og medicin m.m. på en gang. Faktisk er det i dag undtagelsen, at nogen mestrer mere end et fag, inden for lægevidenskaben bare mere end et subspeciale. Alligevel er patienten som hjælpsøgende person ikke meget forskellig fra en ditto på Holbergs tid. Patienten har, bredt set, et problem i livssituationen vedrørende sit fysiske, psykiske og/eller sociale helbred og er selvfølgelig derudover stadig det integrerede og særlige individ, der udgør personen. Der hænger altid et menneske med følelser, drømme og håb på i den anden ende af lidelsen: ‘Blindtarmsbetændelsen’ på stue 43 kan således ved nærmere eftersyn godt vise sig at være en ung, enlig mor med to børn, der skal findes pasning til under indlæggelsen, og som i øvrigt lige har mistet sin far på grund af kræft og derfor trænger til ekstra støtte også på hospitalet!

Hvordan den enkelte bedst kan hjælpes, kan selvsagt variere meget. Men god hjælp kræver som udgangspunkt altid en bred bedømmelse. Dette tilstræbes utvivlsomt også ved meget konventionel behandling i dag, men en hel del patienter oplever åbenbart efterhånden nok så stærkt, at navnlig helhedssyn og interesse for det unikke i deres situation fås meget bedre hos den alternative terapeut. Nu kræver det ofte både meget god tid og indfølingsevne fra lægen (samt accept og tillid fra patienten) at skabe god indsigt. Og her kan lægen måske lettere komme til kort end den alternative:

For det første kan lægeautoriteten i sig selv være en stærk hindring for åben kommunikation. Dernæst skal der i flere tilfælde utvivlsomt noget af en ekstraindsats til for at bryde et en gang etableret kontaktmønster patient og læge imellem. Den alternative behandler søges derfor utvivlsomt i en del tilfælde på grund af en skræk for lægeautoriteten. Lægen opfattes mere som en dømmende instans end som et forstående medmenneske. Problemet kan godt modvirkes effektivt ved fx at drøfte nævnte modstand jævnbyrdigt med patienten. Endelig søger en del patienter alternativ behandling, fordi de traditionelle læger angiveligt ‘har givet op’, dvs. ikke kan eller vil hjælpe mere.

Der er vel her i et antal tilfælde tale om reelt utilstrækkelig viden og midler inden for den etablerede medicin. Om den alternative behandler så kan yde mere, forstået i snævrere forstand, via sine utraditionelle metoder og ‘naturmidler’ får stå hen til senere dokumentation, men én ting kan han/hun måske nok altid gøre: Nemlig lytte til de samme klager igen, og gennem ny større accept og bedre helhedsopfattelse blive i stand til at yde ny psykologisk/følelsesmæssig støtte. Den alternative behandler vil derigennem også kunne koble sig selv og sin behandling op på den ikke ubetydelige placeboeffekt, der ligger i at gengive patienten troen på fremtiden.

Kunne lægen selv have skabt en lignende ‘healing’-/placeboeffekt ved at skifte fokus i syn på og behandling af patienten i tide og lade denne mærke det? Ud fra tilbagemeldingerne fra patienterne synes de alternative behandlere i hvert fald at være gode til at lytte og forholde sig individuelt og personligt til patienten og dennes sygdom, herunder slet og ret også bekymringen over i det hele taget at være syg. I den traditionelle læge-‘kunst’ synes denne basale, menneskelige støtte i lidelsen derimod efterhånden at blive betragtet som ubekvemt følelsesstof og i stigende grad blive erstattet af lægens kendskab til nyeste teknik, kemi og apparatur.

Selv når en sådan, barberet videnskabelig behandling lykkes, vil patienten kunne stå tilbage med en uværdig fornemmelse af bare at være blevet repareret som en maskine af en eller anden anonym tekniker. Sagligt korrekt, men menneskeligt højst utilfredsstillende. Psyken, sjælen og lysten til også at have et mere personligt farvet forhold til patienten må i højere grad tilbage, hvis vi skal genvinde en værdifuld del af kontaktfladen til patienterne og ikke bare nøjes med at blive mere og mere misundelige på de alternative!

Læge Gert Buse
Pharma Info Update 2002