Naturmidlernes historie og pionerer

Mikkel Hindhede: Dansk helsepioner

Dr. med. Peder Helms ved 25-års jubilæet i Selskabet for Ernæringsforskning i 1992:

Mikkel Hindhede var en dansk pionér på ernæringsforskningens område og en af vores dygtigste og mest fordomsfrie læger, når det gælder basisforståelse af ernæringsproblemer.

Hindhede arbejdede flere år som almindelig praktiserende læge i Skanderborg, men blev efterhånden mere og mere optaget af kostmæssige spørgsmål. Sin baggrund havde han i det vestjyske, hvor han som barn var vænnet til en spartansk kost bestående af grovbrød, grød og kartofler som hovedernæring. Også på den tid interesserede læger sig uhyre lidt for ernæringsproblemer, i hvert fald når det drejede sig om mennesker. De vises sten syntes at være fundet af nogle tyske ernæringseksperter, der anbefalede en meget proteinrig kost ikke bare til mennesker, men også til landmændenes husdyr.

Disse kostanbefalinger med høje proteinnormer havde én stor ulempe – den var dyr, både i familiehusholdningerne og for landmændene. Desuden fandt Hindhede snart ud af, at den ikke bekom ham selv nær så godt som den traditionelle, vestjyske fattigmandskost. “Jeg tog så fat på at studere de tyske originalarbejder, det vil sige de forsøg, der dannede grundlag for proteinnormerne. Det var med uhyre overraskelse, at jeg så, hvor intetsigende det hele var. Tyskeren Voigt havde vel fundet, at laboratoriekarlen kunne leve ved 250 g kød osv. med indhold af 122 gram protein, hvorpå han var i proteinligevægt; men han havde slet ikke forsøgt at gå ned, at halvere kødet og i stedet for give kartofler osv. Disse forsøg var altså nul og nix”.

Hermed var bolden givet op. At der måtte være noget galt med de høje proteinnormer, fik Hindhede yderligere bekræftet af studiet af fremmede kulturer: Fra hele verden kunne der indsamles samstemmende beretninger om mennesker, der levede på en overvejende vegetarisk dvs. proteinfattig kost, og som var kendte for deres fortrinlige sundhedstilstand, fysiske styrke og høje levetid.

Hindhede fik med tiden sit eget laboratorium i København, specielt oprettet til ham under Landbrugsministeriet, og her gennemførte han en lang række forsøg for at finde frem til menneskets minimumsbehov for protein. Betegnende for forsøgene var, at de foretoges med mennesker, der over en længere periode (1-1½ år) levede på en ren kartoffel/margarinediæt osv. Arbejdet førte til mange epokegørende opdagelser på det ernæringsfysiologiske område; ikke alene fik Hindhede skudt grundigt hul i de gamle proteinnormer, han fandt fx også ud af kliddets store betydning for den menneskelige ernæring. Han konkluderer herom: “Hovedresultatet af alle disse undersøgelser er, at klid og kim er vore allermest værdifulde næringsmidler, at de fordøjes lige så godt af mennesker som af husdyr, og at den moderne malemetode, der skiller kernemel fra klid og kim, derfor er ganske forkastelig”.

Denne erkendelse er i dag blevet almen, ikke mindst gennem helsebranchens oplysningsarbejde, men andre af Hindhedes opdagelser synes snarere at være gået i glemmebogen.

Hans hovedværk er “Fuldkommen Sundhed og Vejen dertil” (Kbh. 1936), hvor han kommer ind på fordøjelsesproblemer i tilknytning til en proteinrig kost. Eftersom vores normalkost stadig er meget kød- og proteinrig, har disse iagttagelser også i dag stor aktualitet. Selv fandt Hindhede frem til, at den ideelle kost er sammensat af groft brød, kartofler, smør (plantemargarine), frugt og grønsager med lidt mælk i tilgift. På denne billige og nøjsomme næring vil de fleste mennesker holde sig optimalt sunde.

Det kan måske undre nogle, at Hindhede “kun” kom frem til denne enkle sandhed, men man bør huske på, at det udgør summen af et livslangt arbejde af en forsker, der hele tiden havde det som sit klare og konkrete mål at bestemme den ideelle ernæring for mennesket: “Praktiske resultater er det eneste, der interesserer mig, af teorier bliver man så inderligt træt. Derfor er alt i denne bog bygget på praksis. Teorier må andre om”.

Læs også
Mikkel Hindhede gik imod strømmen
Mikkel Hindhede: Uddrag af ‘Fuldkommen Sundhed og Vejen dertil’
Lægekunst og naturlægekunst fra Hippokrates til Paracelsus
Kirstine Nolfi: Lægen, der helbredte med levende føde
Alma Nissens galdestens-, astma- og bronkitiskure
Fasten – og nogle af dens pionerer
art-hindhede

Mikkel Hindhede, født 13. februar 1862, død 17. december 1945, var en dansk læge og ernæringsforsker. Han studerede medicin i København og tog eksamen med udmærkelse (laud prae ceteris) i 1888. Efter næsten 20 år som praktiserende læge i Skanderborg vendte han tilbage til København i 1909, hvor han boede resten af sit liv. Han var leder for Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser på Frederiksberg i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Som ernæringsforsker studerede han bl.a. menneskets proteinbehov og viste, at det var langt mindre, end man hidtil havde troet. Han anbefalede mere rugbrød, kartofler og grønsager og mindre kød.