Mineraler Naturmidlernes historie og pionerer

Viggo Berthelsen: Kræftforebyggelse med mineraler

Nobelpristageren dr. Otto Warburg, der fik prisen første gang i 1931 og anden gang i 1944, fremhæver, at alle sygdomme har en primær og en sekundær årsag:

  • Den primære årsag til malaria er malariasnylteren. Den sekundære er myggen og det stillestående vand, hvori larverne lever og udvikler sig.
  • Den primære årsag til trikiner er snylteren trichinella spiralis. Den sekundære årsag er svinene og de dårlige sanitære forhold.
  • Den primære årsag til pest er pestbakterien. Den sekundære årsag til pesten er snavs, rotter og fluer, der bringer pestbakterien til mennesket.

Kræften er en sygdom, for hvilken man har fundet tusinder af sekundære årsager. Kræften har derimod kun én primær årsag, nemlig mangel på tilførsel af ilt til de normale celler. Kræft er ikke en sygdom på grund af tilegnelse. Kræft er en sygdom på grund af degeneration. Kræftceller er ikke fremmede legemer. Det er normale celler, der har ændret deres udnyttelse af energien til et mere primitivt stade. Da det endelig er blevet opdaget, at den primære årsag til kræft er tabet af evnen til at udnytte ilten i åndedrætskredsløbet, så cellerne fortsætter med at leve i et gæringsstadium uden ilttilførsel, er dette vanskeligt at acceptere. Det synes at være et for enkelt svar på et så indviklet problem. Antagelig fordi vi ikke er klar over mellemtrinene, der er nødvendige, for at ilten kan frigøre energi i cellerne og frigøre kulilte og vand. Først i de senere år er det blevet påvist, at kræftceller faktisk kan vokse i legemet på grund af de tilførsler, der stammer fra gæringsprocessen.

Liv uden ilt i en levende verden, som er skabt af ilt, synes så uventet, at det må være for meget at fordre af de videnskabelige forskere at indse, at den primære årsag til kræften ganske enkelt er tabet af cellernes mulighed for at udnytte ilten. Ved forsøg er det påvist, at når ilttrykket er faldet til under 35 % af det normale, ændrer de normale celler sig i løbet af kun to celledelinger – altså under 48 timer – og selv om der tilføres ilt, er det ikke muligt at bringe tilstanden tilbage til det oprindelige stade. Den tidligere historie vedrørende livet på vor planet tyder på, at livet eksisterede på jorden, før jordens atmosfære indeholdt fri ilt som en luftart. De levende celler må derfor have været gæringsceller, og, som fossilerne viser, var de enkeltceller.

Der er næppe nogen, der vil benægte, at udviklingen af planter, dyr og mennesker fra enkeltcellede gæringsceller er den mest usandsynlige udvikling i verden. Det er iltåndingen, der bevirker, at den levende celle kan arbejde, og umuligheden af at vedligeholde denne tilstand begynder omgående, når tilgangen af ilt fjernes. Nedbrydningen af livet finder i meget stor udstrækning sted med den udvikling, der er sket med kræftens voksende udbredelse. Det er givet, at udviklingen af kræften sker, selv om der er tilstrækkeligt med ilt i atmosfæren. Denne ilt trænger ikke nok ind i de voksende celler, eller åndedrætsenzymerne i cellerne er ikke tilstrækkeligt forsynede med de aktive grupper af vitaminer, mineraler og enzymer til effektivt at udnytte den tilstedeværende ilt på rette måde.

Altså, når effektiviteten i iltåndingen nedsættes, vil livet ikke udslettes, men meningen med livet forsvinder, og det, der bliver tilbage, er en masse bestående af voksende cellemaskiner, der ødelægger det legeme, hvori de vokser.

Hvis man alene ser på energiproduktionen i åndedrætskredsløbet, er det forbavsende med det store antal trin, der er nødvendige for at nedbryde glukosemolekylet til kuldioxid og vand.

Gennem hele denne energioverdragelsesmekanisme i åndedrætskredsløbet anvendes mineraler og vitaminer til at aktivere energifrigørelsen hen ad vejen. Det er velkendt, at utilstrækkelige mængder af disse aktive stoffer vil afbryde den iltningsproces, der ved hjælp af thiamin, riboflavin og niacin samt mineralerne omdanner glukosemolekylet til kuldioxid og vand.

Som tidligere nævnt er denne iltningsproces af største betydning for cellens liv og dermed for hele organismen. Så snart denne proces bliver reduceret, begynder patienten at fryse og klage over træthed. Det er symptomer, som vi forventer, når alderen gør, at der sker en gradvis reduktion af de tilgængelige vitaminer, mineraler og enzymer i cellerne, hvorved iltoptagelsen formindskes. Det skyldes ikke mindst mineral- og vitaminmangel i maden, hvor de dels aldrig har været til stede, dels er ødelagte eller fjernede under tilberedningen eller raffineringen.

Når cellernes aktiviteter bliver overbelastede, enten af virusangreb, af forøgede krav på grund af infektion, efterveer fra en operation eller utilbørlig træthed, bliver denne komplicerede iltningsmekanisme svækket. Derved mister cellerne muligheden for den normale iltoptagelse. Hvorfor sker det, at til trods for alt, hvad der er oplyst, bliver der gjort så lidt for at forhindre kræft? Svaret har altid været og er stadig væk, at vi ikke kender årsagen til kræft, og vi kan ikke forhindre noget, vi ikke kender årsagen til. I modsætning til det siger dr. Warburg: “Der er ingen sygdom, hvis primære årsag er bedre kendt!”

Det er rigtigt nok, at den ødelæggende kemiske proces vedrørende cellernes iltoptagelse er ret ukendt. Men medens forskningen prøver at finde svaret på dette åndedrætspuslespil, har vi allerede metoder til at forhindre, at cellerne omdannes og bliver til kræft.

Kræften kan i stor udstrækning forhindres, hvis man tager hensyn til to ting, der hverken er kostbare for den enkelte eller for samfundet:

  1. Luft- og madforureningskontrol og stop for tobaksrygning.
  2. Maden skal suppleres med vitaminer og mineraler for at understøtte cellernes konstante forsyning med ilt.

Uheldigvis anvendes tobaksrygning til beroligelse og som et statussymbol. Mange mennesker ryger cigaretter for at lette på nervøsitet. Mange flere, især unge mennesker, bruger det for at give sig selvværd og en følelse af betydning.

Forebyggelse bliver aldrig betragtet som en behandling, hvis det forlanges, at patienten selv skal gøre hele arbejdet eller opgive ting, der nydes så meget. Patienterne forstår kun, at regeringen gennemfører sanitære foranstaltninger for at forhindre malaria og lignende, eller man accepterer forebyggelse af kopper, difteritis og andet, som lægerne varetager ifølge vedtagne love. At spise god mad, der er suppleret med mineraler og vitaminer, og opgive at bruge alkohol, hvidt sukker og cigaretter bliver ikke betragtet som forebyggende. En patient, der har en kronisk lidelse, og som derfor må tage vare på sig selv, vil højst sandsynligt undgå kræft.

For at sige det lige rent ud: Kræft er en sygdom, der vil vedblive at eksistere. Man vil tigge om helbredelse, for først når vedkommende er blevet et offer for sygdommen, erkender man, at man burde have fulgt vejen til forebyggelse. Så vil det som regel være for sent. Man ønsker helbredelse, ikke forebyggelse.

En stor del af tidens kræftforskning drejer sig om immunitet. Der er ikke fundet noget antibiotikum, der hjælper mod kræft, hvorfor man kaster sig over immunitetshåbet.

En af videnskabsmændene, dr. Robert A. Good, der i USA leder dette arbejde, siger: “Vi ved, der er visse genstande i legemet, som det betragter som fremmedlegemer. Vi har et system af kampceller, der kan opæde fremmede ting, og det er, hvad vi prøver at finde frem til. Problemet er imidlertid, at kræftcellerne løber udenom det immune system. Vi har fundet ud af, at vi kan forbedre eller formindske immunitetseffektiviteten ved at variere madens indhold”.

Dr. Israel, der blev jaget ud af Tyskland på grund af sin for effektive kræftforskning, og som nu arbejder i Schweiz, fortæller, at allerede i 1898 var der en læge, William B. Coley, der berettede, at visse kræftforekomster blev kureret, efter at patienterne af en eller anden grund havde fået en anden sygdom. Hans opdagelse blev som sædvanligt neddysset, da ingen kunne forklare, hvorfor det fungerede. Professor Linus Pauling (to gange Nobelprisen) har fortalt, at store mængder af C-vitamin kan beskytte imod kræft og bruges som en hjælp til at behandle sygdommen. Han føler, at patienter, der får store doser af C-vitamin, har en større mulighed for at leve længere.

Professor Linus Paulings behandling er et supplement af vitaminer, mineraler og hormoner, der skal sørge for, at legemets celler får tilstrækkeligt med ilt. Nøjagtig det samme, som dr. Warburg anbefaler mod kræften. Det er også det samme, som dr John A. Myers har arbejdet for i de sidste 40 år, og som han har rapporteret om i forårsnummeret af Journal of Applied Nutrition. Dr. Myers har længe forsøgt med mange former for immuniseringsteorier, men hans resultat er nedslående, og han siger nu: “Efter min mening hjælper denne forskning intet til at klare kræften”.

I mange år er der fra forskellige steder i verden fremkommet beretninger om godt helbred og langt liv ude i befolkningen. Dette blev fortalt i National Geographic Magazine nr. 1, januar 1973. Den første i Rusland i Abkhazia, en republik i Georgien, i 1.500 m højde ved foden af Kaukasusbjergene. Den anden i Hunzadalen i Karakora-området af Himalayabjergene i en højde af 2.700 m, den del af Kashmir, der kontrolleres af Pakistan. Det tredje sted er i Ecuador i en højde af 2.000 m i Andesbjergene i området Vilcabamba.

Disse folk er besøgt og omhyggeligt undersøgt, og der er ingen tvivl om, at mange af dem bliver 100 år og mere – nogle 110 år og arbejder stadig.

Undersøgelse af deres føde og genetiske mønster ser ikke et klart billede, der kunne føre til til årsagen til det gode helbred, lange liv og absolut ingen kræft- eller kredsløbstilfælde. Igennem hver af landsbyerne løber floder, der medbringer mineraler – fra bjergene til dalene, hvor disse mennesker bor. Dette mineralrige vand bruges til at vande afgrøderne og dyrene, og det drikkes af indbyggerne. Udgiveren af Provoker Magazine fortæller, at det vand, der bliver drukket af Hunzafolket, er det grumsede fra bjergstrømmen og ikke det krystalklare brøndvand.

Det samme er tilfældet hos de to andre nævnte samfund, der lever af, hvad der dyrkes på stedet. De spiser grøntsagerne uden alt for megen rensning, hvilket giver dem et fortrinligt supplement af områdets mineraler, som er tilfældigt afbalancerede.

Der er efter dr. Myers teori ingen tvivl om, at det er fra mineralerne, disse mennesker erhverver deres fortrinlige helbred, lange liv og frihed for kræften, og det stemmer endnu en gang med dr. Warburgs forklaring om cellernes iltoptagelse.

Forskningen om livet dyrkes masser af steder rundt omkring i verden. Det er et område af største interesse, og kendskabet til livets mekanisme er åbenbart et aldrig besvaret spørgsmål. Livet synes at reproducere sig selv i et bestemt mønster til trods for forskellige livsbetingelser og tilgængelig føde.

En nærmere undersøgelse viser hen til en anden kendsgerning, nemlig at livet er et aldrig afsluttet mønster af forandring på grund af arv, reproduktion af kønnet og virusinfektion. Det er denne vedvarende forandring i livsprocessen, som gør det umuligt at forudsige et bestemt mønster, der vil holde organismen i god form over en lang periode.

Men selv om vi ved, at mineraler og vitaminer er de stoffer, der vedligeholder cellerne, er der mange ting at tage i betragtning, og så mange former for liv indblandet, at vi ikke kan beskytte cellerne uendeligt. Foranstående uddrag af Journal of Applied Nutrition, nr. 1 1976, vil jeg supplere med et afsnit fra en bog, skrevet af den amerikanske læge Joe D. Nichols: “Please Doctor do Something”:

“Det er paradoksalt, at i den vestlige verdens overflodssamfund martres menneskene i stigende grad af alvorlige kroniske sygdomme, der stammer fra mangler i føden, af gift i form af sprøjtegifte, der bruges til planter og dyr, af bivirkningsskabende og ofte ret giftig medicin til menneskene og i tilgift luftforurening – og ikke mindst noget af det værste: Tobaksrøgen. Amerika er en af de mest syge og dårligst ernærede nationer på jorden. Alle typer af stofskiftesygdomme vokser med alarmerende hastighed. Milliarder af dollars er brugt til forskning i kræft, kredsløbssygdomme, sukkersyge, gigt og andre stofskiftesygdomme, og dog vedvarer udbredelsen, og der gøres næsten intet for at forhindre dem. Vi har bunker af mad i Amerika, men af meget lav kvalitet. De livsvigtige mineraler og vitaminer er fjernede fra alt for mange af vore fødevarer”.

Desværre er vi godt på vej til at nå de samme tilstande her i Danmark, hvor alt for få vil høre efter udsagn fra Nobelpristageren, professor Linus Pauling, Amerikas kendteste biokemiker, professor Rodger G. Williams eller Nobelpristageren dr. Otto Warburg, der har sagt: “Kræften er en sygdom, for hvilken man har fundet tusinder af sekundære årsager. Kræft har imidlertid kun en primær årsag, nemlig manglen på tilførsel af ilt til de normale celler, hvilket bevirker, at cellerne omdannes til at klare sig med en gæringsproces, til hvilken ilt er unødvendig”.

Det mest naturlige vil være at mineralisere det første led i fødekæden, den danske agerjord. De dyrkede afgrøder vil blive sundere og indeholde hele mineralspektret i det rigtige forhold. Bl.a. vil tungmetalindholdet vise sig at gå ganske væsentligt ned, hvilket skyldes den ændrede elektrolytiske balance i jordvæsken, når samtlige grundstoffer er til stede. Når planterne bliver sundere, vil det vise sig at være unødvendigt at sprøjte så meget, idet det er de syge planter, der fortrinsvis angribes af insekter og bakterier, der må opfattes som naturens skraldemænd, der fjerner det usunde.

Da det imidlertid vil tage sin tid at få det bedste gennemført, kan man i mellemtiden supplere planternes mangler med et alsidigt mineral- og vitamintilskud til dyrenes mad, hvorefter dyrenes helbredstilstand og de dyriske produkters kvalitet vil nærme sig det ideelle. Altså også mindre antibiotika og hormontilskud og dejligt sund og velsmagende mad.

Da også dette vil tage nogen tid at få gennemført, må menneskene som det sidste led i fødekæden, dække sig ind imod manglerne. Det gøres ved, at den tilgængelige, underlødige føde suppleres med et alsidigt tilskud af letoptagelige mineraler og vitaminer.

Læs også
Godt at vide om mineraler
Mineraler, kræft og hjerte-/karsygdom
Tidligt gammel uden vitaminer og mineraler
Bernhard Spur: Mineralstofskiftets ernæringsmæssige betydning
Hvad er orthomolekylær medicin?

Kilde
Naturmedicin 1978.

Viggo Berthelsen, født 30. november 1898, død  , uddannet civilingeniør og i en årrække medejer af radiofabrikken Sonofon. Fra 1944 og 25 år frem gennemførte Viggo Berthelsen en række forsøg for at finde det ideelle kosttilskud og den optimale mineraltablet. Berthelsen Scanalka Mineraler var det første produkt, der blev sendt på markedet i 1975. I dag ejes og markedsføres Berthelsen Naturprodukter af Dansk Farmaceutisk Industri A/S, DFI, som er en dansk, familieejet virksomhed.