Calcium Magnesium Mineraler

Magnesium: Ofte stillede spørgsmål

Hvordan mærker jeg, at jeg lider af magnesiummangel?

Symptomerne på magnesiummangel er meget forskellige. For lav tilførsel kan komme til udtryk i form af større modtagelighed for stress, nedsat modstandskraft og udsving i almentilstanden. Også sitren, muskeltrækninger (primært i øjenlågene) og muskel- og benkramper kan være tegn på magnesiummangel.

Ved vedvarende muskel- eller benkramper bør man søge læge for at få afklaret, om der er tale om magnesiummangel.

Er der bivirkninger ved magnesium?

Magnesium har kun få bivirkninger. Afhængig af den enkeltes tolerancetærskel og ved høje doser kan magnesium give lind afføring, hvilket dog ikke bør give anledning til bekymring og kan afhjælpes ved at reducere dosis igen. Ved høj dosis eller længerevarende indtagelse kan man også opleve træthedstegn. I så fald bør lægen på baggrund af kliniske/kemiske undersøgelser afgøre, om det er tilrådeligt at fortsætte med indtagelse af magnesium.

Kan jeg indtage calcium og magnesium samtidig?

I menneskekroppen skal der til enhver tid være en bestemt mængde magnesium og calcium, hvis de fysiologiske processer skal forløbe korrekt. Heller ikke når de to mineraler til dels opfylder modsatrettede opgaver, er de rivaler, men vigtige partnere i livsnødvendige processer, fx ved overførsel af nerveimpulser til musklerne. Når calcium og magnesium indtages i de anbefalede doser, optages begge mineraler gennem tarmen uden at hæmme hinanden. Man kan naturligvis også indtage calcium og magnesium med 2-3 timers afstand – eller tage calcium om morgenen og magnesium om aftenen.

Hvem er i risikogruppen for at komme til at mangle magnesium?

Man er i fare for at komme i magnesiummangel

  • når man får mindre magnesium via kosten, end man har brug for for at dække det daglige behov. Denne risiko opstår primært ved kulhydratfattig kost, underernæring, diæt og ensidig kost.
  • ved øget fysisk behov – dvs. i voksealderen, under graviditet og amning, ved fysiske udfoldelser, der får sveden frem på panden, og ved stor fysisk og psykisk belastning. Også ældre har et øget behov for magnesium.
  • ved magnesiumtab – på grund af opkastning, diarré eller stærk sved. Det sidste optræder fx ved sport, om sommeren og under ferie i tropiske egne.
  • ved indtagelse af bestemte medikamenter. Tager man fx regelmæssigt afføringsmidler, bør man holde øje med sin mineralbalance.

Hvorfor kan magnesium hjælpe mod muskelkramper?

  • Fra hjernen sendes nerveimpulser til musklerne. Som en elektrisk strøm “flyder” impulsen fra nervecellen ind i muskelcellen og stimulerer den til enten at trække sig sammen eller slappe af. I denne proces deltager også natrium, kalium og calcium, som findes inde i muskelcellen.
  • Efter hver spænding følger en fase med afslapning. En proces, som kun foregår, når der er en tilpas mængde kalium i muskelcellerne.
  • Magnesium holder muskelcellevæggene tætte og sørger for, at kalium bliver der, hvor det hører til – nemlig i cellen. Er der ikke en tilstrækkelig mængde magnesium i kroppen, bør man sørge for at få fyldt magnesiumlageret hurtigt igen – via rigtig kost, væske og mere målrettet med et højdosis magnesiumpræparat.

Hvad kan jeg gøre her og nu, når jeg har benkramper?

Hvis bevægelsen er indskrænket på grund af kramper eller hård muskulatur, kan du massere den smertende muskel løs. Indtag 1-3 Magnesium-tabletter til et glas vand.

Hvordan opstår benkramper?

De kommer ganske pludseligt – uden forvarsel og oftest midt om natten. Næsten hver anden oplever på et eller andet tidspunkt i livet benkramper. Enkelte muskelgrupper i underbenet trækker sig sammen i krampe, og dette er forbundet med store smerter. Også mellemfoden og tæerne kan rammes af kramperne. Årsagerne er mange – og hyppigt handler det om magnesiummangel.

Hvorfor optræder benkramper ofte om natten?

Det faktum, at benkramper oftest optræder om natten, hænger sammen med døgnrytmen i magnesiumstofskiftet. Det betyder, at magnesiumspejlet er underlagt udsving i løbet af dagen og er lavere om natten end om dagen.

Læs også
Magnesium: Hvad er det?
Fakta om magnesium
Magnesiummangel – mulige konsekvenser
Kolde hænder skyldes måske magnesiummangel
Magnesium mod benkrampe – og meget andet
Magnesium reducerer risikoen for pludselig hjertedød
Magnesium og inflammation
Magnesium til astmatikere