Kalium

Kalium – et vigtigt stof for mange kropsfunktioner

Kalium har stor indflydelse på mange af vores kropsfunktioner. Det er et af stoffer, der findes mest af i naturen, men desværre fjerner vores moderne raffinerings- og forarbejdningsmetoder det meste kalium fra vores fødevarer, før det overhovedet når frem til spisebordet.

Kalium er også – næst efter calcium og fosfor – det mineral, der findes i den største mængde i kroppen. Hos en sund og rask voksen person udgør mængden ca. 115-150 gram, hvoraf op til 98 % findes inde i cellerne. Kalium optages godt af tarmene, det udsondres via nyrerne, og den udsondrede mængde er ca. 160 mg daglig. Udsondringen kan øges af forskellige årsager, som stort forbrug af kaffe, sukker og alkohol, samt anvendelse af forskellige medikamenter.

Kalium er et vigtigt stof for mange kropsfunktioner

Kaliummangel

Kaliummangel kan opstå af mange grunde, bl.a.

  • kronisk diarré
  • forarbejdede fødevarer
  • en kost, der udelukkende består af korn
  • fedtholdige fødevarer
  • fysisk/psykisk stress
  • stimulering af aldosteron
  • stress-stimulering af cortisol
  • anvendelse af vanddrivende midler
  • stærk opkastning
  • indtagelse af natrium-bikarbonat (natron)
  • anvendelse af afføringsmidler

Natrium/kalium-pumpen

Over 95 % af kroppens kalium befinder sig i cellerne, mens det meste af kroppens natrium er uden for cellerne i blodet og andre legemsvæsker. Hvordan går dette til? Cellerne pumper natrium ud af cellerne og kalium ind via den såkaldte natrium/kalium-pumpe. Denne pumpe findes i membranen i alle kroppens celler, og en af dens vigtigste opgaver er at forhindre en opsvulmen af cellerne. Hvis natrium ikke pumpes hurtigt nok ud, hobes der vand op i cellerne, hvad der får dem til at svulme op og til sidst sprænges.

Natrium/kalium-pumpen bevarer også den elektriske spænding i cellerne. Dette er især vigtigt for muskler og nerveceller. Under nerveoverførsel og muskelsammentrækning går kalium ud af cellen, og natrium går ind, hvilket resulterer i en ændring af den elektriske spænding. Denne ændring forårsager en nerveimpuls eller muskelsammentrækning, så det er ikke overraskende, at en kaliummangel først påvirker muskler og nerver.

Hvad gør kalium?

Selv om natrium og klor er vigtige, er kalium den vigtigste elektrolyt i kosten. Foruden at fungere som en elektrolyt er kalium vigtigt for omdannelsen af blodsukker til glykogen – den form, blodsukkeret oplagres i muskler og lever i. Kaliummangel resulterer i lavere niveauer af oplagret glykogen. Da muskelarbejde bruger glykogen til energi, giver kaliummangel betydelig træthed og muskelsvaghed, det første tegn på en kaliummangel.

Kalium er vitalt for funktionen i alle kroppens milliarder af celler og for den rigtige syre/base-balance i alle kroppens væsker, sukkerstofskiftet, flere vigtige enzymfunktioner og proteinsyntesen.

En kost, der er rig på protein, salt og sukker, øger vores behov for kalium. Man ser ofte kaliummangel hos ældre mennesker, men endnu hyppigere forekommer den hos personer med ekstra stort væsketab (vandladning, sved, diarré og opkastninger) og ved brug af almindelige medikamenter som aspirin, cortison, antibiotika, insulin, afføringsmidler, vanddrivende midler, prednison eller digitalis kan være katastrofale for vores kaliumlagre. Sport og hårdt fysisk arbejde giver et øget behov for kalium. Det samme gør enhver form for stress. Så det er en god idé at tage ekstra kaliumtilskud under disse omstændigheder.

Mangelsymptomer

De mest almindelige mangelsymptomer er træthed, hævelser, hudlidelser, nervøsitet og emotionelle problemer, rytmeforstyrrelser i hjertet, muskelsvaghed, forstoppelse og forstyrrelser i urinvejene.

Alt for små og alt for store mængder kalium fører til forstyrrelser i stofskiftet. Sådanne lejlighedsvise forstyrrelser er almindelige hos diabetikere. Langvarige forstyrrelser forekommer hos patienter, der lider af kræft eller hjerte-, lever- og nyresygdomme. Også såkaldt hypertyreose (overfunktion i skjoldbruskkirtlen) kan føre til kaliummangel. Ofte konstateres der øgede kaliumværdier hos patienter med nyresvigt, eftersom kaliumudsondringen hos disse patienter ikke er tilstrækkelig.

Det er kun ganske få, der har for meget kalium. For det første er nyrerne programmerede til at udskille ethvert overskud. Men under bestemte forhold kan forøget kaliumindhold i blodplasma, såkaldt hyperkaliæmi, udgøre en dødelig fare, især for hjertet, men denne tilstand er det dog let at imødegå.

Kalium og for højt blodtryk

Kaliumtilskud bruges foruden ved kaliummangel også mod for højt blodtryk. En kost, der indeholder små mængder kalium og store mængder natrium er forbundet med for højt blodtryk. Mange undersøgelser viser, at en øget indtagelse af kalium i kosten kan sænke blodtrykket. Desuden peger andre undersøgelser på, at kaliumtilskud alene kan sænke blodtrykket signifikant hos personer med for højt blodtryk. Typisk bruges der i disse undersøgelser doser fra 2,5 g til 5 g kalium pr. dag, og dette giver et signifikant fald i værdierne for både det systoliske og diastoliske tryk.

I en undersøgelse deltog 37 voksne med mildt forhøjet blodtryk. Patienterne fik enten 2,5 g kalium pr. dag, 2,5 g kalium plus 480 mg magnesium eller placebo i 8 uger. De skiftede derpå over til en anden behandling i de næste 8 uger osv. Resultaterne viste, at et kaliumtilskud sænkede det systoliske blodtryk med et gennemsnit på 12 mm/Hg og det diastoliske med et gennemsnit på 16 mm/HG. Interessant nok gav øget tilførsel af magnesium ikke nogen yderligere nedsættelse af blodtrykket.

Forhøjet blodtryk hos ældre

Kaliumtilskud kan være særligt nyttigt i behandlingen af for højt blodtryk hos personer over 65 år. Ældre mennesker reagerer ofte ikke helt og fuldt på blodtrykssænkende medicin, hvilket gør brugen af kaliumtilskud til en spændende mulighed. I en dobbeltblind undersøgelse fik 18 ubehandlede ældre patienter (gennemsnitsalder 75 år) med et systolisk blodtryk på mere end 160 ml kviksølv og/eller et diastolisk tryk på mere end 95 ml kviksølv, enten kaliumklorid (der gav 2,5 g kalium) eller et placebo hver dag i 4 uger. Efter denne relativt korte behandlingsperiode oplevede den gruppe, som fik kalium, et fald på 12 mm/Hg i det systoliske tryk og 7 i det diastoliske tryk. Disse resultater er ganske tilfredsstillende, sammenlignet med de resultater, der opnås med andre medikamenter.

Kalium og afføringsmidler

Brugen af stimulerende afføringsmidler kan medføre afhængighed, hvilket betyder, at man risikerer at skulle tage stadig større doser for at opnå samme virkning. Til sidst kan fordøjelsessystemet blive ude af stand til at arbejde normalt. Et dagligt forbrug af stimulerende afføringsmidler indebærer endvidere risiko for udtørring af kroppen og for lavt kalium i blodet. Det viser sig bl.a. ved træthed, muskelkramper, uregelmæssig hjerterytme og kan i sidste ende være livsfarligt på grund af hjerte- og nyresvigt.

Kalium er et vigtigt stof for mange kropsfunktionerDosering og interaktioner

En passende og sikker dagsdosis menes at ligge mellem 1,9 og 5,6 g. Hvis kroppen ikke får tilstrækkeligt kalium gennem kosten, er et tilskud væsentligt for et godt helbred. Dette gælder især for ældre, sportsfolk og mennesker med et for højt blodtryk.

De fleste mennesker kan klare et overskud af kalium. Undtagelsen er mennesker med nyresygdomme; de omsætter ikke kalium på en normal måde og kan opleve hjerteforstyrrelser. Mennesker med nyresygdomme skal almindeligvis indskrænke deres kaliumindtagelse og følge lægens anbefalinger.

Kalium kan have interaktioner i kroppen med magnesium. Kaliumtilskud må ikke (med mindre det overvåges af en læge) bruges sammen med bestemte medikamenter (fx digitalis, forskellige vanddrivende og blodtrykssænkende midler).

I almindelighed er grønsager, frugter og andre plantenæringsmidler langt rigere på kalium end animalske fødemidler. Faktisk er det nemt at få de 2-4 gram, som vi har behov for daglig ved at spise rigeligt af fuldværdig, uraffineret og frisk føde, forudsat at vi ikke spiser for meget salt.

Sammenhæng med fosfor

Natrium og magnesium er kaliums to vigtigste ernæringspartnere; fosfor er en tredje, mindre vigtig partner. Eftersom magnesium er nødvendigt for, at calcium kan optages ordentligt af kroppen, er også calcium af betydning. For at få et optimalt indbyrdes forhold mellem disse vitale mineraler er det vigtigste at spise en sund, afbalanceret kost. Spar på det hvide sukker og forarbejdede levnedsmidler, og brug havsalt i stedet for stensalt.

Læs også
Fakta om kalium
Mere kalium er ligeså vigtigt for kredsløbet som mindre natrium
Kalium: Vær opmærksom på mangelsymptomer
Kalium: De 10 bedste fødevarekilder
Banan-smoothie med masser af kalium

Kilder
The Complete Book of Minerals for Health.
Filipsson S et al. Malabsorption of fat an vitamin B12 before and after intestinal resection for Crohn’s disease. Scand J Gastroenterot, 1978, 13, pp. 529-36.
Petersdorf R. Harrison’s Principles of Internal Medicine, McGrave-Hill, New York, NY, 1983, pp. 1,738-52.
Hentges DJ (red.): Human Intestinal Medicine Microflora in Health and Disease, Academic Press, New York, NY, 1983.
James AH. Breakfast and Crohn’s disease. Br Med J, 1977, 276, pp. 943-5.
Thornton JR et al. Diet and ulcerative colitis. Br Med J, 1980, 280, pp. 293-4.
Meyers S, Janowitz HD. Natural history of Crohn’s disease; an analytical review of the placebo lesson. Gastroenterol, 1984, 87, pp. 1,189-92.
Mekhjian HS et al. Clinical features and natural history of Crohn’s disease. Gastroenterol, 1979, 77, 77. 898-906.
Young DB et al. Potassium’s cardiovascular protective mechanisms. Am J Physiol. 1995;268(4 pt 2):R825-837.
New SA et al. Nutritional influences on bone mineral density: a cross-sectional study in premenopausal women. Am J Clin Nutr, 1997;65(6):1831-1839.
Trincheri A et al. Effect of potential renal acid load of foods on calcium metabolism of renal calcium stone formers. Eur Urol. 2001;39 suppl 2:33-36.
Stoltz ML, Andrews CR Jr. Severe hyperkalemia during very-low-calorie diets and angiotensin converting enzyme use. JAMA. 1990; 264:2737-2738.
Kotler DP et al. Magnitude of body-cell-mass depletion and the timing of death from wasting in AIDS. Am J Clin Nutr. 1989, 50:444-447.