Man hører og læser tit gode råd med hensyn til, hvad der er at gøre ved forhøjet blodtryk, og skønt det ikke er nær så almindeligt med for lavt blodtryk, er der trods alt en del, der må slås med denne lidelse, og det kan være ubehageligt.
Den sædvanlige trøst er: “Det er ikke noget, du dør af, tværtimod vil du blive meget gammel!” Men det virker ikke særligt opmuntrende på den, der næsten altid føler sig dødtræt, og som endda jævnligt kan have anfald af svimmelhed, hvis man har stået stille for længe.
Så hvad kan man gøre, hvis man lider under generne af for lavt blodtryk?
- Spis fødeemner, som er rige på jern, kalium, magnesium og calcium. Det drejer sig fx om mandler, rødbeder, gulerødder, dadler, figner, druer, rå grønkål, tørrede linser, grønne oliven, ærter, turnips og brøndkarse.
- Indtag en god multivitamin-tablet hver dag.
- Spis råkost – det er bedre end både kogt og stegt mad. Vil man koge, bør man undgå aluminiumsgryder.
- Undgå kogsalt eller andre krydderier – og kaffe, te og tobak.
- Sørg for at få en daglig omgang kraftig motion.
- Brug vegetabilske olier med højt indhold af flerumættede fedtsyrer, fx solsikkeolie og hvedekimolie.
Læs også
For lavt blodtryk: 6 tips til at få gang i dit kredsløb!
Kalium er vigtigt for dit blodtryk
Calcium og blodtryk
Facts om dit blodtryk
Dit blodtryk kan svinge med op til 40 %