Godt at vide Magnesium

Anprisninger: Magnesium

Her får du en liste over de anprisninger af magnesium, som er godkendt af EFSA (European Food Safety Authority). Magnesium er grundstof nr. 12 og har det kemiske tegn Mg. Mineralet spiller en afgørende rolle for mennesker, fordi det indgår i vores stofskifteprocesser.

Godkendte EFSA-anprisninger

Følgende anprisninger er godkendt af EFSA for magnesium og må derfor anvendes til markedsføring af produkter indeholdende magnesium:

  • Anprisninger: MagnesiumMagnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse.
  • Magnesium bidrager til elektrolytbalancen.
  • Magnesium bidrager til et normalt energistofskifte.
  • Magnesium bidrager til nervesystemets normale funktion.
  • Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion.
  • Magnesium bidrager til en normal proteinsyntese.
  • Magnesium bidrager til en normal psykologisk funktion.
  • Magnesium bidrager til at vedligeholde normale knogler.
  • Magnesium bidrager til at vedligeholde normale tænder.
  • Magnesium spiller en rolle i celledelingsprocessen.

Mangel på magnesium

Magnesiummangel kan være svær at diagnosticere, fordi symptomerne ofte vil være meget forskellige eller blandet med mangelsymptomer på andre mineraler, fx muskelsvaghed, nedsat appetit og generel træthed. Egentlige tegn på, at man mangler magnesium, kan være rysten, kramper og mentale forstyrrelser.

Hvordan får jeg magnesium?

Magnesium findes især i grønne bladgrønsager, mælk, bælgfrugter, mørk chokolade, nødder og fuldkornsprodukter. Vores drikkevand indeholder også magnesium i varierende mængder – afhængig af hvor hårdt vandet er (jo hårdere vand, jo mere magnesium).

Som kosttilskud findes magnesium som specifikt produkt, fx fra Natur-Drogeriet A/S. Du kan også vælge at få hele paletten af vigtige vitaminer og mineraler med multivitamintabletten Maximum!

Læs også
Mangler du magnesium?
Magnesium og migræne
Magnesium og krom sikrer optimalt tab af kropsfedt
Magnesium til ældre mødre
Sundhedsanprisninger
EFSA, anprisninger og ytringsfrihed

Kilder
Lisbeth Hagerup: Naturens Vitaminer & Mineraler, 9. udgave, 2014, forlaget Hagerup Andersen
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A02012R0432-20160101
https://netdoktor.dk/vitaminer/magnesium.htm