Godt at vide

Medicin har bivirkninger – både for kroppen og miljøet

Undersøgelser viser, at vi bruger stadig mere medicin. Ca. 1/3 af alle voksne tager jævnligt medicin. Medicin kan lindre symptomer, og det kan være absolut nødvendigt at tage medicin. Men risikoen for bivirkninger er et alvorligt problem. Alle aktive stoffer, uanset om de stammer fra naturprodukter eller er syntetisk fremstillede, kan give bivirkninger. Noget medicin kan give lokalirritation, fx kan acetylsalicylsyre give irritation i mave og tarm. Andre bivirkninger kan være allergi og afhængighed. Ved overdosering fremkalder al medicin forgiftning.

Hovedpine opfordres vi ofte til at glemme ved at undertrykke den med en pille. Men hvad hvis hovedpinen nu er et signal på, at vi behandler vores krop uhensigtsmæssigt? Er det så signalet, der skal bekæmpes med medicin, eller har vi mulighed for at handle anderledes? Det er spørgsmål, som stadig flere stiller sig selv. De søger behandling, som ikke indebærer nogen risici for bivirkninger. I den forbindelse ser vi bl.a. en stigende efterspørgsel efter alternative behandlere.

Selv om mange er klar over, at medicin kan have bivirkninger for kroppen, så er der kun få, der ser brugen af medicin i en større økologisk sammenhæng. Men det kan der være god grund til. Rester af medicin kan nemlig påvirke miljøet. Medicin er biologisk aktive stoffer, der ofte har de samme egenskaber som stoffer, vi allerede ved er skadelige for miljøet.

Et eksempel: Medicin er fedtopløselig for at kunne passere membraner, og den er modstandsdygtig over for biologisk nedbrydning. Hvis ikke den var det, ville den blive nedbrudt af kroppen, før den havde nået at virke. Men selv om disse egenskaber er rationelle, set ud fra den virkning medicin skal have i kroppen, så giver de samme egenskaber mulighed for, at medicin, der udledes i miljøet, kan ophobes i vores fødekæder eller spredes i have og søer med konsekvenser for fisk, som vi senere spiser.

Endnu ved man ikke præcis, hvilke typer medicin der kan være skadelige, men man ved, at antibiotika og cellegifte påvirker organismer i vand. Noget kan tyde på, at der er klare paralleller mellem de problemer, vi kender ved fx brug af pesticider og væksthormoner i landbruget, og de miljømæssige problemer, der er ved at tegne sig ved anvendelse af medicin til mennesker og dyr.

Set i en større økologisk sammenhæng er det derfor ikke lige meget, hvilken form for behandling vi vælger, når vi er syge. Behandlingsmetoden kan have forskellige konsekvenser både for vores egen krop og for miljøet. Men selv om der måske er nemt at indse, så kan det være svært at få den nødvendige viden om gode alternativer. Her bliver vi nødt til at eksperimentere, som når landmænd vælger at producere økologiske produkter, og når behandlere vælger at praktisere “økologiske” behandlinger.

Og når vi skal tænke økologisk i forbindelse med sygdomsbehandling, så er vi nødt til at udvikle en ny forståelse af, hvad der er sygt, og hvad der er sundt. I den sammenhæng er det tankevækkende, at en række forskere anslår, at op mod 50 % af de sygdomme, der i dag dominerer i de vestlige lande, kan behandles effektivt med fornuftig (ofte økologisk) kost, kosttilskud, vitaminer, mineraler og homøopati. Det er langt billigere end at behandle med medicin, og så er det efter al sandsynlighed også mindre risikabelt for både menneskekroppen og miljøet. Udfordringen er at få klarlagt, hvilke sygdomme der mest hensigtsmæssigt kan forebygges og behandles med økologisk bæredygtige behandlinger, og hvilke det er nødvendigt at behandle med medicin.

Læs også
Gigtpatienter kender ikke bivirkningerne ved NSAID-præparater
Læger fortier viden om bivirkninger
Tarmbetændelse: Risikoen øges af smertestillende medicin
Vanddrivende medicin skader stofskiftet og optagelsen af B1-vitamin
PFOS: Et fluorstof med store konsekvenser for miljøet

Kilde
Lektor Laila Launsø IF 6/1999