Godt at vide

Er kræft en menneskeskabt sygdom?

Hvordan kan det være, at man kun har fundet spor af kræft i én ud af 500 egyptiske mumier? Hvorfor er der kun så få referencer til kræft i gamle græske og egyptiske tekster?

Ifølge forskere fra KNH Centre for Biomedical Egyptology ved Manchester University viser forsøg, at kræftsygdomme var ekstremt sjældne, da de mumificerede egyptere levede. Efter at have studeret hundredvis af mumier fandt de kun et enkelt tilfælde af kræft. Kræftforekomsten skyldes ikke kun, at vi lever længere – det må være en menneskeskabt sygdom.

I industrialiserede samfund overgås kræft kun af hjertelidelser som dødsårsag. Men i gammel tid var kræft ekstremt sjælden. Der er intet i det naturlige miljø, som kan forårsage kræft, så det må være en menneskeskabt lidelse, der skyldes forurening og ændringer i vores kost og livsstil. Det vigtigste ved det heromtalte forsøg er, at det giver et historisk perspektiv på sygdommen. Forskerne kan fremsætte meget klare udsagn om kræftforekomsten i forskellige samfund, fordi de har kigget på årtusinder, ikke blot århundreder, og de har masser af data.

Michael Zimmerman, professor ved KNH Centre, stillede den første histologiske kræftdiagnose på en egyptisk mumie. Mumien siges at være en almindelig borger fra den ptolemæiske tid. Zimmerman: “I et oldtidssamfund, hvor man ikke havde mulighed for at operere, ville der være spor efter kræft i alle de tilfælde, der har været. At der stort set ikke er spor efter ondartede svulster i mumier kan vi kun tolke som et tegn på, at kræft var yderst sjælden i oldtiden, og at sygdommen derfor er begrænset til samfund, der er påvirket af den moderne industrialisering”.

Forskerne undersøgte beviser fra litteraturen i det gamle Grækenland og Egypten og mumificerede rester fra oldtidens Egypten. Desuden foretog man medicinsk undersøgelse af dyre- og menneskerester fra endnu længere tilbage i historien – helt tilbage til dinosaurerne.

De fandt frem til, at

  • ifølge fossiler og rester af dyr, ikke-menneskelige primater og tidlige mennesker var kræft ekstremt sjælden. Et fossil af en edmontosaurus af ukendt oprindelse havde tegn på metastaser.
  • stort set alle svulster var godartede – og der var ekstremt få af dem.
  • de få ondartede svulster, man fandt, var blandt ikke-menneskelige primater, men ingen af dem er kræftformer, der findes hos voksne i vore dage.

Åreforkalkning, Paget’s sygdom og osteoporose fandtes i det gamle Grækenland og Egypten. Det er sygdomme, der rammer mennesker i takt med aldring – og det vil sige, at man også dengang levede længe nok til at udvikle de kræftformer, vi kender i dag. Dermed kan de ekstremt få kræfttilfælde ikke tilskrives kort levetid. Der er heller ingen beviser for, at oldtidens børn udviklede kræft.

Nogle forskere hævder, at svulster ikke bevares godt, så alle beviser forsvinder med tiden. Men ifølge Zimmerman bevares de ondartede aspekter ved mumificering – og dermed bevares svulster bedre ved mumificering end i normalt væv. Af alle de hundredvis af mumier, der er blevet undersøgt verden over, har man kun fundet to med mikroskopi-beviser på kræft. Radiologer har undersøgt alle mumier på museer i Cairo og Europa og ikke fundet beviser på kræft overhovedet.

Beviser på kræft og medicinske procedurer, fx operation, ses ikke før det 17. århundrede. Videnskabelig litteratur, der afbilder distinkte svulster, har man kun haft i de seneste 200 år, efter at man begyndte at dokumentere data om skorstensfejere med kræft i pungen i 1775, kræft i næsen på folk, der bruger snus, i 1761 og Hodgkins syge i 1832.

Forskerne siger: “Vi kender ikke årsagen til de enkelte kræfttilfælde i de egyptiske mumier. De opvarmede hjemmene med ild, som afgav røg, og templerne brændte røgelse, men af og til opstår sygdomme bare. Data fra det gamle Egypten giver både fysiske og litterære beviser, og vi har derfor en unik lejlighed til at kigge på de sygdomme, de led af, og de behandlingsformer, de forsøgte sig med. De stod fadder til farmakologien, så nogle behandlingsformer virkede faktisk. De var meget opfindsomme, og nogle af de metoder, de opfattede som magiske, var reel behandling. Fx blev selleri i gamle dage brugt til at behandle gigt, og det undersøger man nu. Kirurgi og underbinding af frakturer var fremragende, fordi de kunne deres anatomi: Der var intet tabu forbundet med at arbejde med menneskekroppen på grund af mumificeringen. De var meget praktisk anlagt, og det gav dem en anden indgangsvinkel til at arbejde med kroppen end grækerne, som var kommet til Alexandria for at studere medicin. Det betyder, at omfattende data fra det gamle Egypten sammen med andre data har givet det moderne samfund en klar besked – kræft er menneskeskabt og noget, vi kan og skal gøre noget ved”.

Læs også
Livsstilsfaktorer og kræft
Inulin og kræft i tyktarmen
C-vitamin hæmmer kræft – men hvordan?
Stress øger ikke kræftrisiko
Kræftsygdomme kan være arvelige
Nigellafrø – faraonernes styrkende kraft
Prostatasvulstens størrelse kan forudsige risikoen for dens tilbagevenden
Julius Hackethal: Havde han ret i sin kritik af kræftbehandlingen?
Viggo Berthelsen: Kræftforebyggelse med mineraler

Kilde
David R, Zimmerman MR. Cancer: an old disease, a new disease or something in between? Nature Reviews Cancer 10, 728-733, 2010.