Godt at vide

Orthomolekylær medicin – hvad går det ud på?

I forsommeren 2001 holdt BIOResearch et presseseminar om immunologi med Claus Hancke i front. Den dygtige og kontroversielle speciallæge gav bl.a. danskernes kostvaner og livsstil et ordentligt fur – og fortalte om, hvordan han selv behandler livstilssygdomme, heriblandt autoimmune sygdomme som gigt. Vi bringer her et lille udpluk af de mange ord.

Lidt om Claus Hancke

Han er speciallæge i almen medicin, og han praktiserer. Men det er stort set også det eneste Claus Hancke har til fælles med størstedelen af sine tidligere kolleger, de alment praktiserende læger. Tidligt i sin karriere valgte han nemlig at stoppe samarbejdet med sygesikringen og “gå solo”. Slut med for mange patienter og for lidt tid til den enkelte. Slut med patienter, der ikke for alvor ønsker at tage et medansvar for deres helbred. Og slut med lægelige lappeløsninger.

Siden har Claus Hancke praktiseret orthomolekylær – de rette molekylers – medicin. Det vil sige “økologisk” sygdomsbehandling, som går ud på at forsøge at skabe det bedst mulige miljø for kroppens celler, bl.a. ved hjælp af kostomlægning og kosttilskud, heriblandt store doser vitaminer.

Hvorfor skal der mere end kost til at helbrede?

Hverken kostændringer, tilskud eller naturmedicin er behandling, der virker fra dag et. Til gengæld har naturmedicinen bl.a. den fordel, at det er et meget langt stræk mellem effekt og giftighed.

Vores kost er langsomt ved at blive drænet for vitaminer og andre vigtige næringsstoffer. Mange af de store flotte grønsager, der ligger og frister i supermarkederne, er dyrket i Leca eller urethanskum uden næring i og tilsat vækstfremmende gødning. Og den “friske” frugt er plukket uger forinden tusinder af kilometer herfra – og længe inden den er moden. I stedet bliver den kunstigt modnet i lasten på et skib.

Følger man blindt kostpyramiden, kommer man i underskud med adskillige vigtige vitaminer, mineraler og sporstoffer, regnede ernæringseksperten Lars Okholm sig frem til allerede for år tilbage. Der er fire årsager til, at vores kost er for ringe:

  • Vi køber det forkerte. Der er ikke tungtvejende sundhedsmæssige argumenter for, at danskerne køber – og formentlig så også spiser – 15.000 tons pommes frites om året.
  • Det, vi køber, indeholder ikke det, vi tror, af vitaminer, mineraler og sporstoffer.
  • Det, vi køber, indeholder ofte ting, vi ikke ved er der. Tungmetaller i fisk, pesticider og fungicider i sydfrugter, hormoner i udenlandsk kød eksempelvis.
  • Det, vi køber, tilbereder vi forkert – ved at grillstege, friturestege og udkoge.

De store livsstilssygdomme

Gigtsygdomme, kræft, diabetes og åreforkalkning udgør kun toppen af et bjerg af større og mindre helbredsproblemer, som skyldes, at folk lever og ikke mindst spiser forkert. Og det er vanvittigt svært at finde ud af, hvad der er hvad. Livstilsygdomme er meget dyre for samfundet – og meget svære at udrede, understreger Claus Hancke.

14 helbredsproblemer, der skyldes usund livsstil

Overvægt
Alkoholproblemer
Vitamin/mineralmangel
Parasitter
Svamp (Candida)
Syrebelastninger
Dårlig fødeoptagelse (hullet tarm)
Højkalorie-underernæring
Fødemiddelintolerans
Mineralmangel
Tandfoci (indkapslet betændelse)
Tungmetalbelastning
Pesticidbelastning
Medicinmisbrug

Autoimmune sygdomme

Autoimmune sygdomme som fx leddegigt er ifølge Claus Hancke meget påvirkelige af både livsstil og spisevaner. Autoimmune sygdomme skyldes en betændelsereaktion, fordi kroppens immunforsvar på grund af en biokemisk fejlmeldning af en eller anden art “går i krig” mod kroppens egne celler og væv – i den tro, at der er tale om et fremmedlegeme. Årsagerne til autoimmun sygdom kan som sagt være meget svær at udrede. Sygdommene er arvelige, men faktorer som overfølsomhed, tungmetaller, frie radikaler, biologisk virkende kemikalier, medicin, “hullet tarm” og indkapslede betændelser kan også hver for sig eller tilsammen spille en rolle, fastslog han.

De mest almindelige autoimmune sygdomme

Sklerose
Visse blodsygdomme
Blærer på hud og slimhinder
Betændelse i nyrebarken
Forstyrrelse i skjoldbruskkirtlen
Betændelse i bugspytkirtlen
Insulinkrævende diabetes
Crohns sygdom
Betændelse m. sår i tyktarmen
Fibromyalgi
Kronisk leddegigt
Sclerodermi (en hudsygdom)
Hodgkins sygdom (lymfekræft)

Give it a try before you die

Før i tiden var leddegigt de krogede fingre og deforme leds sygdom. I dag er det sjældent at møde gigtpatienter med totalt deforme led, for i dag behandler man sygdommen aggressivt. Eksempelvis med NSAID – eller COX-2 hæmmere, som har lidt færre bivirkninger end binyrebarkhomon og cellegifte.

Claus Hancke: “Vi må som læger bruge vores sunde dømmekraft, når vi vælger behandling. Lægebehandling kræver mange overvejelser: Fx må vi holde sygdommens sværhedsgrad op imod, hvor store bivirkninger der er ved den medicin, vi overvejer at ordinere. Og på samme måde må vi holde den dokumenterede effekt af behandlingen op imod ikke bare sygdommens sværhedsgrad, men også hvor meget den pågældende medicin belaster patientens pengepung. Leddegigt er et godt eksempel på en sygdom, hvor man i behandling jævnligt bør foretage sådan en cost-benefit analyse”.

Efter Claus Hanckes mening er der alt for meget hysteri omkring, hvad der er rimelig dokumentation, og hvad der ikke er. Det er en praktiserende læges lod at bygge på andres erfaringer – og så gøre sig sine egne. “Jeg mener, man skal forsøge sig med den mindst giftige behandling først. Hvis erfaringen viser, at der er en rimelig chance for, at behandlingen virker, og den kun har få bivirkninger, er rimelig i pris og ikke forværrer sygdommen… Så mener jeg, at man – lægevidenskabelig dokumentation eller ej – skal give den chancen”.

I forbindelse med almindelig medicin er “det terapeutiske vindue” – dvs. det spillerum, inden for hvilket en behandling hverken er virkningsløs eller giftig for kroppen – meget lille. Hvorimod vinduet er meget stort, når man behandler med naturlægemidler og kosttilskud, konstaterede han.

Det er fantastisk, hvor meget folk af sig selv forsøger for at få det bedre – ofte kommer de til den første konsultation med hele bæreposer fulde af ting, de har prøvet. De går typisk hjem med tre – fire – fem ting- og altid med langt færre, end de kom med.  Det siger da noget om, at der mangler seriøs open-minded information om, hvad alternativ behandling og kosttilskud måske kan – og hvad de ikke kan.

Helt naturligt

Claus Hancke behandler bl.a. autoimmune sygdomme med grundig samtale, kostændringer til fedtfattig og – hvis patienten er motiveret – hovedsagelig vegetarisk kost, fiskeolie i høje doser, gammalinolensyre (kæmpenatlys/lægehjulkrone), B3- og B6-vitamin, zink og magnesium, antioxidanter – plus et eller to af følgende planteudtræk:

  • Boswellia
  • Bromelain (findes i ananas)
  • Quercitin (findes i chili)
  • Curcumin (findes i gurkemeje)
  • Gingko Biloba
  • Centella (indisk sumpplante)
  • Gingerol (findes i ingefær)
  • Shagaol (findes i ingefær)

“Nu skal man jo hverken give gigtmedicin eller megadoser vitamin forebyggende, men kostråd kan man godt anbefale”, synes Claus Hancke.

Claus Hanckes kostråd

  1. Undgå det mættede fedt og margarine – steg i olivenolie eller i smør.
  2. Der er ikke noget sundhedsmæssigt at hente i mælk – det er der derimod i surmælksprodukter.
  3. Skær ned på kaffe og sukker – kaffen “smider” fx magnesium ud.

Læs også
Hvad er orthomolekylær medicin?
Orthomolekylær medicin – en gylden chance for folkesundheden
Maven – sådan holder du den sund via kosten
Curcumin har mange helbredende og sundhedsfremmende egenskaber
Mættet fedt påvirker din hjerne
Komælk er til kalve – ikke til mennesker
Kaffedrikkeri kan have mange uheldige konsekvenser
Carsten Vagn-Hansen: Nødvendig medicin?

Kilde
BIOreseach Nyhedsbrev okt. 2001