Publikation
Health Claims Censored. The Case Against the European Health Claims Regulation (Censurerede sundhedsanprisninger. Sagen mod den europæiske Forordning om Sundhedsanprisninger)
Formål og omfang af EUs Forordning om Ernærings- og Sundhedsanprisninger af Fødevarer (Forordning 1924/2006/EC) “harmoniserer de lovbestemte regler, retningslinjer og administrative tiltag i medlemslandene, som drejer sig om ernærings- og sundhedsanprisninger, med det formål at sikre, at det interne marked fungerer, og samtidig give en høj grad af forbrugerbeskyttelse”. Forordningen “gælder ernærings- og sundhedsanprisninger i kommerciel information, det være sig mærkning, præsentation eller markedsføring af fødevarer, der leveres til slutforbrugeren”.
Definitioner
I Forordningen definerer EU følgende:
Anprisning
Ethvert budskab eller enhver fremstilling, der ikke er obligatorisk i henhold til fællesskabslovgivningen eller national lovgivning, herunder billeder, grafik eller symboler uanset form, som angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særlige egenskaber.
Sundhedsanprisning
Enhver anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at der er sammenhæng mellem en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele og sundhed.
Anprisning af en reduceret risiko for sygdom
Enhver sundhedsanprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at indtag af en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele i betydelig grad reducerer en risikofaktor for udvikling af en sygdom hos mennesker.
Formålet med Health Claims Censored
Health Claims Censored udstiller EUs Kosttilskudslovgivning som et roderi af modstridende, urimelige og upassende begreber, der har til formål permanent at tage livet af stort set alle producenter på ernærings- og sundhedsområdet. Selvom Forordningen ikke omtaler Forsigtighedsprincippet, er det den hidtil usete og fuldstændigt ubeføjede brug af dette princip inden for markedsføring, som ligger til grund for den ubetingede censur af sundhedsanprisninger på fødevareprodukter.
Under overskrifter som “en høj grad af beskyttelse” og “videnskabelig vurdering af den højest mulige standard” fører Forordningen og administrationen af den (foretaget af EU-Kommissionen og EFSA) til tilintetgørelse af viden om de potentielt sundhedsfremmende virkninger af fødevarer. Nogle tilhængere ser den som en fæstning mod vildledende kommerciel information, men Forordningen forbyder også skånselsløst og effektivt ikke-vildledende information.
Ud fra et ytringsfriheds- og valgfriheds-synspunkt udstiller Health Claims Censored desuden de politiske og ideologiske drivkræfter bag Forordningen som ubetinget og stærkt anti-industrielle og anti-kommercielle. Resultatet er, at Forordningen er en sikkerheds- og tvangs-foranstaltning, som med hård hånd erstatter ‘kommerciel tekst’ med ‘statsautoriseret tekst’ – stort set kun af den grund, at teksten netop er kommerciel og kommer fra producenterne. Forordningen symboliserer ideen om, at frie markeder er dømt til at falde fra hinanden, og at forbrugerne er dømt til at lide under det, medmindre industrien anbringes i en juridisk spændetrøje med ordene ‘skyldig indtil det modsatte er bevist’.
Health Claims Censored er en udlægning af de tekster, der uophørligt strømmer fra det ikke-valgte europæiske bureaukrati. Under dække af, at man handler i forbrugernes interesse, fungerer dette bureaukrati som en usynlig hånd, der omhyggeligt regulerer og påvirker forbrugernes kostvalg. Og da Forordningen bringer sikkerhedslovgivning ind på ernærings- og sundhedsområdet, er det en advarsel til dem, der stadig tror, at EU vil lade dem være i fred med deres forbrugerkommunikation.
Bruxelles udvider sine kompetencer langt ud over Traktatens grænser. Desværre er Europadomstolen ukritisk over for denne udvikling. Men eftersom lovgivningen for sundhedsanprisninger i Europa er en proces, som løber uden hensyntagen til fornuftig kritik, er det samme Domstol, som til syvende og sidst skal afgøre, om Forordningen er eller ikke er urimelig.
Bert Schwitters (1945) har været aktiv inden for ernæring og helbred siden midten af 1970’erne. I årenes løb har han ejet og ledet virksomheder, der har markedsført kosttilskud i Europa og andre dele af verden. I efteråret 2011 vendte han tilbage til sin ‘første kærlighed’ og oprindelige fag, der bedst kan betegnes som dybdeborende journalistik. Med baggrund i den brede og dybe indsigt, han opnåede i stort set alle aspekter af den internationale kosttilskudsbranche, lå det lige for omhyggeligt at dissekere den europæiske Kosttilskudsforordning. I april 2012 udgav han Health Claims Censored i forbindelse med plenarforsamlingsafstemningen i EU-Parlamentet om en Forordning, der placerer sundhedsanprisninger samlet og under administration af EU-Kommissionen i EUs officielle dokumentregister.
Læs også
EFSA, anprisninger og ytringsfrihed
Bogomtale: Sandheden om farerne ved moderne medicin
Interessekonflikter i medicinalindustrien – et eksempel fra 2009
Skandaler i næringsindustrien – hvornår ser vi den næste?
Bogomtale: Medicinalindustrien er en mafia
Bogomtale: Bad Pharma
Udgivet af
De Facto Publications BV, Vreeland, The Netherlands, www.defactopublications.com
