Godt at vide Graviditet og fødsel

Stress gør det sværere for kvinder at få børn

Man hører ofte, at stressede kvinder har vanskeligere ved at blive gravide end deres mere afslappede medsøstre.

En gruppe forskere fra København og Århus har bekræftet dette med tørre tal. Forskerne fulgte over en periode på flere år 392 barnløse par i alderen mellem 20 og 35 år. Undersøgelsen foregik på den måde, at man fulgte kvinderne gennem 1.475 menstruationscyklusser, og hver gang målte man deres stressniveau og undersøgte deres urin for at se, om de var blevet gravide.

Og faktisk viste det sig, at der er en sammenhæng mellem stress og manglende frugtsommelighed. “Vores vigtigste fund var en markant reduceret chance for graviditet blandt kvinder med højt stressniveau og relativt lang gennemsnitlig menstruationscyklus. Derimod har stress ingen effekt på kvinders normale cykluslængde”.

Man nåede frem til, at kvinder med stress kun bliver gravide i 12,8 % af alle cyklusser, hvorimod de, der ikke har så meget om ørerne, bliver det i 16,4 % af tilfældene.

Læs også
Rigtig kost kan hjælpe barnløse kvinder
Mikronæringsstoffer til kvinder i fertilitetsbehandling
Stress under graviditeten kan øge risikoen for høreskade hos nyfødte
Undervægtige kvinder har svært ved at blive gravide
Stresset, søvnløs, deprimeret? Tjek dine kostvaner…
Dine bedste venner, når du føler dig stresset…

Kilde
Ugeskrift for Læger, 2001.