En gruppe danske forskere har påvist, at vordende mødre, som drikker otte kopper kaffe eller mere om dagen, risikerer, at fostret dør enten før eller under fødslen. Kvinder, som drikker meget kaffe, har en dobbelt så stor risiko for at få en abort som kvinder, der kun drikker lidt eller ingen kaffe.
”Vores forskningsresultater og resultater fra tidligere forsøg gør, at vi mener, det er rimeligt at mane til forsigtighed og råde gravide kvinder til at nøjes med max. tre kopper kaffe dagligt”. Sådan lyder det fra dr. Bodil Hammer Bech fra Århus Universitet.
Man har ikke kunnet finde en sammenhæng mellem koffein i te og cola og risikoen for fosterdød. ”Kaffe indeholder en række kemiske stoffer”, siger dr. Bech. Hun henviser dermed til, at årsagen til den øgede risiko ikke kun er koffeinet.
Læs også
Kaffe og tobak under graviditeten øger risikoen for lav fødselsvægt
Kaffedrikkeri kan have mange uheldige konsekvenser
1-3 kopper kaffe om dagen er helt ok
Fedme kan føre til fosterdød
Gode råd under graviditeten