Graviditet og fødsel

Fosterskader og epilepsimedicin

En gruppe forskere skriver i Journal of Medical Genetics, at gravide, der får epilepsimedicin, bør rådgives mere præcist om risikoen for fosterskader og andre komplikationer. Almindeligvis kan kvinden ikke holde op med at tage medicinen under en graviditet. Så der er stort behov for at udvikle mere sikre lægemidler, siger de og anfører, at i seks ud af 1.000 svangerskaber får den gravide epilepsi-medicin.

En opgørelse fra Skotland viste, at når en gravid kvinde må tage medicin på grund af epilepsi, bliver risikoen for fosterskader eller forsinket udvikling op til tre gange højere. 149 kvinder med epilepsi indgik i undersøgelsen. De havde født i alt 293 børn i perioden 1976 til 2000. De børn, der var blevet udsat for epilepsi-medicin i fostertilværelsen, havde flere komplikationer i barnealderen, sammenlignet med dem, hvis epileptiske mor af forskellige årsager ikke havde taget medicinen under svangerskabet.

  • Et ud af fem børn havde efter fødslen bl.a. spiseproblemer, krampeanfald og lavt blodsukker.
  • Medfødte misdannelser var tre gange så hyppige – især brok, men også hofteledskred, hjertefejl, ganespalte og abnorme kønsorganer.
  • Hos næsten 20 % var bl.a. taleudviklingen forsinket, hvilket var fem gange flere end blandt dem, der ikke var udsat for epilepsi-medicin.
  • Adfærdsforstyrrelser, herunder autisme, forekom også oftere.

Høje doser af præparatet karbamazepin udgjorde en særlig risiko. Det samme var tilfældet hos kvinder, der tog to eller flere præparater på samme tid.

Læs også
Medicin mod psykiske lidelser er farlig for fostre
Antidepressiv medicin kan skade nyfødte
Medicin ved fødsel kan give afhængighed senere i livet
Naturmedicin med en kemikers øjne
Mors kvalme beskytter fostret
Kokain giver fosterskader
Epilepsi: Hunde hjælper epileptikere

Kilde
Journal of Medical Genetics 2002, 39.