Åreforkalkning kan starte allerede i fostertilstanden. Det fremgår af en ny italiensk-amerikansk undersøgelse. Den viser, at kolesteroltallet i blodet hos den gravide mor har stor betydning for graden af tidlig åreforkalkning hos fostret.
Forskerne undersøgte 82 italienske fostre, som enten var aborterede eller døde inden for 12 timer efter, at de var blevet født for tidligt. Det viste sig, at der var områder med begyndende åreforkalkning hos alle fostre, og at mængden af disse områder var voldsomt forøget hos mødre med forhøjet kolesteroltal.
I disse områder fandt forskerne såkaldt iltede kolesterolpartikler og hvide blodlegemer. Det bekræfter teorien om, at forkalkningen opstår, når kolesterolpartikler i pulsårevæggen bliver iltet og derpå tiltrækker og ophober store mængder hvide blodlegemer.
Læs også
Folsyre er vigtigt for gravide – og mange andre
Folsyre og åreforkalkning
Åreforkalkning kan skyldes for få antioxidanter
Vitaminer giver bedre karfunktion hos børn
Medicin mod psykiske lidelser er farlig for fostre
Mors kvalme beskytter fostret