Graviditet og fødsel

Kaffe og tobak under graviditeten øger risikoen for lav fødselsvægt

En opgørelse fra National Institute of Health viser, at kvinder føder børn med lav fødselsvægt, hvis de drikker meget kaffe under graviditeten. Dette forstærkes yderligere af rygning.

Forskergruppen undersøgte blodprøver fra 2.525 kvinder, som havde født et barn. 222 børn vejede mindre end svarende til svangerskabets længde. De kvinder, der fødte små børn, viste sig at have markant mere af stoffet paraxanthin i blodet. Det er et stof, der opstår ved nedbrydningen af koffein i kaffe. Sammenhængen mellem koffein og små børn var kun til stede hos de kvinder, der havde røget under svangerskabet. Jo mere paraxanthin blodet indeholdt, desto højere var risikoen for at føde et lille barn.

Undersøgelsen konkluderer på denne baggrund, at der består en risiko for, at koffein mindsker fostrets vækst hos rygende kvinder. Kaffe synes altså at forværre tobakkens fosterskadelige virkninger. Tidligere studier har bl.a. skabt mistanke om, at koffeinet kan gøre det sværere at blive gravid samt øge risikoen for spontan abort. En analyse har fundet en let forøget risiko for både abort og lav fødselsvægt ved indtagelse af bare to kopper kaffe om dagen.

Kaffe og tobak under graviditeten øger risikoen for lav fødselsvægt. B9-vitamin er et must for gravide.Læs også
Gode råd under graviditeten
Rygning under graviditet fjerner antioxidanter fra kroppen
Rygning under graviditet øger risikoen for væksthæmning
Rødvin under graviditeten kan skade det ufødte barn
Alkohol under graviditet kan skade barnets intelligens
Lakrids øger risikoen for at føde for tidligt
D-vitamin har en positiv indvirkning på graviditet
Folsyre til vordende mødre

Kilde
American Journal of Epidemiology, 2002.