En undersøgelse har vist, at der er en statistisk signifikant, omvendt proportional sammenhæng mellem lakridsforbrug og svangerskabets længde. Det vil sige, at hvis gravide kvinder gennem en længere periode indtager relativt store mængder lakrids, vil svangerskabet blive tilsvarende kortere. Eftersom såvel glycyrrhinsyre (også kaldet glycyrrhizin), som er det primære farmakologisk aktive stof i lakrids, som de fysiske processer, der sker i forbindelse med fødsel, har en forbindelse til glucocorticoid- og prostaglandin-stofskiftet, blev forskerne inspireret til at undersøge lakridsforbruget blandt gravide kvinder for at belyse dets effekt på kroppens mekanismer i tiden inden fødslen (dvs. indtil 37. svangerskabsuge).
Spørgeskemaer blev uddelt til nybagte mødre på fødegangen på universitetet i Helsinki. Man udvalgte de kvinder, som enten havde gået tiden ud eller havde født for tidligt, og udelukkede samtidig mødre til for tidligt fødte tvillinger, mødre, der frivilligt havde fået foretaget kejsersnit, mødre, hvis fødsel var blevet sat i gang, samt tilfælde af chorioamnionitis (betændelse i fostrets membraner). Disse situationer og tilstande har ikke direkte nogen sammenhæng med indtagelsen af lakrids.
Spørgeskemaet indholdt spørgsmål om kvindens alder ved graviditet, om kvinden var ryger eller ikke-ryger samt detaljerede spørgsmål om lakridsforbruget under graviditeten. Der var ikke nogen signifikant forskel i antallet af svar fra kvinder, der havde gået tiden ud, og fra kvinder, der havde født for tidligt. Det indsamlede materiale omfattede svar fra 107 kvinder, som havde født fuldbårne børn (gennemsnitslængde på graviditet: 39,8 uger) og 95 kvinder, som havde født for tidligt (gennemsnitslængde på graviditet: 33,3 uger). Der var 51,5 % førstegangsmødre og 11,4 % rygere – jævnt fordelt på de to grupper. Mødrenes alder var også nogenlunde ens på tværs af grupperne, dog var mødrene til de for tidligt fødte børn en smule yngre end kontrolgruppens mødre (gennemsnitsalder 30,2 år mod 32,3 år i kontrolgruppen).
Glycyrrhizin-indtaget blev inddelt i tre niveauer:
- Lavt (mindre end 250 g pr. uge)
- Moderat (250-499 mg pr. uge)
- Højt (500 mg pr. uge eller derover).
I analysen af resultaterne valgte man at kombinere det lave og det moderate indtag og sammenligne dette samlede tal med tallet for et højt niveau. Sammenfattende om resultaterne kan det siges, at den gruppe, der havde det højeste glycyrrhizin-indtag, omfattede 20 % (19 ud af 95) af kvinderne i gruppen med for tidligt fødte børn og 10,3 % (11 ud af 107) af kontrolgruppens kvinder. Indskrænker man gruppen af kvinder med for tidligt fødte børn til kun at omfatte de fødsler, der lå før 34. uge, kunne man påvise en signifikant sammenhæng med et stort indtag af lakrids. Undersøgelsesrapporten angiver ikke det nøjagtige tal for antallet af kvinder med højt lakridsforbrug, der fødte før 34. uge. Forfatterne konkluderer, at “et stort forbrug af lakrids har en sammenhæng med en 2-3 gange så høj risiko for for tidlig fødsel (før 37. uge)”.
Forfatterne beskriver desuden den biologiske sandsynlighed for, at denne effekt er til stede. Glycyrrhizin forhindrer nedbrydningen af cortisol i moderkagen, hvilket fører til et øget cortisol-niveau, som igen kan påvirke prostaglandinerne. Carbenoxolon – et syntetisk stof, der er analogt til glycyrrhizin – hæmmer de enzymer, der sørger for prostaglandinstofskiftet og øger indholdet af prostaglandiner i mavesækken. Hvis glycyrrhizin har samme virkning, mener forfatterne, at indtagelse af stoffet under graviditeten kan føre til et øget prostaglandinniveau i livmoderen – og dermed føre til veer. I den traditionelle medicin er lakrids blevet brugt som et emmagogt stof (dvs. et stof, som kan fremme menstruationen).
Det er interessant at bemærke, at denne undersøgelse afslører en tættere sammenhæng mellem lakridsforbrug og for tidlig fødsel end mellem rygning og for tidlig fødsel, som ellers ofte er blevet undersøgt og beskrevet. Lakrids er kendt for sin mineralocorticoide indvirkning på kroppen ved relativt høje doser over længere tid. Dette kan føre til en tilstand, der kaldes pseudoaldosteronisme (ophobning af corticoid, som af kroppen opfattes som aldosteron – det binyrehormon, som giver nyrerne besked om at ikke at udskille vand og natrium. Dette fører til større blodvolumen og deraf følgende forhøjet blodtryk og lavere kaliumniveau). Lakrids indtages primært i form af slik i Finland, men findes også i teer og andre urteprodukter, specielt mange præparater inden for den kinesiske medicin. Det meste af det, der sælges som “lakrids” i USA, er tilsat kunstig lakridssmag i form af naturlig anisolie (Pimpinella anisum L., Apiaceae) og indeholder ikke nogen form for “rigtig” lakrids.
Læs også
Hvidløg under graviditet = færre for tidligt fødte børn
Alkohol og for tidlig fødsel
Kaffe og tobak under graviditeten øger risikoen for lav fødselsvægt
Mors blodtryk påvirker børnedødelighed
Rygning under graviditet øger risikoen for væksthæmning
Lakrids: Godt for mange ting – i de rigtige mængder
Ignaz Semmelweis: Mødrenes frelser
Kilder
Strandberg TE, Järvenpää AL, Vanhanen H et al. Birth outcome in relation to licorice consumption during pregnancy. Am J Epidemiol 2001.
Strandberg TE, Andersson S, Järvenpää AL, McKeigue PM. Preterm birth and licorice consumption during pregnacy. Am J of Epidemiol 2002.
