Hjerte-/kredsløbssygdomme Naturmidler

Lecithin kan være med til at bremse åreforkalkning

Kroppen reagerer, når den til stadighed udsættes for stimuli og informationer og er under tidspres, det være sig i familien eller på arbejde. Koncentrationen svækkes, man føler sig træt og uoplagt. l den slags situationer kunne naturproduktet lechitin måske være til hjælp.

Hvad er lecithin?

Der er næppe nogen, som ved mere om denne substans end den franske videnskabsmand Gobley, der fandt det i æggeblomme i forbindelse med sine undersøgelser af livets oprindelse.

Lecithin er et værdifuldt, fedtlignende naturstof. Det forekommer i hver eneste celle, griber ind i en mængde kropsfunktioner og deltager i mange stofskifteprocesser. Uden lecithin intet liv. Ifølge Verdenscentret for Lecithinforskning i North CaroIina har lecithin en mængde andre gode egenskaber, bl.a. at bremse udviklingen af åreforkalkning og dermed mod hjerteinfarkt og slagtilfælde ved at mindske udløseren af karlidelsen, det farlige LDL-kolesterol, og samtidig øge det gode HDL-kolesterol.

Lecithin kan være med til at bremse åreforkalkningI naturen findes lecithin i forskellige kvaliteter, fx i majskim, hørfrø, solsikkekerner, hvede og bælgfrugter. Men bedst er det lecithin, der udvindes af sojabønnen. Den har et meget højt indhold af umættede fedtsyrer.

Det vigtigste er, at 60 % heraf består af den for sundheden afgørende linolsyre. Denne er ifølge forskerne af størst betydning for forebyggelsen af åreforkalkning.

Kan sænke kolesterol og beskytte liv

Det er ikke uden grund, at man siger, at man er så ung som sine kar, for forkalkningen af arterierne er ikke kun medansvarlig for aldringsprocessen, men udløser også mange farlige sygdomme, fx hjerteinfarkt og slagtilfælde. “Hvad kan man gøre mod åreforkalkning?” er et spørgsmål, som beskæftiger videnskabsfolk verden over. Et står fast: Forhindre den kan man ikke, men nok bremse og forhale den.

Forholdsregel nummer 1 er at reducere kolesterolet, fedtet i vores blod, der aflejrer sig på indersiden af karrene som en klæg grød og i sidste ende fører til den åreforkalkning, som er så vigtig at bremse – og det er her, lecithin kommer ind i billedet. Årerne bliver snævrere og snævrere og mister deres elasticitet.  Lecithin griber beskyttende ind i denne livstruende proces. Det kan nemlig få det gode kolesterol til at stige og samtidig sænke det skadelige LDL.

Næring for “de små grå”

Lecithin er også involveret i hjernens aldringsproces. Det holder de små grå celler unge og sørger for, at der ikke opstår huller i hukommelsen. Det er blevet videnskabeligt bevist flere gange.

Men lecithin kan også andet. Det holder ikke bare hukommelsen i gang, forskerne har desuden fundet ud af, at det letter indlæringen af ny viden: Lecithin fremskynder kommunikationen i hjernen og sørger for, at nye informationer oplagres hurtigere og bedre.

Det er en stor hjælp for alle, der er kommet lidt op i alderen og dagligt oversvømmes af en mængde information. l øvrigt har det vist sig, at børns syn og intelligens bedres, hvis moderen under svangerskabet spiser lecithin.

Lecithin forhandles eller fremskaffes af helsebranchens specialforretninger, fx Matas og helsekostforretninger.

Læs også
Lecithin: Derfor er det vigtigt
Lecithin mod neurologiske sygdomme og aldring
Lecithin – kemi og anvendelse
Antioxidanter beskytter mod åreforkalkning
Lecithin: En alsidig ingrediens i naturlige fødevarer og kosttilskud
Cholin og lecithin er livsvigtige næringsmidler
Chondroitinsulfat har et bredt virkespektrum

Kilder
Broussea ML et al. LCAT modulates atherogenic plasma lipoproetins and the extent of atherosclerosis only in the presence of normal LDL receptors in transgenic rabbits, Arterioscler Thromb Vasc Bio 2000; 20 (2):450-8.
Bonnefont-Rousselotetal B. High density lipoproteins (HDL) and the oxidative hypothesis of atherosclerosis. Clin Chem Lab Med 1999, 37 (10):939-48.
Ladd SI et al. Effect of photsphatidycholin on explecit memory. Clin Neuropharmacol 1993, 76 (6); 540-9.