Naturmidler

Kinesisk malurt med artemisinin – kliniske resultater

Denne artikel sammenfatter data fra tre ANAMED-undersøgelser af, om blade fra kinesisk malurt, som påviseligt har et højt indhold af det aktive stof artemisinin, kan anvendes som lokalt dyrket lægeplante til behandling af malaria. De ANAMEDcentre, der anvender Artemisia annua, opfordres til at føre en nøjagtig protokol over malariabehandlinger og videreformidle oplysningerne til andre grupper i netværket.

Behandlingens art

5 g tørrede blade overhældes med en liter kogende vand, eller man kan anvende kapsler. Teen trækker i 10-15 minutter og sis. Drikkes i løbet af dagen fordelt på fire portioner.

Behandlingens længde: 5-7 dage.

Dosis: 5 g (= 10 kapsler, 3 morgen, 3 middag og 4 aften).

Resultater

Tre arbejdsgrupper har sendt udførlige rapporter med beskrivelser af de enkelte patienter, evt. bivirkninger og behandlingens kliniske forløb, samt resultaterne af de foretagne laboratorieundersøgelser. De tre observationsstudier blev gennemført med de lokale lægers indforståelse og med patienternes informerede accept.

1. Nebobongo i det nordøstlige Congo (nær byen Isiro)

48 patienter var blevet indlagt på grund af typiske malariasymptomer. Hos alle 48 fandt man malariaparasitter i blodet (P. falciparum). Efter fem dages behandling kunne man hos 44 patienter (92 %) ikke længere spore parasitter i blodet. 37 patienter følte sig symptomfri, mens 11 patienter havde fortsat symptomer – bl.a. hovedpine (3), feber (1), ledsmerter (4) og svimmelhed (1).

Man kunne ikke påvise alvorlige bivirkninger, men 11 patienter (25 %) klagede over svimmelhed – dog ikke i et omfang, der førte til afbrydelse af behandlingen. Mængden af parasitter i patienternes blod er ikke angivet. Det samme gælder evt. tilbagefald blandt de behandlede patienter.

Nebobongo ligger i et endemisk malariaområde. Patienterne var alle over 18 år og havde aldrig boet andre steder end i området. Patienterne blev tilset af overlægen på Nebobongos hospital, og alle laboratorieundersøgelser blev gennemført af kvalificerede laboranter.

2. Lwiro, Bukavu i det nordøstlige Congo (ca. 60 km nord for Bukavu)

På det lokale sundhedscenter TALKIS blev i alt 91 patienter behandlet med Artemisia-te over en periode på fem dage under ledelse af biologen Innocent Balagizi og under opsyn af sygeplejersker og en laborant. Alle patienter havde henvendt sig på sundhedscentret på grund af mindst ét symptom på malaria, og hos alle fandt man plasmodier:

  • P. falciparum hos 59 patienter
  • P. malariae hos 15 patienter
  • P. falciparum + P. malariae hos 15 patienter
  • P. falciparum + P. vivax hos 2 patienter.

De fleste patienter kom fra et endemisk malariaområde, så man anså deres malariaimmunstatus for høj. Fem patienter var på undersøgelsestidspunktet under 18 år (17 og 19 mdr., 10, 11 og 17 år).

Af de 91 patienter kunne man hos 86 patienter (95 %) ikke påvise parasitter efter behandlingens afslutning. I løbet af behandlingen klagede patienterne over svimmelhed (21), kvalme (11), øresusen (10), synsforstyrrelser (8), kløe (2) og bugsmerter (2). 31 patienter havde ingen bivirkninger af behandlingen. Ingen af de fem børn havde parasitter efter behandlingen.

Hos 24 patienter blev parasittætheden målt hver anden dag indtil otte dage efter behandlingen. Inden behandlingen lå parasitværdien mellem 4 og 175 pr. synsfelt. I løbet af de to første dage aftog denne værdi meget og nåede 0 mellem fjerde og sjette dag. På fjerdedagen kunne man endnu påvise parasitter i blodet hos 14 patienter, og på sjettedagen var endnu flere parasitfri, og på ottendedagen havde ingen af de 24 parasitter i blodet (én patient var blevet overført til hospitalet på femtedagen på grund af udebleven klinisk forbedring).

Man undersøgte det videre forløb for 31 patienter efter behandlingens afslutning. Ingen havde parasitter i blodet umiddelbart efter behandlingen. I løbet af den første måned var målingen for 4 patienter på ny positiv (13 %), og efter to måneder var tallet 2 patienter (65 %), tre måneder 6 patienter, og fire måneder efter behandlingen havde 7 patienter (23 %) parasitter i blodet igen. Gennemsnittet for dette endemiske område lå på ny parasitforekomst efter fire måneder.

3. Kinshasa

På Røde Kors-sundhedscentret i Kinshasa behandlede man under ledelse af etnofarmakologen Konda Ku Mbuta 21 patienter med Artemisia-te i syv dage. Patienterne havde parasitter i blodet og typiske malariasymptomer, da de henvendte sig på ambulatoriet. For 13 patienter har man angivet parasittætheden: Mellem 2 og 10 trofozoitter pr. synsfelt. Alle patienter var over 18 år. Af uønskede bivirkninger ved behandlingen angav to patienter mavesmerter, én patient fik kolik, og én klagede over svimmelhed. To patienter havde feber indtil hhv. tredje og sidste behandlingsdag. En patient var på forhånd blevet behandlet med kininindsprøjtninger, og en patient, som viste fremskredne tegn på AIDS, døde to dage efter behandlingen.

Med hensyn til patienternes immunstatus bør det nævnes, at malaria ikke forekommer endemisk i Kinshasa by. Patienterne burde derfor kun være semiimmune.

Efter behandling med Artemisia-te i 7 dage var blodprøverne fra 19 (91 %) af de 21 undersøgte patienter negativ, mens der hos 2 patienter stadig fandtes en lille mængde trofozoitter. 20 af de 21 patienter udviste efter sundhedscentrets udsagn et godt, klinisk forløb.

Sammenfatning af anvendelsen af Artemisia-te mod malaria

Nebobongo Bukavu/Lwiro Kinshasa I alt
Antal patienter 48 91 21 160
Negativ blodprøve efter behandling 44 (92 %) 86 (96 %) 19 (91 %) 149 (93 %)
Bedring under behandlingsforløbet 37 (77 %) N/A 18 (86 %)
Symptomer under behandlingen 11 (25 %) 58 (64 %) 6 (29 %) 75 (47 %)
Kvalme og opkast 11 11 22
Svimmelhed 21 1 22
Mavesmerter 2 3 5
Øjne og ører 18 18
Antal patienter med positiv blodprøve 30 dage efter behandling N/A 4 (13 %) N/A

Samlet viser resultaterne fra de tre centre, at Artemisia-teen i udpræget grad virker mod malaria. Specielt i områder, hvor der ikke er andre muligheder for at skaffe en tilstrækkelig mængde malariapræparater, kan lokalt dyrket Artemisia være et godt supplement.

Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at Artemisia ikke er noget nyt, men et ofte anvendt malariamiddel fra den kinesiske medicin. Når det drejer sig om et præparat, som har været i brug i flere hundrede år, er det lettere at karakterisere faren for store bivirkninger som meget lille, end når det drejer sig om et nyfremstillet præparat. Alligevel er det yderst vigtigt, at man tidligt påviser uønskede virkninger, bl.a. fordi Artemisia annua er ukendt i den afrikanske folkemedicin. Kun i Bukavu rapporterede man om uønskede virkninger, fx forstyrrelser af syn og hørelse, og da der i omegnen af Bukavu findes store kinatræplantager, og de beskrevne bivirkninger også opstår ved kininbehandling, er det et spørgsmål, som disse bivirkninger virkelig kan tilbageføres til Artemisia.

Kinesisk malurt med artemisininUdbredt anvendelse – for og imod

Imod

Kraftigtvirkende lægeurter kan generelt også give kraftige bivirkninger. I isoleret form synes det aktive stof artemisinin ved kliniske doser at være praktisk taget fri for bivirkninger. Teen er allerede blevet brugt inden for kinesisk medicin i årtusinder, men kliniske undersøgelser er endnu ikke udført, og uigennemtænkt anvendelse kan føre til, at der opstår resistens. Derfor advarer mange eksperter, fx på universitetet i Tübingen, mod udbredt anvendelse på nuværende tidspunkt.

For

Problemet er presserende. Hvert 12. sekund dør et menneske af malaria. Det er ret vanskeligt at dyrke planten, og den te, man brygger, har en bitter smag. Begge disse faktorer er medvirkende til, at planten ikke vil blive brugt i større mængder. I 161 dokumenterede tilfælde opnåede man med vores teopskrift en helbredelsesprocent på over 90 – og det endog på hjemmehørende (og dermed semiimmune) patienter.

Konklusioner

Det må overlades til de nationale eksperter i de respektive ANAMED-grupper, i hvor stort omfang de vil anbefale brugen af Artemisia-te. Nationale forskningsinstitutter er involveret i beslutningsprocessen og har til opgave at rådgive de nationale sundhedsmyndigheder. Beslutningen om, hvorvidt Artemisia annua skal dyrkes og bruges snævert eller bredt, skal tages af de nationale myndigheder. Deres risikoanalyse er et skridt i retning af større uafhængighed af multinationale farmaceutvirksomheder, medbestemmelse og mere demokrati i sundhedsvæsnet.

Læs også
Kinesisk malurt med artemisinin – et anti-malariamiddel
Artemisinin: Malariamyggens overmand
Artemisinin-behandling mod malaria
Ilt øger virkningen af artemisinin ved kræftbehandling
Gærsvampe og parasitter – de ubudne gæster
Naturmedicin med en kemikers øjne

Kilder
WHO. Assessment of therapeutic efficacy of antimalarial drugs. WHO/MAL/96.1077. Geneve. WHO 1996.
Guo-Qiao Li, Xing-Bo G, Lin-Chun Fu, Hua-Xiang Jian. Xin-Hua Wang. Clinical trials of artemisinin and its derivates in the treatment of malaria in China. Trans Royal Soc Trop med Hyg, 1994, 88, Suppl. 1, 5-6.
Tran Tinh Hien. An overview of the clinical use of artemisinin and its derivates in the treatment of falciparum malaria in Vietnam. Trans Royal Soc Trop Med Hyg, 1994, 88 Suppl. 1, 5-6.
Nosten F. Artemisinin: Large community studies. Trans Royal Soc Trop Med Hyg, 88, Suppl. 1, 45-46.
Woerdenbag HJ, Pras N. Artemisia annua L. – Der einjährige Beifuss. Z Phytoterapie, 1991;12:133-139.
The Peoples Republic of China. Pharmacopoeia. Vol 1. Beijing: The people’s Health Publisher, 1985.
Delabays N. Biologie de la Reproduction chez l’Artemisia annua L. et Génétique de la Production en artemisinine. 1997 Thèse de doctorat. Faculté des Sciences de l’Université de Lausanne.
In der Nähe von Moshi, Tanzania, Eigene Beobachtung.
Mueller MS, Karhagomba IB, Hirt HM, Wemakor E. The potential of Artemisia annua L. as a locally produced remedy for malaria in the tropics: agricultural, chemical and clinical aspects. (Ikke publicerede data).
Aktion für Natürliche Medizin (ANAMED), c/o Dr. Hans Martin Hirt, Schafweide 77, D-71364 Winnenden, Tyskland.
Petersen E, Marbiah NT, New L, Gottschau A. Comparison of two methods for enumerating malaria parasites in thick blood films. Am J Trop Med Hyg, 1996; 55: 485-9.
Shute GT. The microscopic diagnosis of malaria. I: Wernsdorfer WH, McGregor I (red.) Malaria. P. 805. Churchill Livingstone: Edinburgh, 1998.
Seidlin L, Bojang K et al. A randomized controlled trial of Artemeter/Benflumentol, a new antimalarial and pyrimethamine/sulfadoxine in the treatment of uncomplicated falciparum malaria in African children. Am J Trop Med Hyg 58(5), 1998, pp. 638-644.
Willcox ML. A clinical trial of “AM”, a Ugandan herbal remedy for malaria. J Pub Health Med, 1999 21(3), 318-324.
Betschart B, Sublet A, Steiger S. Determination of antimalarial drugs under field conditions using thin layer chromatography: Journal of Planar Chromatographie, 1991. Bd. 4, p. 111-114.