Naturmidler

Omega-3 fedtsyrer hjælper patienter med Retts Syndrom

En artikel i Mediators of Inflammation beskriver en sundhedsfremmende egenskab ved tilskud af omega-3 fedtsyrer ved Retts syndrom – en neurologisk udviklingssygdom, som giver en 300 gange forøget risiko for pludselig død sammenlignet med risikoen for befolkningen generelt.

Forsøget omfattede 66 Rett-patienter. Halvdelen fik tilskud af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA i et år, mens resten ikke fik nogen form for tilskud. Ekkokardiografi viste funktionen i hjertevævet før og efter behandlingsperioden, og blodprøver indsamlet ved forsøgets begyndelse og efter seks og 12 måneder blev analyseret for plasmaindhold af frie isoprostaner (markører for iltningsbelastning) og andre faktorer.

Deltagere, der fik omega-3 tilskud, oplevede en reduktion i markører for iltningsbelastning, mens man ikke kunne iagttage nogen signifikant ændring i kontrolgruppen. Myocardie-dysfunktion og klinisk omfang blev også forbedret hos den gruppe, der fik omega-3.

Forskerne observerede desuden signifikant forbedring i koncentrationsevne, vejrtrækningsabnormiteter, muskeltonus, bevægelse, autonom dysfunktion og vækst hos de deltagere, der fik tilskud.

Kilde
Mediators Inflamm, 12. januar 2014