Daglig indtagelse af probiotika kan måske forbedre de mentale funktioner hos diabetikere. Det viser undersøgelser foretaget på forsøgsdyr med diabetes.
I det anerkendte tidsskrift Neuroscience skriver iranske forskere fra Isfahan University of Medical Sciences and Kashan University of Medical Sciences, at tilskud af probiotika reducerer de moderate forstyrrelser i indlæring og hukommelse, som man observerede hos diabetiske forsøgsrotter. “Resultaterne af vores adfærdsmæssige og elektrofysiologiske forsøg åbner et vindue for ledsagende evaluering af indlæring og hukommelse og plasticitet i synopserne i hippocampus, og hvordan de probiotiske midler genererer en lignende positiv indvirkning på begge fænomener”, skriver forskerne. “Desuden har disse data indvirkning på nødvendigheden af en optimal funktion i mikrobe/hjerne/tarm-aksen. Dette gælder både adfærdsmæssige og elektrofysiologiske aspekter i hjernens funktion”.
FAO og WHO definerer probiotika som “levende organismer, som ved indgivelse i tilstrækkelige mængder har en sundhedsfremmende indvirkning på værten”.
Data fra mennesker
Adskillige dyreforsøg har vist, at der er en virkning på hjerne/tarm-aksen og probiotiske midlers potentielle evne til at regulere funktion og humør. Det første forsøg med mennesker, der påviste, at et kronisk indtag af et gæret mælkeprodukt med probiotika kan ændre hjerneaktiviteten hos mennesker, blev offentliggjort tidligere i år i Gastroenterology.
Forskere fra Danone Research og UCLA anvendte et gæret mælkeprodukt med fem forskellige probiotiske arter. De fandt frem til en virkning på de dele af hjernen, som har forbindelse til følelser og fornemmelser. I en uafhængig kommentar til Danone-UCLA-forsøget sagde professor Glenn Gibson, en meget anerkendt ekspert i præ- og probiotiske midler fra University of Reading i Storbritannien: “Der er beviser for, at hjerne/tarm-aksen eksisterer – med både positive og negative potentielle resultater. Men at kunne regulere det på denne måde er et stort skridt fremad”.
Forsøget i detaljer
De iranske forskere gav forsøgsdyr en indsprøjtning af streptozocin for at fremkalde diabetes og derefter en normal kost med eller uden probiotiske midler (Lactobacillus acidophilus (ATCC 4356), Bifidobacterium lactis (DSM 10140) og Lactobacillus fermentum (ATCC 9338)) i otte måneder. En ikke-diabetisk gruppe af forsøgsdyr blev anvendt som kontrolgruppe, der fik en normal kost med eller uden probiotiske midler.
Resultaterne viste, at sammenlignet med kontroldyrene udviste de diabetiske dyr, der fik en normal kost uden probiotika, en nedgang i indlæringskapaciteten og evnen til at navigere i en labyrint. Dette understøtter tidligere resultater, der har vist, at diabetikere kan give moderate forstyrrelser i indlæring og hukommelse.
Derimod havde indgivelse af probiotika en ‘markant’ indflydelse på labyrinttesten hos både kontrolgruppen og de diabetiske dyr. Desuden udviste de diabetiske dyr, der fik probiotika, en forbedring i rumlig præstation i en test med en skjult platform.
I en kommentar til den potentielle mekanisme bemærker forskerne, at dette kan være relateret til en reduktion i iltningsbelastning efter probiotikatilskud. Dette understøttes af en forbedret aktivering af superoxid dismutase og et mindsket niveau af glukose og 8-OHdG-faktor, en markør for iltningsbelastning. “Ud fra de herværende resultater konkluderede vi, at probiotika på en effektiv måde modvirkede en formindsket hjernefunktion i niveauet af kognitiv præstation og deres foreslåede synoptiske mekanismer ved diabetes mellitus”, skriver de.
Læs også
Tarmfloraen – hvorfor er den så vigtig?
Tarmen og dens betydning for sundheden
Probiotika medvirker til at forebygge diarré fra antibiotika
Brottrunk: Masser af sundhedsfremmende egenskaber
Tilskud af probiotika kan medvirke til at lindre depression
Diabetes – find ud af, om du er i risikozonen!
Kilde
Davari S, Talaei SA, Alaei H, Salami M. Probiotics treatment improves diabetes-induced impairment of synaptic activity and cognitive function: Behavioral and electrophysiological proofs for microbiome-gut-brain axis. Neuroscience, bd. 240, s. 287-296, doi: 10.1016/j.neuroscience.2013.02.055.