Kosttilskud

Hørfrøolie er det geniale alternativ til fiskeolie

Mange mennesker tror, at det gælder om at undgå fedt, hvis man vil leve sundt – men sådan forholder det sig langtfra. Fedt – eller lipider, som biokemikere kalder dem – er tværtimod af allerstørste betydning for sundheden. Men fedt er mange ting: Det kan stamme fra animalske eller vegetabilske kilder, og det kan have varierende indhold af gavnlige mikronæringsstoffer eller skadelige belastningsstoffer.

Hørfrøolie er det geniale alternativ til fiskeolieLipiderne indgår i komplicerede stofskifteprocesser. Nogle fedtstoffer dannes af kroppen selv, andre må tilføres gennem kosten. De sidste kaldes essentielle eller flerumættede fedtsyrer og har en lang række gunstige virkninger på organismen, bl.a. ved at være kolesterolsænkende.

I begyndelsen af 1970’erne gjorde ernæringsforskere opmærksom på, at de indfødte på Grønland og andre nordlige områder udmærkede sig ved at have en meget lav dødelighed på grund af hjerte-/karsygdomme. Undersøgelser pegede på, at dette forhold havde forbindelse til kosten, der for en meget stor dels vedkommende består af sæl, hval, torsk, laks, makrel og sild, som lever i de kolde have. Disse havdyr indeholder store mængder olie.

Hvad er det, der gør sådanne olier til en næringsfaktor, som nedsætter risikoen for hjerte-/karsygdomme og andre lidelser?

Fedtstoffer har længe været i søgelyset som årsag til åreforkalkning. Dette er en langsom proces, der strækker sig over 10-20 år, og som bevirker, at der aflejres en fedtet masse på indersiden af pulsårene. Man fandt frem til, at det er de såkaldte omega-3 fedtsyrer, der har betydning for at modvirke denne proces. Alle fedtsyrer består af en lang kæde af ca. 20 kulstofatomer. De kan være bundet sammen med en enkelt binding (mættede fedtstoffer) eller en dobbeltbinding (umættede fedtstoffer). I havdyr sidder der en dobbeltbinding, tre kulstoffer fra den ene ende; dette kalder biokemikerne for n-3 eller omega-3. Omega-3 fedtsyrerne er i fisk forløbere for den specielle substans eicosapentaensyre (EPA), som i den menneskelige organisme konkurrerer med arakidonsyre og bevirker en reduktion af blodpladehæftningen i arterierne og en sænkning af kolesterolspejlet, samtidig med at de har en betændelseshæmmende virkning.

Fiskeolie

Fiskeolier er i mange år er blevet anbefalet fra flere sider i forebyggelsen og behandlingen af hjertesygdomme, forhøjet blodtryk, leddegigt, psoriasis og tyktarmsbetændelse. Men anvendelsen har vist sig at være forbundet med forskellige problemer. Til de mindre hører kvalme, ubehagelige opstød og fiskelugt (hvem husker ikke smagen og lugten af barndommens levertran?). Det skal her nævnes, at fiskeolier som olier i almindelighed bliver harske, når de udsættes for lys og luft. Derved dannes der ikke bare skadelige frie radikaler, men lugten bliver i tilfældet med fiskeolier nærmest uudholdelig. Nogle fiskeoliepræparater indeholder desuden betydelige mængder af de fedtopløselige vitaminer A og D, som kan overdoseres.

En anden ulempe er, at fiskeolier ganske vist får blodet til at »flyde lettere« (en klar fordel ved kredsløbsproblemer), men giver af samme grund alvorlige gener for mennesker med koaguleringsproblemer, fx blødere.

Hørfrøolie – alternativet til fiskeolie

Af disse grunde har man mange steder i verden interesseret sig for at finde et alternativ til omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie. Og alternativet er hørfrøolie fra planten Linum usitatissimum. Det har nemlig vist sig, at hørfrøolie er en meget rig kilde til alfalinolensyre, der er forløber til omega-3 serien af essentielle fedtsyrer, der i den menneskelige organismen omdannes til EPA. Hørfrøolie har en usædvanlig høj andel af omega-3 fedtsyrer i forhold til andre planteolier, der indeholder flere omega-6- fedtsyrer.

Selvom anvendelsen af hørfrøolie er relativt ny, foreligger der allerede nu en del vigtige undersøgelser, der bekræfter, at olien kan gå ind og erstatte fiskeolier.

En gruppe sunde kvinder fik hørfrøolie i 4 uger i en dosis, der svarede til 12-13 % af kalorieindtagelsen. Det samlede kolesterolspejl faldt med gennemsnitligt 9 %, mens mængden af skadeligt LDL-kolesterol faldt med hele 18 %I et andet forsøg fik deltagerne brød med 30 % hørfrøolie i en 3-måneders periode, mens kontrolgruppen fik almindeligt hvidt brød. Alle havde høje fedtværdier i blodet, men var i øvrigt raske. Det viste sig, at hørfrøolie-gruppen fik betydeligt større fordele end kontrolgruppen med hensyn til at reducere risikoen for åreforkalkning, idet kolesterolværdierne faldt markantOg endelig opdagede australske forskere, at blodets og cellevæggenes indhold af EPA kan blive markant forøget ved at tilføje hørfrøolie til kosten: Efter fire uger var indholdet af alfalinolensyre otte gange større end ved forsøgets start. Man observerede også ca. 2,5 gange så højt indhold af EPA i både blodplasma og neutrofile lipider.

Forskerne drager den slutning, at hørfrøolie i den daglige kost kan resultere i en gavnlig forandring i fedtsyrebalancen og dermed hjælpe med til at bekæmpe kroniske sygdomme som hjertelidelser, åreforkalkning, reumatiske lidelser, psoriasis og eksem.

Hørfrøolie kapsler fra Natur-Drogeriet A/S

På det danske helsemarked forhandler Natur-Drogeriet A/S produktet Hørfrøolie kapsler. Præparatet er et specialfremstillet produkt, der giver den højest mulige beskyttelse af de aktive substanser i den følsomme hørfrøolie, så harskning og nedbrydning af olien omhyggeligt undgås.

Hørfrøolie kapsler har flere fordele i forhold til de gængse fiskeolieprodukter: De giver ingen smag- og lugtproblemer, De indeholder ikke substanser, som giver risiko for overdosering (som A- og D-vitaminerne i flere fiskeprodukter, der ofte tages sammen med vitamintabletter), og de er naturligvis det ideelle omega-3 kosttilskud for alle, der ikke ønsker at spise fisk eller fiskederivater. Desuden er Hørfrøolie kapsler prisgunstige sammenlignet med fiskeolie.

Hver kapsel indeholder 500 mg hørfrølie med bl.a. naturligt E-vitamin og betacaroten. Alfalinolensyren er nødvendig for, at kroppen selv kan danne omega-3 serien – EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre) og dermed vigtige prostaglandiner.

Symptomer på Omega-3 mangel

  • eksem eller tør hud
  • betændelse (væv, led, hud)
  • væskeophobning
  • uro i arme og ben
  • højt blodtryk og kolesteroltal
  • infektionstendens
  • svært ved vægttab
  • hukommelses- og indlæringsvanskeligheder
  • koordinationsbesvær
  • migræne
  • psoriasis

Symptomer på Omega-6 mangel

  • højt blodtryk
  • PMS
  • stor tørst
  • tørre øjne
  • eksem eller tør hud
  • betændelse (led, væv, hud)
  • mentale lidelser
  • blodsukkerproblemer
  • infektionstendens

Læs også
Hørfrøs sundhedsfremmende indvirkning på kredsløbet
Omega-3 – et mirakelmiddel?
Hørfrøolie beskytter mod hjerte-/karsygdom
Hørfrø i kosten og som kosttilskud
Hørfrøolie kan sænke blodtrykket
Mere omega-3 i blodet giver en lavere risiko for hoftebrud

Kilder 
Chapkin R, Carmichael S. Effects of dietary N-3 and N-6 polyunsaturated fatty acids on macrophagephospholipid classes and subclasses. Lipids 25 (12), 1990.
Cunnane. The British Journal of Nutrition, marts 1993, 69 (2): 443-53.
Watkins TR et al. Improving Atherogenic Risk Factors with Flax Seed Bread.
Mantzioris et al. American Journal of Clinical Nutrition, juni 1994, pp. 1304-9-