Her får du en håndfuld gode råd, som er lette at afprøve, hvis du har problemer med uren hud:
- Aloe Vera som gel er godt for fedtet hud og akne.
- Echinacea (rød solhat) kan anvendes som tinktur direkte på bumserne.
- Du kan også dampe huden med kamille, lavendel eller morgenfrue i vandet.
- Svovl er vigtigt for huden. I gamle dage brugte man svovlsæbe, men i dag anbefales det ugiftige og naturlige stof MSM (methyl-sulfonyl-methan), som både dæmper den betændelsesagtige reaktion i huden og modvirker ardannelse. MSM kan købes som pulver eller i praktiske kapsler. Man skal tage to gram to gange dagligt indvortes eller blande det i en neutral creme til udvortes brug.
- I den ayurvediske medicin anbefales det at drikke en kommen-koriander-fennikel te. Man tager ½ tsk af hver af delene og lader dem trække i ti minutter i en kop varmt vand.
- Til brug på huden kan anbefales den australske tetræolie, der er bakteriedræbende og bruges direkte på bumserne dagligt. Man skal have tålmodighed, for det tager lidt tid for den at virke, men der er færre bivirkninger end ved brug af benzoylperoxid. Enkelte kan dog reagere allergisk på olien.
- Et godt gammelt råd er at bruge propolissalve. Bumser, der er gået hul på, kan forsvinde i løbet af et par dage, når de bliver smurt med denne salve.
Læs også
Effektiv kur mod uren hud
Akne: Brug zink i stedet for antibiotika
MSM – en helt igennem uskadelig kilde til svovl
Tetræolie – et must i dit husapotek
Aloe vera – en forbløffende helbreder
Velgørende urter til uren hud