Kosttilskud

Krillolie – mere målrettet mod inflammation end fiskeolie

Som bekendt er der bivirkninger ved de såkaldte NSAID-præparater. Har man kroniske inflammationssmerter, kan det alligevel være fristende at medicinere sig fast med fx ibuprofen.

Fiskeolie er et kendt alternativ – og den inflammationsdæmpende virkning tilskrives omega-3-fedtsyrerne. Men fiskeolie indeholder også astaxanthin.

Krillolie indeholder omega-3-fedtsyrer, men sammenlignet med fiskeolie lidt mindre. Omega-3-fedtsyrerne er bundet til fosfolipider i krillolie, hvilket kan gøre det nemmere at optage fedtsyrerne (i fiskeolie er omega-3-fedtsyrerne bundet som triglycerider).

Fiskeolie indeholder som nævnt også astaxanthin, men krillolie indeholder mere. Så hvis det er astaxanthin, der har hovedansvaret for virkningen, så er krillolie mere målrettet mod inflammation end fiskeolie.

Inflammation er en reaktion, som opstår ved skader på kroppen. Inflammationen er en såkaldt uspecifik immunrespons, dvs. reaktionen er den samme, uanset hvad det er, vi reagerer på (skadelige bakterier, fysiske skader, stråling, overbelastning mm.). Inflammation er både godt og skidt. Godt, fordi vi har brug for inflammation som en del af vores naturlige immunforsvar og for at holde helingsprocesser i gang. Skidt, fordi for meget eller kronisk inflammation er skadeligt for helbredet.

Mængden af C-Reaktivt protein (CRP) er en god markør for kroppens inflammationsstatus. CRP er stærkt forhøjet i blodet i forbindelse med bakterie- eller virusinfektioner. En lavere, men dog stadig forhøjet CRP-mængde i blodet er kendetegnet for kronisk inflammation i forbindelse med hjerte-/karsygdomme, gigt, forhøjet blodtryk, cancer mm. CRP er også forhøjet hos patienter med Systemic Lupus Erythematosus (SLE), fedme, diabetes, søvnforstyrrelser, kronisk træthed, alkoholisme, inaktivitet og depression.

I en randomiseret, dobbeltblind, placebo-kontrolleret undersøgelse fra 2007 blev virkningen af krillolie undersøgt på gigtpatienter med ledsmerter og -stivhed. Alle patienter havde forhøjet indhold af CRP i blodet. Patienterne fik enten 300 mg krillolie eller placebo pr. dag. Gruppen, der fik krillolie, havde et signifikant fald i CRP sammenlignet med placebogruppen.

Krillolie findes naturligt i krill. Udvindes og sælges som kosttilskud. Fås fra Natur-Drogeriet A/S i danske helsekostbutikker og hos Matas.

Læs også
Astaxanthin holder dit hjerte sundt
Krill giver mere Omega-3 end fiskeolie
Antarktisk Krill – hvad er det?
Antarktisk Krillolie: Bæredygtighed i højsædet
Essentielle fedtsyrer virker betændelseshæmmende
Sundhedsfremmende egenskaber ved omega-3 fosfolipider
Antarktisk Krillolie har en positiv virkning på dit kolesteroltal

Kilde
Deutsch L. Evaluation of the effect of Neptune Krill Oil on chronic inflammation and arthritic symptoms. J Am Coll Nutr. 2007. 26,1; side 39-48.