Kredsløb

Kredsløbet: Sund og rask resten af livet

At blive ved med at være sund og rask og i god form, efterhånden som man bliver ældre – dét er ubestridt et af de fleste menneskers højeste ønsker. Og hvadenten det nu er askese, gymnastik, hvidløg eller sport, så sværger vi alle hver især til et eller andet, når det gælder om at finde den optimale livsstil og ernæring.

Der er heftig diskussion blandt læger og videnskabsfolk om emnet vitalitet og fitness. Hundredevis af eksperter fra alle fagområder beskæftiger sig med emnet. Og problemer med blodomløbet er noget af det mest centrale i debatten. At en normal gennemstrømning af blod i de store kropsarterier er et vigtigt fundament for en velfungerende organisme, er der ikke længere nogen, der stiller spørgsmålstegn ved. Hvis der ikke er plads nok i de store arterier, fx på grund af åreforkalkning, vil der ikke komme blod nok til kroppens organer.

Såvel i forskning af kredsløbsforstyrrelser og deres følger som ved diagnosticering af patienter med disse lidelser har man indtil for nylig ved hjælp af billedproducerende metoder som ultralyd og røntgen at fokuseret på de store blodkar.

Et godt blodomløb i de store kar er ikke nok

Men de nyeste videnskabelige resultater gør indtryk: Det er godt nok vigtigt med et godt blodomløb i de store blodkar, men det er ikke nok. Det, der virkelig gør en forskel for organers og vævs optimale funktion, er den såkaldte mikrocirkulation. Derved forstås blodstrømmen i de milliarder småbitte blodkar, som forsyner hver eneste kropscelle i alle organer og væv. I dette såkaldte kapillærnet finder det livsnødvendige stofskifte sted: Ilt og næringsstoffer transporteres ind i cellerne, og affaldsprodukter fra stofskiftet fjernes fra cellerne.

Hvis denne såkaldte mikrocirkulation bliver forstyrret, kommer der ikke længere livsnødvendig ilt og næringsstoffer ud til cellerne, og de vil dø. Konsekvensen er, at organernes funktion forstyrres og i værste fald ophører.

Helt afgørende: Mikrocirkulationen SKAL fungere

Der er mange forskellige årsager til, at mikrocirkulationen forstyrres: Stress, for lavt blodtryk, betændelsestilstande og åreforkalkning, som hyppigt ses blandt rygere og personer med forhøjet blodtryk, diabetes eller for højt kolesteroltal.

Og mikrocirkulationen kan forstyrres i stort set alle væv. I hjernen kan dette føre til gentagne små slagtilfælde og ikke så sjældent også til nedsat mental funktionsevne (demens) eller generende svimmelhed. Dårligt omløb i hjertemuskulaturens mindste kar fører til angina pectoris og i værste fald hjerteinfarkt. Går det ud over benets årer, kan man udvikle det såkaldte vindueskiggersyndrom (hvor benets arterier aflukkes). Når et sanseorgan som fx ører eller øjne rammes, opstår øresusen og måske også tab af hørelse eller syn.

Det er af afgørende betydning, at man får behandlet mikrocirkulationsforstyrrelserne så tidligt som muligt, så organskaderne slet ikke opstår. Men også når der er opstået funktionsforstyrrelser, kan symptomerne fjernes eller reduceres mærkbart, hvis mikrocirkulationen forbedres. Første skridt er at ændre kostvaner og livsstil, så man undgår kendte risikofaktorer som rygning, forhøjet blodtryk, diabetes og for højt kolesteroltal.

Men mange kan ikke undgå medicinsk behandling. Udover at forbedre mikrocirkulationen så meget som muligt skal sådanne præparater også helst være letoptagelige, fordi patienterne ofte skal have behandlingen resten af livet. Lige præcis heri ligger problemet med de fleste syntetiske præparater. Større risiko for blødninger, mavesmerter og mavebesvær, astmaanfald og svimmelhedsanfald er blot eksempler på problemer, som i tidens løb har fået mange til at afbryde deres behandling med syntetiske præparater.

Hvad skal jeg gøre for at leve længe og blive ved med at være sund?

Daglig motion – helst i frisk luft. Gåtur, sjippetov, udholdenhedstræning. Tag trappen i stedet for elevatoren og cyklen i stedet for bilen, når det er muligt. Gode motionsformer er vandring, gang, svømning, cykling, langrend, tennis, bordtennis, dans, ridning, golf og gymnastik.

Kosten skal være nærings- og fiberrig: Mange grønsager og fuldkornsprodukter, kun lidt sukker og slik. Frisk frugt hver dag, fisk i stedet for kød to dage om ugen, kun lidt fedtstof. Meget væske. Lider du af forhøjet blodtryk, så spar på saltet og brug i stedet friske krydderurter og krydderier.

Lunkne bade, fodbade, der veksler mellem varmt og koldt vand, børstebade og kulsyrebade virker aktiverende på kredsløbet. Det samme gælder luft- og solbadning.

Din læge eller alternative behandler vil gerne give dig gode råd om, hvad du selv kan gøre for at styrke dit blodomløb, fx zoneterapi eller massage.

Læs også
Sådan holder du kredsløbet sundt
Spis fuldkorn, tab dig og styrk dit kredsløb
Kosttilskud, der styrker kredsløbet
Kredsløbet: Latter er vejen til sundhed
Energi gennem kosten
Middelhavskost er god for hjertet