Hjerte-/kredsløbssygdomme Kosttilskud Kredsløb

Lecithin mod åreforkalkning

Åreforkalkning er en lidelse, der rammer mange, men der er hjælp at hente i naturmidlet lecithin.

Hvad forstår man ved åreforkalkning?

Januar er den tid på året, hvor de fleste mennesker har kredsløbsproblemer. Forklaringen er, at julens syndefulde fridage har fået både kolesteroltal og blodtryk til at stige. Og samtidig får de lave temperaturer udendørs blodkarrene til at trække sig sammen. Vi vil alle sammen gerne blive ved med at være unge og vitale så længe som muligt. Om det kan lade sig gøre, afhænger i altovervejende grad af vores blodkar. For den forkalkning af årerne, som finder sted i løbet af livet, er medansvarlig for den fremadskridende aldringsproces. Spørgsmålet er derfor: Hvad kan vi hver især selv gøre for at modvirke åreforkalkningen? Man kan ikke forhindre den. Men man kan bremse den – eller måske rettere forsinke den.

I den forbindelse er det vigtigt at vide, at spørgsmålet om åreforkalkning ikke udelukkende er noget, ældre mennesker behøver at bekymre sig om. En nyfødt har absolut rene årer. Men allerede fra det 20. år kan man se en begyndende forkalkning af blodkarrene. Illustrationen viser en gradvis indsnævring af blodårerne, som leder til åreforkalkning:

Åreforkalkning - udvikling

Åreforkalkning - udvikling

Åreforkalkning - udvikling

 

 

 

 

Kolesterol og lecithin

Vores organisme har brug for kolesterol til mange livsvigtige funktioner, deriblandt produktion af kønshormoner. Til det formål bliver kolesterolet transporteret rundt i kroppen med blodet. Når dette kolesterol af forskellige grunde består af en meget lav HDL-værdi og en meget høj LDL-værdi, så har det negative, skadelige LDL-kolesterol under påvirkning fra ilt og aggressive molekyler fra stofskiftet og det omgivende miljø – de såkaldte “frie radikaler” – en skæbnesvanger virkning: Det fremmer aflejringen af såkaldt plak i karvæggen. Dermed bliver åreforkalkning stærkt forværret i og med, at blodkarrene bliver smallere og smallere og mister deres elasticitet.

I dette forløb spiller lecithin en meget vigtig rolle som beskytter. Stoffet har en fascinerende egenskab: Det kan forøge mængden af positivt kolesterol (HDL) og samtidig sænke mængden af det skadelige LDL-kolesterol. Dette har man bevist ved kliniske undersøgelser. Ved i fire uger at tage lecithin tre gange dagligt har man kunnet iagttage et fald i LDL-kolesteroltallet på 22 % (1 tsk udrørt i vand eller anden væske). Også triglyceridspejlet blev sænket. Og begge dele er forudsætninger for, at man kan beskytte sig mod for tidlig åreforkalkning.

Lecithin har en gavnlig indvirkning mod åreforkalkning

Læs også
Lecithin – kemi og anvendelse
Lecithin kan være med til at bremse åreforkalkning
Åreforkalkning begynder i fostertilstanden
Åreforkalkning kan skyldes for få antioxidanter
Åreforkalkning efter transplantation modvirkes af C- og E-vitamin
Periodisk faste – er det noget for dig?
Olivenolie og grøn te mod åreforkalkning

Kilder
Bommer S. Munchn. med. Wochenschr.103,1308, 1961.
Haas N. I: Kosmetikerinnen-Fachzeitschrift 215, 1970.
Borowski. Medizin und Ernährung 5, 124-126, 1964.
Geyer RP. Parenteral emulsions – formulation, preparation, and use in animals.
Docker O. Die Behandlung chronischer Lebererkrankungen. Med. Welt, 1079-1084, 196.
Eger W. Med. Welt, 43, 22492255, 1960.
Florian HJ. München. Med. Wochenz., 17, 805-807, 1962.
Gertler NM, Whiter HH. Welsh JJ. Geriatrics 22, 121-132, 1967.
Gros H. Theraple der Leberkrankheiten. Mergenthelmer Stoffwechseltagung, 49-66, 1961
Kiese M. Phosphollpide, G. Thieme Verlag Stuttgart, 1972
Klink, R. MMW 10, 442-446, 1962.
Lombardi B, Paus P, Schlunck FF. J. Lipid Res., 7, 437, 1967.
Morrison LM. Geriatrics 13, 12-19, 1958.
Schettler G. Therapiewoche 9, 281-289, 1959.
Schrade W, Birgler R, Båhle, E. Schw. Med. Wochenschrift 89, 117-124, 1959.
Shimizu. J. Lipid Res., 7, 437, 1967.
Sledek H, Klein K, Hammerl H, Niberis G. Med. Klin. 61, 829-833, 1966.
Stein Y, Stein O. J. Biol. Chem., 242, 4819-4924, 1967.
Burger M. Altern und Krankhelt als Problem der Biomorphose. G. Thieme, Leipzig, 1960.
Wretlind KAI. Acta physiol. scand. 40, 338-343, 1957.