Kosttilskud Vitaminlignende stoffer

Cholin og lecithin er livsvigtige næringsmidler

Forskere ved universiteterne i New York og North Carolina har lige offentliggjort en større rapport, der opsummerer viden om betydningen af cholin og lecithin i den menneskelige ernæring. Cholin og lecithin kan, for det meste, erstatte hinanden, da legemet kan producere den ene af den anden.

Cholin

Cholin indgår i en lang række kropsfunktioner. Det

  • medvirker til dannelse af neurotransmitteren acetylcholin (nødvendigt for nervernes funktion)
  • medvirker til dannelse af fosfolipider som lecithin, sfingomyelin og plasmalogen
  • udgør en komponent i blodpladeaktiviseringsfaktoren
  • medvirker til en normal omsætning af fedtstoffer i kroppen
  • er med til at vedligeholde en normal leverfunktion
  • har betydning for en normal nedbrydning af homocystein i blodet. Homocystein er en aminosyre, der øger risikoen for kredsløbsproblemer, hvis det ikke bliver omsat.

Lecithin

Nyere forskning har vist, at tilskud af lecithin kan fjerne fedtaflejringer i leveren, og nogle forskere mener endog, at lecithintilskud kan kurere levercirrhose, der skyldes alkoholmisbrug. Både cholin og lecithin er involveret i overførsel af signaler fra cellens overflade til dens indre, og man har opdaget, at cholintilskud kan forbedre hukommelsen hos folk, der har svært ved at lære.

Mange forskere mener nu også, at Alzheimers er forbundet med en mangel på cholin og lecithin. Hjerneobduktion har vist, at Alzheimer-patienter har betydeligt mindre lecithin og acetylcholin i hjernevævet end raske mennesker.

Æg, indvolde, spinat, nødder og hvedekim indeholder alle forholdsvis store mængder cholin og lecithin.

Læs også
Lecithin – en god kilde til fosfatidylcholin
Cholin er vigtigt for fedtstofoptagelsen
Cholin til den ældre generation
Lecithin: Derfor er det vigtigt
Lecithin mod neurologiske sygdomme og aldring
Cholintilskud til mødre: Beskyttelse af barnet mod COVID-19-skader

Kilde
Canty DJ, Zeisel SH. Lecithin and choline in human health and disease, Nutrition Reviews, bd. 52, nr. 10, 1994, pp. 327-39.