Kosttilskud Personlig pleje og wellness Skønhed

Solbrun, men ikke solbranket

Næsten alle levende væsener søger solen. Kun for ganske enkelte – fx termitter – kan solen virke direkte dræbende. Og blandt vi mennesker er soldyrkning nærmest blevet en kult, som danskere hvert år ofrer millionbeløb på, samtidig med at flere og flere sætter deres helbred på spil ved at pådrage sig forbrændinger, soleksem eller ligefrem hudkræft. Kraftig solbestråling fremmer i øvrigt også dannelsen af rynker og alderdomspletter.

Hvad sker der egentlig, når vi udsætter vores hud for solens stråler? Populært sagt er strålerne et “angreb” på huden, og den eftertragtede solbruning er ikke andet end hudens selvforsvar eller beskyttelsesreaktion over for angrebet. Den mørke farve skyldes et pigment, melanin, som produceres af bestemte celler og overføres til overhuden, hvor det danner en “hætte” over de enkelte cellekerner. Det er denne hætte, der giver huden dens brune farve, og hvis egentlige funktion det altså er at beskytte cellerne.

Jo lavere produktion af melanin, jo lysere hud – og jo mindre beskyttelse over for solens ultraviolette stråler. De ultraviolette stråler består af lange og korte stråler. De lange stråler er først og fremmest ansvarlige for de vedvarende og uoprettelige skader som rynker og alderdomspletter, mens de korte stråler fremkalder hudens rødmen og evt. forbrænding, forårsager skaderne i overhudens cellekerner (skader, der hos særligt udsatte personer kan føre til hudkræft).

Solarier bruger kun de lange UV-stråler, og derfor fører overdreven brug til for tidlig aldring af huden, men nogle få timer i solarium før kraftig solbadning kan anbefales som en beskyttelsesforanstaltning. Kun skal man være klar over, at denne beskyttelse ikke er fuldstændig, fordi solariestråler ikke indeholder de korte UV-stråler.

Også på skiferien er der mulighed for at blive solbrun, men man skal være opmærksom på, at de ultraviolette strålers skadevirkning øges med fx 20 % i 1.500 m højde. Noget tilsvarende gør sig gældende på havet, fordi solens stråler reflekteres. Netop derfor er skiløbere og søfolk ofte tydelige eksempler på for tidligt ældet hud (såkaldt photoaging).

Alt dette betyder dog ikke, at vi skal undgå solen. De virkelige problemer opstår kun, når vi overdriver soldyrkningen. De, der ikke fra naturens hånd har mørk hud (ifølge den amerikanske dermatolog Tom Patrick er en mørk hud af klart højere kvalitet), må derfor være forsigtige med at udsætte huden for stærke belastninger. Det er skadeligt at rejse i troperne, bruge solarium hele året og lægge sig flere timer i solen – især for blege nordboere efter en lang, solfattig vinter. Men 2-3 ugers ferie om året med solbadning skader ingen, når der tages almindelige og fornuftige forholdsregler, herunder brug af solcreme.

Hudlaget er ikke mere end ca. 2 mm tykt, men det er alligevel et sandt laboratorium, hvor der udspilles en lang række komplicerede processer – derfor er det vigtigt at sørge for, at huden også tilføres de rigtige næringsstoffer indefra.

Gode kosttilskud til din hud – inden soldyrkningen

Et godt produkt som forberedelse til den solrige sæson er Solklar, der indeholder betacaroten – et pro-A-vitamin, hvor kroppen selv omdanner den mængde A-vitamin, der er behov for. A-vitamin bidrager til at vedligeholde en normal hud. Derudover indeholder Solklar granatæbleekstrakt med ellaginsyre.

Tidselolie kapsler med et højt indhold af flerumættede fedtsyrer og naturligt E-vitamin kan forebygge og hele læsioner i hud og væv både indvortes og på overfladen. Virkningen på solforbrændt hud og arvæv kan være forbløffende.

Under solbadning mister kroppen en del mineraler gennem sved og fordampning, derfor anbefales det også at bruge Dolomit tabletter, der indeholder naturligt magnesium/calcium.

Disse kosttilskud har ikke blot hensigtsmæssig en beskyttelses- og udligningsfunktion under soldyrkning. Der er tale om kosttilskud, som på naturlig måde gavner organismen – også uden for feriesæsonen.

En cocktail af medicin og sol kan skade huden, og man bør være opmærksom på følgende grupper af medicin:

  • Vanddrivende medicin
  • Medicin mod forhøjet blodtryk
  • Medicin mod psykiske sygdomme
  • Medicin mod infektion
  • Malaria midler

Det er en god idé at læse indlægssedlen på din medicin. Her vil du få oplyst, om der er risiko for, at medicinen betyder, at huden bliver mere lysfølsom. Du skal være opmærksom på, at det ikke kun er lægeordineret medicin, der kan forårsage lysfølsomhed. Visse naturmidler, fx perikon, har også vist sig at kunne forårsage bivirkninger.

Læs også
Betacaroten giver effektiv beskyttelse mod solskoldning
Naturlig solskærmende kur til din hud
Carotenoider og E-vitamin – din indvendige solbeskyttelse
Carotenoider – hvad gør de for min krop?
Carotenoider – solskærmen
Lycopen kan beskytte huden indefra