Et nyligt offentliggjort, velkontrolleret forsøg med granatæbleekstrakt til behandling af mild til moderat erektil dysfunktion (rejsningsbesvær) konkluderer, at “forsøgspersonerne opnåede bedre resultater, når de indtog granatæblesaft”.
Det randomiserede, placebokontrollerede, dobbelt-blindede overkrydsningsforsøg, som blev foretaget ved en klinik for mænd i Beverly Hills, omfattede 53 mænd, der led af mild til moderat impotens. Forsøgspersonerne indtog enten granatæblesaft eller placebo i fire uger. Efter en to ugers udvaskningsperiode fik deltagerne den modsatte behandling.
Man målte effektiviteten ved hjælp af to standardiserede skalaer for erektil funktion: International Index of Erectile Function og Global Assessment Questionnaires.
Selvom resultaterne generelt ikke havde statistisk signifikant betydning, anser man det lille pilotforsøg for at være opmuntrende. Forskerne håber, at man med længerevarende forsøg med et større antal deltagere kan opnå statistisk signifikante resultater. Resultaterne fra dette forsøg understøtter konklusionerne fra et tidligere forsøg med en dyremodel, hvor man kunne påvise, at granatæblesaft var i stand til at fjerne symptomer på erektil dysfunktion. Man tilskrev her forbedringerne til granatæblets stærkt antioxidante aktivitet.
Granatæbleekstrakt i praktiske kapsler fra Natur-Drogeriet A/S. Kan købes hos Matas og i helsekostbutikker.
Læs også
Granatæble – et naturmiddel i fortiden og for fremtiden
Granatæbler forbedrer sædkvaliteten
Granatæbleekstrakt – godt for dit hjerte og mange andre ting
Rejsningsbesvær kan behandles med livsstilsændringer
Folsyre mindsker risikoen for rejsningsbesvær
Ginseng hjælper mænd med rejsningsproblemer
Kilder
Forest CP, Padma-Nathan H, Liker HR. Efficacy and safety of pomegranate juice on improvement of erectile dysfunction in male patients with mild to moderate erectile dysfunction: a randomized, placebo-controlled, double-blind, crossover study. Int J Impot Res, november-december 2007;19(6):564-7.
Azadzoi KM, Schulman RN, Aviram M, Siroky MB. Oxidative stress in arteriogenic erectile dysfunction: prophylactic role of antioxidants. J Urol., juli 2005;174(1):386-93.