Diabetes Kosttilskud

Alfa-liponsyre – anvendelsesområder

Alfa-liponsyre (thioctinsyre) er et fysiologisk stof med mange anvendelsesområder. Det har en vitaminlignende virkning, som man allerede i 1950’erne isolerede fra leveren og beskrev med hensyn til struktur, kemiske egenskaber og funktioner i kroppen. Navnet liponsyre skyldes, at stoffet har et strukturelt slægtskab med fedtsyrer. Bakterier, planter og højere organismer er i stand til selv at producere liponsyre. Om menneskekroppen også er i stand til det, ved man på nuværende tidspunkt ikke.

Selv ikke i høje doser giver alfa-liponsyre bivirkninger. Ved lang tids brug anses 200-300 mg alfa-liponsyre pr. kg legemsvægt for at være sikkert.

På grund af den fedtsyrelignende struktur kan både alfa-liponsyre og dehydro-liponsyre (den aktive form) virke i såvel membran som vandige delmiljøer (blod og intra- og ekstracellulær væske). Stoffet virker derfor som formidler mellem E-vitamin (i membran) og C-vitamin (i vandige delmiljøer).  Desuden kan alfa-liponsyre indgå i en kompleksdannelse med metaller som bly, cadmium, kviksølv, kobber, arsen, zink, mangan og jern, samt kobolt (på grund af med dihydro-liponsyre i vævet). Metallerne kan på denne måde mobiliseres fra membraner og væv.

Alfa-Liponsyre har mange anvendelsesområder

Anvendelsesområder

Diabetes

Ud over den regulerende virkning på forskellige forstyrrelser i diabetes-stofskiftet (fx forhøjet glukosedannelse, mindsket glukoseudnyttelse, øget fedtnedbrydning) er det særligt anvendelsen til behandling og forebyggelse af diabetiske nerveforstyrrelser (polyneuropati), der skal fremhæves.

Alfa-liponsyre mindsker smerternes intensitet og nerveimpulsernes overførselshastighed markant (for at sikre en bedring af symptomerne anbefales behandling i mindst fire måneder).

Grå stær (cataract)

Alfa-liponsyre kan være effektiv til forebyggelse og behandling af grå stær.

Afgiftning af tungmetaller

Fordelen ved alfa-liponsyre til behandling af kroniske metalforgiftninger frem for andre kompleksdannere, fx Penicillamin og BAL, er, at syren er ortomolekylær og findes i kroppen i forvejen. Desuden kan belastende indgivelse uden om tarmen (infusion, injektion) ofte erstattes af oral indgivelse. Og endelig synes tolerancen over for stoffet at være højere. Zinkmangelsymptomer som håraffald, hyperkeratose (forhorning af huden) osv., som ikke sjældent optræder efter Penicillamin-behandling), ses ikke ved brug af liponsyre. Man kan påvise forbedring eller normalisering af følgende parametre med alfa-liponsyre:

  • Forbedring af den kliniske symptomatik
  • Forhøjelse af tungmetal-udskillelsen i urinen
  • Forbedring af leverens funktionsværdi

Læs også
Alfa-liponsyre – hvad er det, og hvad gør det?
Alfa-liponsyre er godt for type II-diabetikere
Alfa-liponsyre, diabetes og svær overvægt
Alfa-liponsyre hjælper kredsløbet
Alfa-liponsyre – en vigtig antioxidant for stofskiftet
Alfa-liponsyre giver dig et sundere og længere liv
Alfa-liponsyre for bedre blodsukkerkontrol
Amalgamplomber afgiver kviksølv – konstant og vedvarende

Kilder
Bayer W, Schmidt K. Vitamine in Prävention und Therapie. Hippokrates-Verlag, Stuttgart 1991.
Busse E et al. Influence of alpha-lipoic acid on intra-cellular glutahione in vitro and in vivo. Arzneimit. Forsch. 42 (1992), 829.
Conference Report: Thioctic acid – a rational remedy for the treatment of diabetic polyneuropathy. Exp. Clin Endocrinol. 104 (1995) 126.
Europäische Gesellschaft für Diabetologie: Pressekonferenz: Diabetische Polyneuropatie – Diagnose und Therapie. Neueste Erkennmisse zur alpha-Liponsäure. 30. årgang. Düsseldorf 1994.
Handelman GJ et al. Stereospecific protection by alpha-lipoic acid in diabetic cataract modeled in vitro. Diabetes 45 (1996) 106.
Low PA et al. Alpha-lipoic acid improves experimental diabetic neuropathy in vitro and in vivo. Diabetes 45 (1996) 896.
Packer L et al. Alpha-lipoic acid as a biological antioxidant. Free Radical Biol. Med. 19 (1995) 227. Podda M et al. Alpha-lipoic acid supplementation prevents symptoms of vitamin E deficiency. Bio-chem. Biophys. Res. Commun. 204 (1994) 98.
Schmidt K et al. Entgiftung von Metallen durch Alpha-Liponsaure. Vitamin Min Spur 6 (1991) 143.
Streeper RS et al. Alpha-Lipoic acid enhances glucose metabolism. Diabetes 45 (1996) 549.
Wagh SS et al. Mode of action of lipoic acid in diabetes. J. Biosci. 11 (1987) 59.