Antarktisk Krillolie indeholder store mængder af DHA og har dermed en gavnlig indvirkning på din krops indhold af fedtsyrer.
I princippet kan din krop omdanne forstadierne ALA (alfalinolen-syre) og EPA (eicosapentaensyre) til DHA, men adskillige videnskabelige forsøg med mennesker har vist, at denne biologiske omdannelse ikke er effektiv. Det er derfor usandsynligt, at du med ALA alene får det tilskud af DHA, du har brug for. Desuden har aldring, sygdom og stress en negativ indflydelse på denne begrænsede omdannelsesproces. Vores overdrevne indtag af omega-6-rige olier bidrager også til at begrænse omdannelsen, fordi fedtsyrerne kæmper om de samme enzymer til omdannelsen.
Det skal bemærkes, at både DHA og EPA i høje værdier findes i antarktisk krillolie, som dermed kan opfylde det anbefalede daglige indtag af både DHA og EPA. Dette forsøg påviste også den positive indvirkning af DHA-tilskud på omega-3 indekset, som er en risikomarkør for hjertesygdom – i højere grad end fx triglycerider og kolesteroltal. Mere end 2/3 af forsøgets tilskudsgruppe nåede det højeste beskyttelsesniveau (omega-3 indeks over 8 %), mens ingen fra placebogruppen nåede dette niveau.
Hvad er DHA?
DHA er en omega-3 fedtsyre, kroppen anvender som byggesten for cellemembraner. Stoffet spiller en vigtig rolle for membranens fluiditet, fleksibilitet og gennemtrængelighed. Det findes i mange dele af kroppen og i særligt høje koncentrationer i øjne, sæd og hjerne, hvor andre omega-3 fedtsyrer kun findes i meget små mængder. I hjernen fungerer DHA som en væsentlig strukturel og funktionel byggesten. Det er den mest fremherskende omega-3 fedtsyre i den grå masse, hvor den udgør ca. 30%. Derfor er de fleste eksperter enige om, at DHA er den vigtigste omega-3 fedtsyre, og at den ikke kan erstattes af andre omega-3 fedtsyrer.
Sundhedsfremmende egenskaber ved DHA
Graviditet og amning
DHA-status lige før og lige efter fødslen har betydning for hjernens vækst og barnets kognitive udvikling. For at opnå en optimal DHA-status skal gravide og ammende sikre sig, at de får nok DHA. En workshop med eksperter fra National Institutes of Health (NIH), International Society for the Study of Fatty Acids and Lipids (ISSFAL) og videnskabsfolk og klinikere fra hele verden konkluderede, at gravide og ammende bør indtage mindst 300 mg DHA om dagen. Efter fødslen fortsætter den nyfødte med at få DHA gennem modermælken. Et forsøg foretaget af Imhoff-Kunsch har vist, at DHA-tilskud inden fødslen i signifikant grad øger DHA-indholdet i brystmælken og gav dermed yderligere bevis for, at DHAid-tilskud kan være én måde at sikre et optimalt DHA-niveau for både moder og barn.
Sund hjerne
Resultater har vist, at DHA kan være vigtigt for en optimal hjerne i alle aldre. For nyfødte og spædbørn ved man, at der er behov for DHA i fostertilstanden og under udviklingen af det nyfødte barns hjerne. Hos teenagere har man påvist, at tilskud af DHA kan forebygge aggression i perioder med mental belastning, fx under eksamen. Hos voksne og ældre kan DHA medvirke til at opretholde en normal hjernefunktion. Videnskabelige beviser har vist, at der er en forbindelse mellem en række mentale lidelser som depression, demens, skizofreni og Alzheimer og et for lavt indhold af DHA.
Sunde øjne
Der er høje koncentrationer af DHA i nethinden, særligt i fotoreceptorerne. DHA spiller en rolle for de signalstier, der omdanner lyssignaler til nerveaktivitet. Eksperterne er enige om, at DHA er nødvendigt for et optimalt syn i alle aldre. For spædbørn og lidt større børn giver DHA-tilskud et bedre skarpsyn. Hos voksne har DHA-tilskud vist sig at beskytte mod de lidelser, der svækker synet med alderen, fx aldersbetinget makulær degeneration.
Et sundt kredsløb
Adskillige forsøg har påvist, at der er en sammenhæng mellem indtagelse af omega-3 fedtsyrer og et sundt hjerte. Desuden har forsøg skelnet mellem ALA, EPA og DHA i deres respektive virkninger på risikofaktorer for hjertesygdom. ALA har ikke konsistent vist sig at have en gavnlig indvirkning på disse risikofaktorer. En metaanalyse foretaget af Wei konkluderede, at DHA sænker triglyceridniveauet og øger HDL-kolesterolniveauet mere end EPA. Otte uger med DHAid-tilskud sænker således serum-indholdet af triglycerider med 23 %, mens placebo ikke giver nogen signifikant ændring i triglyceridniveauet. Det primære er DHAs evne til at sænke triglycerid-niveauet, øge HDL-niveauet (det gode kolesterol), mindske blodtrykket og forbedre vævenes og karrenes funktion.
Læs også
Antarktisk Krill – hvad er det?
Antarktisk Krillolie: Bæredygtighed i højsædet
Højt indtag af fisk kan mindske risikoen for tarmkræft
Omega-3 – et mirakelmiddel?
DHA forbedrer børns søvn
EPA/DHA kan medvirke til at reducere blodtrykket
Kilder
Arteburn LM et al. Am J Clin Nutr 83 (tillæg): 1467S-1476S, 2006.
Egert S et al. J Nutr 139:861-868, 2009.
Goyens PL et al. Am J Clin Nutr 84(1):44-53, 2006.
Williams CM, Burdge CG. Proc Nutr Soc 65(1):42-50, 2006.
Burdge GC. Prostaglandins Leucot Essent Fatty Acids 75:161-168, 2006.
Logan AC. Lipids Health Dis 3:25-32, 2004.
Geppert J et al. Lipids 40(8):807-814, 2005.
Harris WS, von Schacky C. Prev Med 39(1):212-220, 2004.
Von Schacky C, Harris WS. J Cardiovasc Med 8 tillæg(1):S46-S49, 2007.
Gebrauer SK et al. Am J Clin Nutr 83:15268-15358, 2006.
Madden SMM et al. J Nutr 139:528-532, 2009.
Denomme J et al. J Nutr 135:206-211, 2005.
Helland IB et al. Pediatrics 111(1):e39-e44, 2003.
Imhoff-Kunsch B et al. J Nutr 141:321-326. 2011.
Hamazaki T et al. J Clin Invest 97(4):1129-1134, 1996.
Young G, Conquer J. Reprod Nutr Dev 45(1):l-28, 2005.
Peet M, Stokes C. Drugs 65(8):1051-1059, 2005.
Johnson EJ, Schaefer EJ. Am J Clin Nutr 83(S):1494S-1498S, 2006.
Simopoulos AP. J Am Coll Nutr 21(6):495-505, 2002.
Parker G et al. Am J Psychiatry 163:969-978, 2006.
Sinclair AJ et al. Asia Pac J Clin Nutr 16(Sl):391-397, 2007.
Tiemeier H et al. Am J Clin Nutr 78(l):40-46, 2003.
Freemantle E et al. Prostaglandins Leukot Essent Fatty Acids 75(3):213-220, 2006.
Whalley LJ et al. Am J Clin Nutr 80:1650-1657, 2004.
Lien EL, Hammond BR. Prog in Ret Eye Res 30:188-203, 2011.
Jacques C et al. J Pediatr 158(1):73-80, 2011.
Birch EE et al. Am J Clin Nutr 91:848-859, 2010.
Chiu CJ et al. Br J Ophthalmol 93(9):l241-1246, 2009.
Wang C et al. Am J Clin Nutr 84(1):5-17, 2006.
Wei MY, Jacobson TA. Curr Atherosclr Rep 13:474-483, 2001.
Geppert J et al. Er J Nutr 95(4):779-786, 2006.
Mori TA et al. Circulation 102:1264-1269, 2000.
Bucher HC et al. Am J Med 112(4):298-304, 2002.
Hu FB et al. JAMA 287(14):1815-1821, 2002.
Engler MM, Engler MB. J Cardiovasc Nurs 21(l):17-24, 2006.
Burr ML et al. Lancet 2(8666):757-761, 2989.
Marchioli R, GISSI Prevenzione investigators. Circulation 105(16):1897-1903, 2002.
Kelley DS et al. J Nutr 138(1):30-35, 2008.