Roden fra planten angelika (Angelica sinensis) har en bred vifte af egenskaber og er blevet anvendt gennem de sidste 1.000 år som krydderi, styrkende middel og medicin i Kina, Korea og Japan.
Der er kun gennemført ganske få afgørende forsøg med angelika, men angiveligt kan roden afhjælpe forstoppelse, øge antallet af røde blodlegemer (hvilket kan medvirke til behandling af anæmi) og lindre en række problemer i forbindelse med menstruation, fx kramper, uregelmæssig cyklus, blødningsforstyrrelser, PMS og symptomer i forbindelse med overgangsalderen. I den traditionelle kinesiske medicin anvendes angelika til en lang række forskellige formål, bl.a. fertilitetsproblemer, kredsløbssygdomme og lidelser i luftvejene.
Beskrivelse af planten
Angelika vokser i højderne i de kolde, fugtige og bjergrige egne af Kina, Korea og Japan. Den velduftende, flerårige plante har glatte purpurfarvede stilke og bærer paraplyformede klaser af hvide blomster og takkede frugter i juli og august. De gulbrune, tykke rødder fra angelika-planten anvendes til mange forskellige medicinske formål. Planten er tre år om at blive moden, hvorefter roden høstes og forarbejdes til tabletter, pulver og andre medicinalprodukter.
Medicinsk anvendelse og indikationer
Angelika indeholder stoffer, som ved laboratorieforsøg har udvist en aktivitet, der måske kan medvirke til at lindre smerter, udvide blodkarrene og stimulere og afslappe musklerne i livmoderen. Dyreforsøg tyder på, at angelika kan modvirke unormal hjerterytme, forebygge ophobning af blodplader i blodkarrene (hvilket medvirker til dannelse af plak, dvs. åreforkalkning), beskytte leveren, fremme vandladningen, fungere som et mildt afførende middel, fremme søvnen og bekæmpe infektioner.
Der findes kun få videnskabelige beviser på angelikas indvirkning på mennesker. Disse data stammer primært fra laboratorie- og dyreforsøg og nogle få foreløbige forsøg på mennesker. Der er behov for mere forskning til at fastslå urtens sikkerhed og virkning på mennesker.
Anvendelsesområder
I Danmark sælges angelika bl.a. under navnet Meno Relief fra Natur-Drogeriet A/S. Patientberetninger og forsøg tyder på følgende mulige anvendelsesområder for angelika:
Symptomer i forbindelse med overgangsalderen
Nogle kvinder oplever en lettelse af symptomer som hedestigninger ved brugen af urten. Men til dato findes der ingen kliniske forsøg, der understøtter virkningen af angelika mod symptomer i forbindelse med overgangsalderen.
PMS
Forsøg tyder på, at angelika har en vis virkning, når den anvendes sammen med andre kinesiske urter, specielt sort sølvlys (Actaea racemosa), til behandling af PMS.
Anæmi
Der findes flere af hinanden uafhængige rapporter om virkningsfuld behandling af anæmi ved hjælp af angelika, men til dato findes der ingen videnskabelige data, der understøtter dette anvendelsesområde.
Hjertesygdom
I kombination med asiatisk ginseng (Panax ginseng) og astragalus (Astragalus membranaceus) var angelika i stand til at mindske symptomer som brystsmerter og øge tolerancen over for fysisk anstrengelse blandt en lille gruppe hjertepatienter.
Hjerneblødning
En række rapporter offentliggjort i Kina tyder på, at brugen af angelika lige efter en hjerneblødning mindsker omfanget af den hjerneskade, der sker ved blødningen.
Forhøjet blodtryk
Patientberetninger tyder på, at angelika måske er i stand til at sænke blodtrykket hos nogle mennesker.
Mavesår
Dyreforsøg tyder på, at angelika måske kan lindre symptomer på mavesår, men der er behov for forsøg på mennesker.
Blandt andre lidelser, mod hvilke man har anvendt angelika, kan nævnes forstoppelse, migræne-hovedpine, smerter og leversygdomme, men der findes ingen forsøg, der kan underbygge brugen af urten mod disse lidelser.
Advarsler
Bivirkninger
Angelika kan – specielt i høje doser – øge hudens følsomhed over for sollys og som følge deraf give inflammation i huden og udslæt. Hvis man indtager Meno Relief-kapslerne, bør man minimere den tid, huden udsættes for sollys, eller bruge en solcreme med høj beskyttelsesfaktor.
Graviditet og amning
Angelika bør ikke anvendes under graviditet, fordi urten påvirker livmoderens muskulatur. Desuden bør ammende mødre undgå brug af urten, da man kun ved meget lidt om, hvilken virkning den har på et spædbarn via modermælken.
Meno Relief-kapslerne indeholder – ud over angelika – rødkløver, humlekirtler (lupulin), salvie og B6-vitamin, som også alle påvirker symptomerne i forbindelse med overgangsalderen.
Læs også
Når overgangsalderen spiller én et puds
Meno Relief – et kvindemiddel
Meno Relief – et tonikum for kvinder
Soja og rødkløver – sikre alternativer til hormonbehandling
Rødkløver kan medvirke til at mindske risikoen for knogleskørhed
Salvie – en imponerende lægeurt
Soja mod hedeture
Hormonbehandling øger risikoen for astma
Kilder
Blumenthal M. Twenty-seven major botanicals and their uses in the United States. I: Eskinazi D, Blumenthal M, Farnsworth N, Riggins CW. Botanical Medicine . Larchmont, NY: Mary Ann Liebert, Inc.; 1999:18-19.
Carroll DG. Nonhormonal therapies for hot flashes in menopause. Am Fam Physician. 2006;73(3):457-64.
Chen SG, Li CC, Zhuang XX. Protective effects of Angeical sinensis injection on myocardial ischemia/reperfusion injury in rabbits [in Chinese]. Zhonggou Zhong Xi Yi Jie He Za Zhi. 1995;15(8):486-488.
Cho CH, Mei QB, Shang P et al. Study of the gastrointestinal protective effects of polysaccharides from Angelica sinensis in rats. Planta Med. 2000;66(4):348-351.
Circosta C, Pasquale RD, Palumbo DR, Samperi S, Occhiuto F. Estrogenic activity of standardized extract of Angelica sinensis. Phytother Res. 2006;20(8):665-9.
Dai L, Hou J, Cai H. Using ligustrazini and angelica sinensis treat the bleomycin-induced pulmonary fibrosis in rats [in Chinese]. Zhonghua Jie He He Hu Xi Za Zhi. 1996;19(1):26-28.
Foster S, Tyler VE. Tyler’s Honest Herbal: A Sensible Guide to the Use of Herbs and Related Remedies. 4th ed., Binghamton, NY: Haworth Herbal Press; 1999.
Fugh-Berman A. Herb-drug interactions. Lancet. 2000; 355(9198):134-138.
Hardy ML. Herbs of special interest to women. J Am Pharm Assoc. 2000;40(2):234-242.
Hirata JD, Swiersz LM, Zell B, Small R, Ettinger B. Does Dong Queen have estrogenic effects in postmenopausal women? A double-blind, placebo-controlled trial. Fertil Steril. 1997;68(6):981-986.
Israel D, Youngkin E. Herbal therapies for perimenopausal and menopausal complaints. Pharmacother. 1997:17(5):970-984.
LaValle JB, Krinsky DL, Hawkins EB, et al. Natural Therapeutics Pocket Guide. Hudson, OH:LexiComp; 2000: 425-426.
Liao JZ, Chen JJ, Wu ZM, Guo WQ, Zhao LY, Qin LM et al. Clinical and experimental studies of coronary heart disease treated with Yi-qi Huo-xue injection. J Tradit Chin Med. 1989;9(3):193-198.
McGuffin M, Hobbs C, Upton R, Goldberg A. American Herbal Products Association’s Botanical Safety Handbook. New York, NY: CRC Press; 1997.
Page RL 2nd, Lawrence JD. Potentiation of warfarin by Dong Queen. Pharmacother. 1999;19(7):870-876.
Peirce A. The American Pharmaceutical Association. Practical Guide to Natural Medicines. New York, NY: The Stonesong Press, Inc.; 1999.
Shaw CR. The perimenopausal hot flash: epidemiology, physiology, and treatment. Nurse Pract. 1997;22(3):55-56, 61-66.
Shi YM, Wu QZ. Idiopathic thrombocytopenic purpura in children treated with replenishing qi and tonifying kidney and the changes in thrombocyte aggregative function. [Article in Chinese]. Zhong Xi Yi Jie He Za Zhi 1991;11(1):14-16.
Smolinske A. Dietary supplement-drug interactions. J Am Med Womens Assoc. 1999;54(4):191-196.
Sun SW, Wang JF. Efficacy of danggui funing pill in treating 162 cases of abdominal pain. [Article in Chinese]. Zhongguo Zhong Xi Yi Jie He Za Zhi 1992;12(9): 517, 531-532.
Williamson JS, Wyandt CM. An herbal update. Drug Topics. 1998;142(6):66-75.
Yang T, Jia M, Meng J, Wu H, Mei Q. Immunomodulatory activity of polysaccharide isolated from Angelica sinensis. Int J Biol Macromol. 2006;39(4-5):179-184.
Yim TK, Wu WK, Pak WF, Mak DH, Liang SM, Ko KM. Myocardial protection against ischaemia-reperfusion injury by a Polygonum multiflorum extract supplemented ‘Dang-Gui decoction for enriching blood’, a compound formulation, ex vivo. Phytother Res. 2000;14(3):195-199.
Zhao L. Prevention of hypoxic pulmonary hypertension with “qi-xue” injection [in Chinese]. Zhongguo Yi Xue Ke Xue Yuan Xue Bao. 1990;12(1):51-55.