Et forsøg omtalt i tidsskriftet Menopause har vist, at en plantebaseret kost med soja reducerer hedeture hos størsteparten af deltagerne. Dette ubehagelige symptom på kvinders overgangsalder rammer helt op mod 80 %.
”Tidligere forsøg har vist, at soja kan have en gavnlig indvirkning, så vi besluttede at afprøve en kostændring”, skriver forskerne. ”Efter vores mening er det kombinationen af vegetabilsk kost og soja, der er vigtig”.
Beskrivelse af forsøget
Forsøget omfattede 38 kvinder, der rapporterede om mindst to hedeture om dagen. Deltagerne blev tilfældigt inddelt i to grupper, der fik hhv. en kaloriefattig vegansk kost med 30 g tilberedte sojabønner pr. dag eller almindelig kost i en periode på 12 uger. Alle kvinder fik et tilskud af 12 mikrogram B12-vitamin. Spørgeskemaer udfyldt både før og efter kostperioden gav oplysninger om hedeture og fysiske, psykosociale og seksuelle symptomer.
Efter forsøgets afslutning berettede de kvinder, som havde fået vegansk kost + soja, om et større fald i samlet antal hedeture sammenlignet med kontrolgruppen. 59 % af soja-gruppen oplevede at være helt fri for moderate til svære hedeture ved forsøgets afslutning. Denne gruppe rapporterede også om færre seksuelle symptomer.
Et af de indholdsstoffer, som efter forskernes mening kan være med til at fremkalde disse virkninger, kan være daidzein, som omdannes af tarmbakterier til equol, der binder sig til østrogenreceptorer. Den øgede mængde equol, asiater producerer i forhold til personer fra den vestlige verden, tilskrives forskellige i kostvaner.
”Vores forsøg baner vejen for fremtidige undersøgelser af, hvilke roller plantebaseret kost og tilskud af soja spiller i forhold til hinanden, og hvilken rolle kostfremkaldte ændringer i tarmbakterierne spiller for omsætningen af isoflavoner”, konkluderer forskerne.
Læs også
Overgangsalderen: Hvordan opleves den, og hvad kan man gøre?
Sojaform vegetabilsk protein – masser af nemme opskrifter
Meno Relief – et kvindemiddel
Naturlige veje til bedre humør og helbred for kvinder
Karbade med urter til glæde og gavn
Sofies postej
Kilde
https://www.lifeextension.com/whatshot/2021/7/july-whats-hot-articles#soy