B-vitaminerne Calcium Folkesundhed Hormoner Magnesium

Kvinders helbred: Naturlige veje til bedre humør og helbred

Nogle gange kan det være helt forfærdeligt. Hedestigninger, PMS, menstruationsproblemer, oppus­tethed, vægtøgning. Så kommer årene lige før overgangsalderen, selve overgangsalderen og årene efter overgangsalderen. Derefter er det ”Jeg er ikke lige i det rigtige humør”-alderen. Og indimel­lem kommer anfaldene af fibromyalgi, svampeinfektioner, migræne, depression, stress, urinvejsin­fektioner og åreknuder, som lige så stille sniger sig ind. Og så kan man bare vente på, at knogle­skørheden også holder sit indtog. Nogle gange kan det virke fuldstændigt uoverskueligt.

Hvad kan man gøre for at forebygge, kontrollere eller fjerne symptomerne på de alminde­lige ændringer og problemer, der sker med kvinders helbred? Naturmidler er lige præcis det, du skal have fat i, hvis du gerne vil være den kvinde, du var engang.

Hormonernes rasen

Det indviklede system af stofskiftebaner, som vi får ved fødslen, er genetisk forudprogrammeret til at ændre sig og til sidst nedbrydes. Spørgsmålet for kvinder i alle aldre er ikke, om tingene vil æn­dre sig, men hvornår, i hvor stort omfang og hvordan.

De hormonelle ændringer hos kvinder, der forekommer i alle livets faser fra vugge til grav, kontrol­lerer hundredevis af stofskifteprocesser og har forskellig indvirkning fra kvinde til kvinde. Fysisk udvikling og tidspunkt for første menstruation, begyndelsen til overgangsalderen, selve overgangs­alderen og tiden efter sker alt sammen på forskellige tidspunkter i forskellige kvinders liv. Mange kvinder kommer glat igennem overgangsalderen uden nogen sinde at have en eneste hedestigning eller blot tegn på symptomer – andre oplever flere år, hvor de føler, at livet er et sandt mareridt. Mange unge kvinder har en knogletæthed, der kan sammenlignes med kvinder, der er mere end 20 år ældre, mens mange kvinder i 60’erne og 70’erne har knogler som en purung pige. Nogle kvinder lider af kroniske svampeinfektioner, mens andre går fri hele livet igennem. Hormoner spiller desu­den en stor rolle for vores humør.

Disse hormonelle ændringer er en del af den normale aldringsproces for en kvinde – og de kan ikke standses. Forskellen mellem godt og dårligt humør ligger i den måde, man kontrollerer dem på. Den ernæringsmæssige tilstand spiller en afgørende rolle for alle aspekter af den hormonelle balance – specielt når det gælder vægtøgning, fibromyalgi, migræne, depression, sexlyst og knoglesundhed. Det er ikke kun noget, der foregår i dit hoved – de ødelæggende spor efter hormonelle ændringer kan undgås uden en masse besøg hos lægen, uden medicin og uden psykoterapi. Du skal blot vende blikket mod naturens våbenarsenal.

Naturlige veje til et bedre humør og helbred

Bor

Der findes masser af dette mineral i fx avocadoer, hasselnødder, pistacienødder, sojamel, alfalfa, mandler og æbler. Bor er nødvendigt for optagelsen af kalk og er dermed med til at hindre afmine­ralisering af knoglerne (tab af kalk og magnesium). Desuden medvirker mineralet til at hærde og styrke knoglerne. Nogle forskningsresultater har desuden vist, at bor har en østrogen-lignende virk­ning. Den anbefalede dagsdosis er 3 mg.

Kalk

Dette mineral – som findes i grønne bladgrønsager som kål og spinat og i fisk som fx sardiner, samt i mejeriprodukter – er altafgørende for opbygning og vedligeholdelse af stærke, tætte knogler og tænder. Kalk forebygger, at skelettets knogler bliver tyndere og mere skrøbelige med udviklin­gen af den hormonelt betingede knogleskørhed, som ofte sker hurtigere i årene lige efter overgangs­alderen. Og kalk spiller også en stor rolle i reguleringen af hjertets funktion. Referenceindtaget er 800 mg fra enten kalkholdige fødevarer eller som kosttilskud (kalkci­trat, kalkcitratmalat og mikrokrystallinsk hydroxyapatit) – kombineret med magnesium, der sikrer en bedre optagelse.

Krom

Krom findes i store mængder i fuldkorn, grønsager og ølgær. Spormineralet er nødvendigt for pro­duktionen af insulin i bugspytkirtlen og for et stabilt glukosestofskifte. Krom sætter insulin i stand til at binde sig til receptorer, så glukose kan komme ind i cellerne og blive forbrændt. Mineralet er medvirkende til at kontrollere sultfølelsen og sukkerhungeren. Til forebyggelse af disse problemer er den anbefalede dagsdosis 200 mikrogram som GTF-glukose-tolerance-faktor (trivalent krom). Hvis du lider af diabetes og for lavt blodsukker, bør du tage 200 mikrogram tre gange dagligt – men husk at spørge din læge til råds.

Tranebær (Vaccinium macrocarpon)

Tranebær var tidligere en af indianernes basisfødevarer. Et ekstrakt af dette bær, friske trane­bær eller fødevarer indeholdende tranebær eller tranebærsaft er et godt bidrag til beskyttelse mod urinvejsinfektioner. Tranebær forhindrer de usunde E.coli-bakterier i at sætte sig fast på og in­ficere slimhinden i urinrøret og blæren – en infektion, som giver en ubehagelig betændelse og store smerter. Undgå sukkersødede produkter, fordi disse medvirker til at fremme bakterievækst. En ef­fektiv anbefalet dosis er 500 mg tre gange dagligt.

Løvetand (Taraxacum officinale)

Roden af denne næringsrige plante er et godt vanddrivende middel, og bladene kan spises. Løvetand – også kaldet mælkebøtte – er glimrende til at reducere oppustethed i forbindelse med menstruation og ømhed og smerter, der skyldes væskeophobning. Planten gennemskyller nyrer og blære, hvis der er tale om urinvejsinfektioner. Undersøgelser viser, at løvetand virker lige så godt som Lasix og an­dre receptpligtige vanddrivende midler.

Essentielle fedtsyrer (Omega-3 og omega-6)

Omega-3 fedtsyrer findes i hørfrø, valnødder, portulak, laks, makrel, sardiner og andre koldtvands­fisk. Omega-6 fedtsyrer findes i solsikke- og tidselkerner, hørfrø, sojabønner, nødder og frø samt i mandel-, raps-, majs- og sesamolie.

De essentielle fedtsy­rer og GLA, som sammen findes i rigt mål i olie fra hørfrø, hjulkrone, kæmpenatlys, valnødder og solbær, kan de lindre inflammatoriske tilstande i bughulen og brysterne og den hævelse og ømhed, som er almindelige ”bivirkninger” ved PMS, menstruation og overgangsalder. Det sker ved, at de konverteres til lokale, hormonlignende, anti-inflammatoriske stoffer kaldet prostaglandiner.

Tanacin/Matrem (Tanacetum parthenium)

Denne plantes virkning har man kendt til helt tilbage til 1770’erne. Matrem kan mindske hyppighe­den og styrken af migræneanfald ved at hæmme produktionen af inflammatoriske stoffer og genop­rette muskeltonus i blodkarrene. En standardiseret ekstrakt af parthenolid indtaget i de rigtige mængder er et effektivt middel mod migræne. Se anbefalinger på oversigten over kosttilskud.

Folsyre

Dette er det stille medlem af B-vitamin-gruppen. Det findes i grønne bladgrønsager, orangejuice, grønsager og berigede kornprodukter. Folsyre forebygger farlige DNA-mutationer og reparerer øde­lagte DNA- og RNA-molekyler. Vitaminet er medvirkende til dannelsen af røde blodlegemer og kan bremse en energikrævende anæmisk tilstand. Folsyre kontrollerer og reducerer mængden af ho­mocystein – en aminosyre, der findes i blodet, og som man har påvist som uafhængig risikofaktor for hjertesygdom. Og endelig kan folsyren forebygge neuralrørsdefekter.

Kisel

Kisel er et spormineral, der findes i alle former for jord verden over. Det findes desuden i naturlig form i planten padderok. Kisel er nødvendigt for dannelse og vækst af sunde led, bindevæv, hår, hud og negle. Sammen med C-vitamin, glucosamin, chondroitin og mangan er kisel med til at gen­opbygge ødelagt ledvæv og brusk.

Perikon (Hypericum perforatum)

Blomsterne fra denne plante afgiver hypericin og – har man fornylig fundet ud af – hyperforin. Beg­ge disse stoffer har vist sig at være aktive, antidepressive stoffer. Kliniske undersøgelser har vist, at perikon er lige så effektiv som receptpligtige antidepressive midler som fx Fontex, men uden de samme ubehagelige bivirkninger. En anbefalet dosis på 300 mg af en standardiseret ekstrakt, der indeholder både hyperforin og hypericin, indtaget tre gange dagligt er den mest effektive.

Kvinders Top 4 over kosttilskud

Kalk

  • Nødvendigt for opbygning og vedligeholdelse af stærke, tætte knogler og tænder.
  • Forebygger, at skelettets knogler bliver tyndere og mere skrøbelige i årene lige efter overgangs­alderen.
  • Forebygger knogleskørhed.
  • Regulerer hjertefunktionen.

Essentielle fedtsyrer 

  • Reducerer inflammation i bughule og bryst.
  • Letter smerter, hævelse og ømhed i forbindelse med PMS, menstruation og overgangsalder.

Folsyre

  • Forebygger gén-mutationer.
  • Reparerer ødelagt DNA og RNA.
  • Forebygger neuralrørsdefekter hos nyfødte.
  • Forebygger, at børn fødes med alkoholskader.
  • Letter depression og angst.
  • Medvirker til dannelsen af røde blodlegemer.
  • Forebygger anæmi.
  • Kontrollerer og reducerer indholdet af homocystein i blodet.
  • Forebygger kræft i tyktarmen.

Magnesium

  • Virker krampestillende på PMS- og menstruationssmerter.
  • Letter migræneanfald.
  • Letter spændinger og smerter forårsaget af fibromyalgi.
  • Livsvigtig for kredsløbet.
  • Regulerer aktiviteten i nerver og muskler.
  • Virker afslappende på hjertemusklen og blodkarrene.
  • Forebygger forhøjet blodtryk.
  • Reducerer risikoen for hjerteanfald.
  • Afslapper bronkierne, forbedrer åndedrættet og reducerer omfanget af astmaanfald.

Læs også
Sundhed gennem urter
Kvinders helbred: PMS og endometriose
Calcium og D-vitamin – et stærkt makkerpar
Tranebær: Kan et lille rødt bær virkelig gøre underværker?
Folsyre, B6-vitamin og hjertesygdomme hos kvinder
Magnesium – kvindernes mineral?
Agnus Castus – kvinders ven i nøden
Antarktisk Krillolie er godt for kvindehjerter
Phyto-serien – den nemme vej til urternes helbredende kraft