Ingen anden sygdom udløser vel så meget angst og giver anledning til så mange spørgsmål som kræft. Mange kræftformer er meget aggressive, mens andre kun vokser ganske langsomt eller er relativt enkle at behandle med medicin. Derfor findes der ingen standardsvar på alle spørgsmålene, men eksperterne får hele tiden mere og mere indgående kendskab til sygdommen.
1. Hvis begge mine forældre har haft kræft, kan jeg så ikke undgå også at få det?
Jo. Du kan godt være arveligt disponeret, så din risiko for at få kræft er øget. Men kun en brøkdel af alle kræftsygdomme skyldes arvelige forhold. Nogle af dem, hvor den arvelige disponering spiller ind, er fx tyktarmskræft (arvelig faktor: 5-7 %) og brystkræft (arvelig faktor: 5-10 %). Men når den samme kræftform forekommer hyppigere blandt beslægtede, end man statistisk set skulle kunne forvente, kan det snarere skyldes, at man udsat for de samme risikofaktorer, fx samme form for ernæring eller de samme miljøgifte.
2. Kan kræft smitte?
Den ukontrollerede celledeling er ikke nogen smitsom sygdom som influenza eller covid-19. Men der findes bestemte virustyper, som kan være medvirkende årsag til bestemte svulster, og disse kan overføres ved smitte. Men de er aldrig den eneste udløsende faktor.
3. Hvorfor dør nogle rygere af lungekræft, mens andre ikke bliver syge, selvom de ryger hele livet?
Ifølge forskerne står et stort tobaksforbrug absolut øverst på listen over årsager til lungekræft. Ryger man 20 cigaretter om dagen i 20 år, forhøjer man sin risiko for at få lungekræft med 60 gange i forhold til, hvad den ville være, hvis man ikke røg. Der findes naturligvis undtagelser – nogle mennesker har et immunforsvar, som er i stand til at bekæmpe kræftcellerne optimalt. Men det er ikke nogen god idé at satse på, at ens immunforsvar er i stand til det.
4. Får mennesker, der er i dårligt humør, oftere kræft end optimister?
Den antagelse, at bestemte karaktertræk fremmer kræftsygdomme, har man for længst gjort op med. Men optimister har lettere ved at overvinde en kræftsygdom. Det viser en undersøgelse foretaget ved universitetet i Birmingham i Storbritannien: I blod fra mennesker med en positiv livsindstilling fandt et forskerhold under ledelse af immunologen John Gordon en højere koncentration af det såkaldte lykkehormon serotonin. Ved reagensglasforsøg tvinger serotonin Burkitt-Lymfom-celler til at ødelægge sig selv. Om man vil være i stand til at udvikle en brugbar form for medicin ud fra denne viden, er endnu uklart.
5. Er jeg beskyttet mod kræft, hvis jeg dagligt dyrker motion i mindst en time?
Regelmæssig motion styrker dit immunforsvar, og det er et af de vigtigste våben i kampen mod kræften. Mennesker i god fysisk form dør 2,7 gange sjældnere af kræftsygdomme end deres mere stillesiddende medmennesker. Men hvis man stiller for store krav til sin krop med for megen motion, har det den stik modsatte virkning – man svækker immunforsvaret. Man bør helst ikke forbrænde mere end 3.500 ekstra kalorier ved sport pr. uge. Men det skal en kvinde på 67 kg sådan cirka køre på cykel i 10 timer i rask tempo eller spille volleyball i 25 timer pr. uge for at nå op på.
6. Hjælper naturmidler?
Nogle planter har antioxidante og bakteriedræbende egenskaber, der kan styrke immunforsvaret og bedre patientens almentilstand. Forskellige undersøgelser har påvist, at bestemte naturprodukter, fremstillede af velkendte, uskadelige planter, har disse egenskaber.
Læs også
Candolic: Alle hvidløgets egenskaber i en praktisk kapsel
Ipe Roxo® – stærk i forebyggelse
Activin holder dig sund og rask
Unik Spirulina – en alge, der kan stort set alt
Lev længe – drik grøn te
Kræft rammer ikke søskende
Alternativ behandling udbredt blandt kræftpatienter
Kinesisk malurt: En plante med mange talenter
Muno Colostrum: Et svagt immunsystem er roden til alt ondt
En kost, der hæmmer dannelse af nye blodkar, kan måske forebygge kræft
Artemisinin fra kinesisk malurt: Historie og potentiale