Naturmidler Urinvejslidelser

Progræsolie og Ipe Roxo mod prostata-adenom

Efter det 50. leveår kan der hos de fleste mænd konstateres en forstørrelse af prostata (blærehalskirtelen). Lægen taler om prostatahypertrofi eller prostata-adenom. Adenom er betegnelsen for en godartet svulst, bygget af kirtelvæv. Med dette adenoms tiltagende størrelse ophører urinstrømmen først delvis og senere fuldstændigt.

Hvordan opstår et prostata-adenom?

Når produktionen af mandlige kimkirtelhormoner svigter, opstår der et misforhold mellem kvindelige og mandlige hormoner. Som følge af den forstyrrede hormonbalance fremkaldes en vækstimpuls i det bagerste urinrørsafsnit, der udviklingsmæssigt set er anlagt i to lag. Således opstår der knudrede vækster, som med tiden bliver større og større og fortrænger den egentlige prostata, indtil denne fremstår som en flad og sammentrykt skal.

Hvordan udvikler prostata-adenomet sig? 

  • I starten oplever man for det meste forstyrrelser ved urinudtømningen: Urinstrålen bliver tyndere, urintrangen større, ofte generende. I andre tilfælde varer det gerne længe, før lukkemusklen slappes, så der kan ske vandladning. Den hyppige vandladningstrang med vanskelig eller for ringe urinudtømning optræder især om natten.
  • I næste fase kan blæren ikke længere tømmes fuldt ud – der bliver en rest tilbage (resturin).
  • Endelig i tredje fase bliver urinmængden stadig større, så urinen ophobes, og nyrerne beskadiges.

Naturmidler, der har vist sig virksomme med hensyn til at imødegå disse problemer, er græskarkerneolie og Ipe Roxo.

Græskarkerneolie – det stærke brændstof

Man ved med sikkerhed, at Mexicos oprindelige befolkning allerede for 10.000 år siden tyggede græskarkerner. Frugten nåede først til Europa i slutningen af det 15. århundrede for så at undergå en nyttig mutation i det 19. århundrede. Den græskarart, som derved opstod, havde en kerne med en særlig blød skal, som gjorde udvindingen af den værdifulde græskarkerneolie betydeligt lettere. Olien indeholder særligt mange vitaminer (frem for alt E-vitamin) samt otte vigtige mineralstoffer og sporelementer (også selen og zink), såkaldte fytosteriner, som har en positiv indvirkning på sygdomme i urinvejene og prostata, og rigelige mængder af de flerumættede fedtsyrer, som sammen med andre indholdsstoffer kan være med til at normalisere kolesterolspejlet.

Ipe Roxo – immunstyrkeren

Ipe Roxo er et planteekstrakt fra den indre bark af træer af Tabebuia-arten, som findes i den sydamerikanske regnskov. Det vigtigste indholdsstof er lapachol, som har en molekylesammensætning, der er enestående egnet til at stimulere en stærk biologisk aktivitet og booste immunforsvaret. En række undersøgelser har bekræftet, at lapachol tåles godt, og at der kun kom kvalme og opkastninger ved meget høje doser.

Progræsolie kapsler og Ipe Roxo te, dråber og kapsler forhandles af Natur-Drogeriet A/S, Hørning og kan købes hos Matas, i helsekostforretninger og online.

Læs også
Skær ned på fedtet og undgå prostataproblemer
Græskarkerner – den naturlige hjælp mod prostataproblemer
Græskarkerner som medicin
Carsten Vagn-Hansen: Ipe Roxo
Pollen mod prostataforstørrelse
Forbrugererfaring: Ipe Roxo mod forstørret prostata