Urter og krydderier

Padderokke – lille plante, stor virkning

Padderokke (Equisetum arvense L.) – eller ager-padderokke, som den også kaldes – er en uanselig plante, der hvert år vokser frem som to slags skud: Først et ugrenet, brunligt forårsskud, der bærer sporehuse, og når det er dødt, et grønt, sirligt, forgrenet, sterilt sommerskud. I toppen af de tørre forårsskud dannes der i hvert »aks« store mængder sporer.

Planten forekommer overalt i Europa, hvor den især vokser på fugtige og sandede marker og enge, i grusgrave osv. Selv om den i dag for det meste betragtes som et besværligt, nærmest uudryddeligt ukrudt, har mennesker i umindelige tider forstået at bruge den som en nyttig lægeplante. I oldtiden var den anerkendt som et blodstillende middel, mens man i middelalderen fortrinsvis brugte den mod hoste, dysenteri, urinvejssten og gigt.

Siden hen gik planten i glemmebogen, og vi kan takke den tyske naturlæge Sebastian Kneipp (1821-97) for dens genopdagelse og introduktion i moderne fytoterapi. Kneipp anbefalede den som et urindrivende middel, mod gigt og som et sårmiddel, til gurgling og mundskylning, samt som tilsætning til badet (se nedenfor).

Analyser viser, at padderokke bl.a. indeholder op til 8 % kiselsyre, flavoner og saponin.

Drogen har først og fremmest urindrivende og sammentrækkende egenskaber. I folkemedicinen har man drukket padderokkete mod besværlig eller ophørt vandladning, blodig urin, blæresten, nyre- og galdeblærelidelser og manglende menstruationer. Padderokke anses også for at kunne modvirke fedme, hjælpe på stofskiftelidelser, blodmangel og hudsygdomme, samt styrke negle og hår. Den vanddrivende virkning er særligt velgørende for bindevævet. Hovedårsagen hertil er kiselsyren, men det er sammen med flavoner og saponin, at kiselsyren opnår sin optimale effekt.

Den flygtige olie i drogen besidder en god virkning på bakterier som  Staphylococcus aureus, Streptococcus haemolyticus  og forskellige svampebakterier. Kiselsyren understøtter den naturlige helbredelsesproces ved infektionssygdomme, bl.a. ved at forøge de hvide blodlegemer i blodet.

Kombinationen af urindrivende virkning, blodstandsning, bakteriebekæmpelse og styrkelse af bindevævet gør padderokke til en meget egnet og virksom droge til behandling af underlivsbetændelse og andre underlivslidelser hos kvinder, nyrebækkenbetændelse, blærebetændelse, ødemer eller vattersot, bakterier og blod i urinen. Drogen fremkalder en typisk vanddiurese, idet den øger gennemstrømningen i de afførende urinveje, tilmed uden at der skabes forandringer i elektrolyt/mineralbalancen.

Endelig kan det nævnes, at padderokke har været brugt i folkemedicinen mod lungetuberkulose på grund af drogens styrkende virkning på bindevævet, men en specifik virkning på tuberkelbaciller har ikke kunnet påvises. Moderne undersøgelser antyder desuden, at kiselsyren i padderokke kan være en gunstig faktor for hjerte og arterier.

Kiselsyrebad

Padderokke kan med godt resultat anvendes i bade, idet kiselsyren stimulerer stofskiftet i huden og dermed blodgennemstrømningen; herved opnås der en gunstig indflydelse på hævelser (også efter slag, forstuvninger og brud), benbylder, vanskeligt helende sår og frostknuder. Da de fleste reumatiske lidelser er stofskiftelidelser, og da den opløselige kiselsyre i badet delvis optages af kroppen, så har padderokke en velgørende og lindrende virkning i disse tilfælde.

Sådan laver du et kiselsyrebad

Overhæld 100 g padderokke med 1 liter kogende vand og lad et trække ca. 1 time. Fyld badekarret med vand, tilsæt udtrækket – og hop i. Virkningen af badet forstærkes, hvis du dagligt drikker 1-2 kopper padderokkete eller tager Silica/Padderokke kapsler.

Læs også
Kisel – det livsvigtige mineral til din krop
Padderokke – en kiselholdig urt
Silica/Padderokke kapsler – større virkning, pænere hud
Vanddrivende urter
Kisel modvirker forfald af hud og bindevæv
Kan kisel og kiselsyre modvirke Alzheimers?
Gyldenris: Te med vanddrivende effekt