Naturmidler Urter og krydderier

Sennepsfrø (Mostadosfrø) – et populært middel i folkemedicinen

Det lille, gule sennepsfrø gemmer på mange af naturens skjulte kræfter og må betragtes som et gammelkendt og sikkert husmiddel, der desværre er gået næsten helt i glemmebogen.

Tidligere anbefalede mange læger, der havde afprøvet sennepsfrø på sig selv, sennep som et sikkert, ja så godt som ufejlbarligt middel mod mange sygdomme, der havde deres udspring i fordøjelsesorganerne. Hertil hører:

  • ansigtssmerter
  • appetitløshed
  • astma
  • blodstigning til hovedet
  • epilepsi
  • forstoppelse
  • gigt
  • halsbrand
  • hoftesmerter
  • hoste
  • hovedpine
  • hudsygdomme
  • hæshed
  • indvoldsorm
  • irritation i mave, lever og tarmkanal
  • koliksmerter
  • leverlidelser
  • mavekrampe
  • miltsyge
  • nervelidelser
  • nyresygdomme
  • reumatisme
  • rosen
  • skarlagensfeber
  • skørbug
  • sten- og urinbesvær
  • svækkelse, almen
  • synssvækkelse
  • tarmluft
  • vandladningsbesvær

Desuden berømmedes sennepsfrø for deres gunstige virkning på svagelige personer og folk, som fører et fysisk inaktivt liv eller har levet i koloniernes varme klima. Til kvinder anbefaledes de fremfor alt under og efter svangerskab.

Sennepsfrø styrker generelt organismen, idet de forbedrer tilstanden i mave, lever og tarmkanalen, og derved styrker de legemets modstandskraft over for de nævnte lidelser. De virker altså som et forebyggende middel, bl.a. også på tuberkulose og kvindelidelser i livets tidlige og senere perioder, fordi frøene forbedrer blodet og indvirker på hele organismen og nervesystemet.

Almindeligvis tager man frøene 3 gange daglig, idet man sluger 1 tsk hele sennepsfrø (ikke sønderdelte eller pulveriserede) sammen med en eller anden væske før morgenmaden, frokosten og aftensmaden (eller før man går i seng).

Læs også
Sennepsfrø: Et krydderi med medicinske egenskaber
Sennep gi’r bedre fordøjelse
Fordøjelsen – skematisk set
Fordøjelsesproblemer kan løses uden piller
Kartoffelsalat med sennepsdressing
Sennepssauce

Kilder
Pharm. Zh 106 (1967), Nr. 1.
Hörhammer L et al. Chem. Ber. 100 (1967), 2301-2305, Pharm. Zh. 106 (1967), Nr. 12.
Vaughan JG, Hemingway JS. Economic Botany 13 (1959), Nr. 3.
Seel. Pharmazie 7 (1952), 853.
Crasselt. Arch. Pharm Ber. dtsch. pharmaz. Ges. 283/53 (1950), 275.
Simon K. D.A.Z. 111 (1971), Nr. 1.
Orzechowski, G. Pharmazie in uns. Zeit 1 (1972), Nr. 2.
Hager, Band 3, 4996 (1972).
Hänsel R, Haas H. Therapie mit Phytopharmaka. Springer Verlag, Berlin etc. 1984.
Gassner G. Mikroskopische Untersuchung pflanzlicher Lebensmittel, 4. opl., Gustav Fischer Verlag, Stuttgart 1973.