Det lille, gule sennepsfrø gemmer på mange af naturens skjulte kræfter og må betragtes som et gammelkendt og sikkert husmiddel, der desværre er gået næsten helt i glemmebogen.
Tidligere anbefalede mange læger, der havde afprøvet sennepsfrø på sig selv, sennep som et sikkert, ja så godt som ufejlbarligt middel mod mange sygdomme, der havde deres udspring i fordøjelsesorganerne. Hertil hører:
ansigtssmerter- appetitløshed
- astma
- blodstigning til hovedet
- epilepsi
- forstoppelse
- gigt
- halsbrand
- hoftesmerter
- hoste
- hovedpine
- hudsygdomme
- hæshed
- indvoldsorm
- irritation i mave, lever og tarmkanal
- koliksmerter
- leverlidelser
- mavekrampe
- miltsyge
- nervelidelser
- nyresygdomme
- reumatisme
- rosen
- skarlagensfeber
- skørbug
- sten- og urinbesvær
- svækkelse, almen
- synssvækkelse
- tarmluft
- vandladningsbesvær
ansigtssmerterDesuden berømmedes sennepsfrø for deres gunstige virkning på svagelige personer og folk, som fører et fysisk inaktivt liv eller har levet i koloniernes varme klima. Til kvinder anbefaledes de fremfor alt under og efter svangerskab.
Sennepsfrø styrker generelt organismen, idet de forbedrer tilstanden i mave, lever og tarmkanalen, og derved styrker de legemets modstandskraft over for de nævnte lidelser. De virker altså som et forebyggende middel, bl.a. også på tuberkulose og kvindelidelser i livets tidlige og senere perioder, fordi frøene forbedrer blodet og indvirker på hele organismen og nervesystemet.
Almindeligvis tager man frøene 3 gange daglig, idet man sluger 1 tsk hele sennepsfrø (ikke sønderdelte eller pulveriserede) sammen med en eller anden væske før morgenmaden, frokosten og aftensmaden (eller før man går i seng).
Læs også
Sennepsfrø: Et krydderi med medicinske egenskaber
Sennep gi’r bedre fordøjelse
Fordøjelsen – skematisk set
Fordøjelsesproblemer kan løses uden piller
Kartoffelsalat med sennepsdressing
Sennepssauce
Kilder
Pharm. Zh 106 (1967), Nr. 1.
Hörhammer L et al. Chem. Ber. 100 (1967), 2301-2305, Pharm. Zh. 106 (1967), Nr. 12.
Vaughan JG, Hemingway JS. Economic Botany 13 (1959), Nr. 3.
Seel. Pharmazie 7 (1952), 853.
Crasselt. Arch. Pharm Ber. dtsch. pharmaz. Ges. 283/53 (1950), 275.
Simon K. D.A.Z. 111 (1971), Nr. 1.
Orzechowski, G. Pharmazie in uns. Zeit 1 (1972), Nr. 2.
Hager, Band 3, 4996 (1972).
Hänsel R, Haas H. Therapie mit Phytopharmaka. Springer Verlag, Berlin etc. 1984.
Gassner G. Mikroskopische Untersuchung pflanzlicher Lebensmittel, 4. opl., Gustav Fischer Verlag, Stuttgart 1973.
