Flere og flere får øjnene op for at man ikke skal vente til sygdommene mel­der sig for så at gå i gang med at be­handle dem. Samfundet har efterhån­den heller ikke råd til det!

Al sygdomsforebyggelse må begyn­de med, at man fjerner sygdomsårsa­gerne.

Nu kan sygdomsårsagerne være mange og forskellige, men forkert er­næring vil altid være en af hovedårsa­gerne og i nogle tilfælde den eneste år­sag, så det kan betale sig at begynde med ernæringen.

Forkert ernæring dækker over mange ting, og derfor burde vel egentlig alle, som har anledning dertil, gennemgå et ernæringskursus. Men de fleste har ikke tid eller råd, og trænger ofte bare til et godt råd, som er let at gennemføre og til at overkomme økonomisk.

Det, som kendetegner de fleste til­fælde af forkert ernæring, er for lidt ba­seføde. Jeg har fundet frem til, at der kun findes tre fødemiddelgrupper, som fortjener benævnelsen baseføde, og det er grønsager, kartofler og søde mælkearter. Alt andet må betragtes som syreføde. Man kan derfor let reg­ne ud, at de allerfleste danskere indta­ger mest syreføde og som oftest alt for lidt baseføde. Derfor er det her, man efter min mening bør sætte mest ind.

Da baseføde kontra syreføde har været min hovedinteresse i over 30 år, så har jeg naturligvis også fundet frem til hvilke mængder af baseføde, der tiltrænges for at holde kroppens syre­base-balance i orden, og det er for en voksen person ca. 1/4 kg kartofler, ca. 1/2 kg grønsager og ca. 1/2 liter mælk.

Den sygdomsforebyggelse, som alle og enhver let kan begynde på den dag i morgen, bliver derfor: Indtag hver dag året rundt 1/2 kg grønsager, 1/4 kg kartof­ler (begge dele helst giftfri!) og 1/2 liter sødmælk (hvis muligt ubehandlet eller uhomogeniseret, evt. skummet- eller let­mælk). I begyndelsen bør man hver dag veje disse grønsagsmængder og kartoffelmængder og sørge for at for­dele dem på dagens måltider, enten i rå eller kogt tilstand.

Det første mærkbare resultat af ku­ren vil blive, at forkølelser, influenza og halsbetændelse holder sig væk, og det næste resultat bliver, at humør, bevægelighed og velbefindende stiger. Det tredje resultat er, at trangen til forskellige stimulanser og andre unød­vendige behov bliver mindre, for til slut antagelig helt at forsvinde, og der­med spares samtidig også penge!

Kilde
Julia Vøldan, NY TID OG VI, marts 1987.

Flere og flere får øjnene op for at man ikke skal vente til sygdommene mel­der sig for så at gå i gang med at be­handle dem. Samfundet har efterhån­den heller ikke råd til det!

Al sygdomsforebyggelse må begyn­de med, at man fjerner sygdomsårsa­gerne.

Nu kan sygdomsårsagerne være mange og forskellige, men forkert er­næring vil altid være en af hovedårsa­gerne og i nogle tilfælde den eneste år­sag, så det kan betale sig at begynde med ernæringen.

Forkert ernæring dækker over mange ting, og derfor burde vel egentlig alle, som har anledning dertil, gennemgå et ernæringskursus. Men de fleste har ikke tid eller råd, og trænger ofte bare til et godt råd, som er let at gennemføre og til at overkomme økonomisk.

Det, som kendetegner de fleste til­fælde af forkert ernæring, er for lidt ba­seføde. Jeg har fundet frem til, at der kun findes tre fødemiddelgrupper, som fortjener benævnelsen baseføde, og det er grønsager, kartofler og søde mælkearter. Alt andet må betragtes som syreføde. Man kan derfor let reg­ne ud, at de allerfleste danskere indta­ger mest syreføde og som oftest alt for lidt baseføde. Derfor er det her, man efter min mening bør sætte mest ind.

Da baseføde kontra syreføde har været min hovedinteresse i over 30 år, så har jeg naturligvis også fundet frem til hvilke mængder af baseføde, der tiltrænges for at holde kroppens syre­base-balance i orden, og det er for en voksen person ca. 1/4 kg kartofler, ca. 1/2 kg grønsager og ca. 1/2 liter mælk.

Den sygdomsforebyggelse, som alle og enhver let kan begynde på den dag i morgen, bliver derfor: Indtag hver dag året rundt 1/2 kg grønsager, 1/4 kg kartof­ler (begge dele helst giftfri!) og 1/2 liter sødmælk (hvis muligt ubehandlet eller uhomogeniseret, evt. skummet- eller let­mælk). I begyndelsen bør man hver dag veje disse grønsagsmængder og kartoffelmængder og sørge for at for­dele dem på dagens måltider, enten i rå eller kogt tilstand.

Det første mærkbare resultat af ku­ren vil blive, at forkølelser, influenza og halsbetændelse holder sig væk, og det næste resultat bliver, at humør, bevægelighed og velbefindende stiger. Det tredje resultat er, at trangen til forskellige stimulanser og andre unød­vendige behov bliver mindre, for til slut antagelig helt at forsvinde, og der­med spares samtidig også penge!

Kilde
Julia Vøldan, NY TID OG VI, marts 1987.