Flere og flere får øjnene op for at man ikke skal vente til sygdommene melder sig for så at gå i gang med at behandle dem. Samfundet har efterhånden heller ikke råd til det!
Al sygdomsforebyggelse må begynde med, at man fjerner sygdomsårsagerne.
Nu kan sygdomsårsagerne være mange og forskellige, men forkert ernæring vil altid være en af hovedårsagerne og i nogle tilfælde den eneste årsag, så det kan betale sig at begynde med ernæringen.
Forkert ernæring dækker over mange ting, og derfor burde vel egentlig alle, som har anledning dertil, gennemgå et ernæringskursus. Men de fleste har ikke tid eller råd, og trænger ofte bare til et godt råd, som er let at gennemføre og til at overkomme økonomisk.
Det, som kendetegner de fleste tilfælde af forkert ernæring, er for lidt baseføde. Jeg har fundet frem til, at der kun findes tre fødemiddelgrupper, som fortjener benævnelsen baseføde, og det er grønsager, kartofler og søde mælkearter. Alt andet må betragtes som syreføde. Man kan derfor let regne ud, at de allerfleste danskere indtager mest syreføde og som oftest alt for lidt baseføde. Derfor er det her, man efter min mening bør sætte mest ind.
Da baseføde kontra syreføde har været min hovedinteresse i over 30 år, så har jeg naturligvis også fundet frem til hvilke mængder af baseføde, der tiltrænges for at holde kroppens syrebase-balance i orden, og det er for en voksen person ca. 1/4 kg kartofler, ca. 1/2 kg grønsager og ca. 1/2 liter mælk.
Den sygdomsforebyggelse, som alle og enhver let kan begynde på den dag i morgen, bliver derfor: Indtag hver dag året rundt 1/2 kg grønsager, 1/4 kg kartofler (begge dele helst giftfri!) og 1/2 liter sødmælk (hvis muligt ubehandlet eller uhomogeniseret, evt. skummet- eller letmælk). I begyndelsen bør man hver dag veje disse grønsagsmængder og kartoffelmængder og sørge for at fordele dem på dagens måltider, enten i rå eller kogt tilstand.
Det første mærkbare resultat af kuren vil blive, at forkølelser, influenza og halsbetændelse holder sig væk, og det næste resultat bliver, at humør, bevægelighed og velbefindende stiger. Det tredje resultat er, at trangen til forskellige stimulanser og andre unødvendige behov bliver mindre, for til slut antagelig helt at forsvinde, og dermed spares samtidig også penge!
Kilde
Julia Vøldan, NY TID OG VI, marts 1987.
