Naturmidlernes historie og pionerer Sund kost og livsstil

Julia Vøldan: Den bedste sygdomsforebyggelse

Flere og flere får øjnene op for at man ikke skal vente til sygdommene mel­der sig for så at gå i gang med at be­handle dem. Samfundet har efterhån­den heller ikke råd til det!

Al sygdomsforebyggelse må begyn­de med, at man fjerner sygdomsårsa­gerne.

Nu kan sygdomsårsagerne være mange og forskellige, men forkert er­næring vil altid være en af hovedårsa­gerne og i nogle tilfælde den eneste år­sag, så det kan betale sig at begynde med ernæringen.

Forkert ernæring dækker over mange ting, og derfor burde vel egentlig alle, som har anledning dertil, gennemgå et ernæringskursus. Men de fleste har ikke tid eller råd, og trænger ofte bare til et godt råd, som er let at gennemføre og til at overkomme økonomisk.

Det, som kendetegner de fleste til­fælde af forkert ernæring, er for lidt ba­seføde. Jeg har fundet frem til, at der kun findes tre fødemiddelgrupper, som fortjener benævnelsen baseføde, og det er grønsager, kartofler og søde mælkearter. Alt andet må betragtes som syreføde. Man kan derfor let reg­ne ud, at de allerfleste danskere indta­ger mest syreføde og som oftest alt for lidt baseføde. Derfor er det her, man efter min mening bør sætte mest ind.

Da baseføde kontra syreføde har været min hovedinteresse i over 30 år, så har jeg naturligvis også fundet frem til hvilke mængder af baseføde, der tiltrænges for at holde kroppens syre­base-balance i orden, og det er for en voksen person ca. 1/4 kg kartofler, ca. 1/2 kg grønsager og ca. 1/2 liter mælk.

Den sygdomsforebyggelse, som alle og enhver let kan begynde på den dag i morgen, bliver derfor: Indtag hver dag året rundt 1/2 kg grønsager, 1/4 kg kartof­ler (begge dele helst giftfri!) og 1/2 liter sødmælk (hvis muligt ubehandlet eller uhomogeniseret, evt. skummet- eller let­mælk). I begyndelsen bør man hver dag veje disse grønsagsmængder og kartoffelmængder og sørge for at for­dele dem på dagens måltider, enten i rå eller kogt tilstand.

Det første mærkbare resultat af ku­ren vil blive, at forkølelser, influenza og halsbetændelse holder sig væk, og det næste resultat bliver, at humør, bevægelighed og velbefindende stiger. Det tredje resultat er, at trangen til forskellige stimulanser og andre unød­vendige behov bliver mindre, for til slut antagelig helt at forsvinde, og der­med spares samtidig også penge!

Læs også
Syre og base i kosten
Syre/base-balancen – overblik over fødevarers værdier
Vital med en god syre/base-balance
Julia Vøldans syn på sundhed og sygdom
Eva Lydeking-Olsen: Syre/base-balancen
Råkost giver stor modstandskraft
Kirstine Nolfi: Hvad er levende føde?

Kilde
Julia Vøldan, NY TID OG VI, marts 1987.

art-voeldan

Julia Vøldan, født 1922, død 1988, var en af vores helt store helseforkæmpere. Hun var optaget af kroppens plus- og minus balance, syre/base-balance og søvnbalance. I 1978 blev Julia Vøldan ansat ved Raastrup Kursted ved Svendborg. Hun gjorde en kæmpe indsats for stedet, som blev kendt i vide kredse og meget besøgt. Julia Vøldan havde et stort navn hos vegetarer. Hun er bl.a. forfatter til bogen ”Plus-Minus-Balancen”, der er solgt i store oplag, ligesom Julia Vøldan var en efterspurgt foredragsholder. Da hun forlod Raastrup Kursted i 1982, åbnede hun sit eget kursted i Jyderup på Sjælland.