Sund kost og livsstil

Spis sundt og undgå Parkinsons

En kost, der indeholder store mængder frugt, grønsager, fuldkorn, bønner, nødder og fisk mindsker risikoen for at udvikle Parkinsons.

En sammenstilling af data fra Health Professionals’ Follow-up Study med 49.692 mænd og fra Nurses’ Health Study med 81.676 kvinder viser, at disse kostvalg kan sænke risikoen for Parkinsons med 30 % sammenlignet med en vestlig kost. Den typiske vestlige kost består af store mængder mættet fedt, raffinerede korn, rødt kød, søde sager og stegt mad. De fleste ved, at disse fødevarer er usunde, men det har ikke bremset den udbredte indtagelse af dem.

Forfatterne til forsøgsrapporten gør opmærksom på den store fordel ved en plantebaseret kost plus fisk til at forebygge Parkinsons, og det er den samme kost, der synes at kunne beskytte mod andre degenerative sygdomme.

Kilde
Gao X et al. Prospective study of dietary pattern and risk of Parkinson disease. Am J Clin Nutr. November 2007;86(5):1486-94.