Sund kost og livsstil

Glykæmisk indeks, glykæmisk belastning og risiko for brystkræft

Glykæmisk indeks er et mål for, hvor hurtigt fødevarer øger blodsukkerniveauet. Sukker og raffinerede kulhydrater har fx et højt glykæmisk indeks. Glykæmisk belastning er et lignende mål, der tager højde for, hvor meget af en højglykæmisk fødevare man spiser.

En gruppe på 61.433 svenske kvinder, der fik foretaget mammografi, udfyldte kostspørgeskemaer og blev derefter fulgt over en periode på 17 år for tilfælde af brystkræft. Deres kost blev vurderet for glykæmisk indeks og glykæmisk belastning samt for samlet indtag af kulhydrater.

Forskerne fandt frem til, at de kvinder, der spiste en kost med høj glykæmisk belastning, havde signifikant større risiko for at udvikle brystkræft. Kræftformer, der har østrogen-receptorer (ER+), men mangler progesteron-receptorer (PR-), var mere almindelige hos de kvinder, der havde det højeste kulhydratindtag (33 %), det højeste glykæmiske indeks (44 %), og den højeste glykæmiske belastning (81 %).

Der var ingen sammenhæng med kræft, som mangler både østrogen- og progesteronreceptorer (ER-, PR-), eller som har både østrogen- og progesteronreceptorer (ER+, PR+). Dermed kan man konkludere, at kvinder, hvis kost omfatter store mængder raffinerede kulhydrater og sukkerholdige fødevarer, vil være i højrisikogruppen for denne særlige type af brystkræft.

Glykæmisk indeks påvirkes af InulinLæs også
Kend dine kulhydrater på deres glykæmiske indeks (GI)
Æbleeddike og Brottrunk nedsætter det glykæmiske indeks
Pas på dine bryster
Isoflavoner kan hæmme knuder i brystet
C-vitamin kan måske øge chancen for at overleve brystkræft
Dyrk motion og hold vægten – og reducér din risiko for brystkræft
Inulin: Kulhydrat med sundhedsfremmende egenskaber
Krillolie kan mindske risikoen for brystkræft
Ginseng er godt for brystkræftramte

Kilde
Larsson SC et al. Glycemic load, glycemic index and breast cancer risk in a prospective cohort of Swedish women. Int J Cancer, 2009;125(1):153-7.