Sund kost og livsstil

Kakaoflavanoler kan booste øjets og hjernens funktion

Et forsøg fra forskere ved University of Reading hævder, at indtagelse af kakaoflavanoler kan forbedre visse dele af øjets og hjernens funktion.

Kakao har en særligt høj koncentration af flavanoler, og i de senere år har der været stigende interesse for de sundhedsfremmende egenskaber ved flavanolholdige fødevarer.

I tidsskriftet Physiology & Behavior skriver forskerne, at deres resultater viser, at raske unge voksnes syn og visse aspekter af deres kognitive evner kan forbedres ved indtagelse af kakaoflavanoler (KF). Man kunne iagttage forbedringer i synet ca. 2,5 time efter indtagelse af KF, tilføjer forskerteamet fra School of Psychology and Clinical Language Sciences ved Reading University. “Ud over at påvise flere kognitive funktioner, der påvirkes af KF, er dette det første forsøg, der viser en akut indvirkning på synet”, lyder det fra forfatterne. De siger desuden, at indtag af KF tidligere har vist sig at kunne påvirke blodets bevægelse og dermed fremme både det centrale og det perifere omløb.

Forskernes teori er, at den akutte virkning kan forklares ved øget blodtilførsel til hjernen på grund af KF. Dog “kan der ved kontrastfølsomhed være en yderligere virkning ved, at KF ændrer blodtilstrømningen til nethinden “.

Kakao er godt for øjets og hjernens funktionLæs også
Kakaobønner – et af naturens mirakler
Kakao som medicin
Kakao har en sundhedsfremmende indvirkning på dit helbred
Nutraceutiske stoffer er med til at forlænge din levetid
Synet – og hvordan du passer på det
C-vitamin normaliserer trykket i øjet
Multivitaminer/mineraler kan forbedre børns hjernefunktion

Kilde
Consumption of cocoa flavanols results in an acute improvement in visual and cognitive functions. Field DT, Williams CM, Butler LT, Psychology & Behavior, doi:10.1016/j.physbeh.2011.02.013.