Sund kost og livsstil

Naturtandlæge: Sunde tænder, sund krop

Man har ondt i maven, og pludselig begynder det at banke i en kind­tand. Hvordan kan det nu være? Det er slet ikke så mærkeligt, siger tandlæger med forstand på naturhelbredelse. For alting hænger sammen. Forestil dig, at du er ved tandlægen. Men i stedet for straks at blive bedt om at åbne munden skal du fortælle, hvordan du har det. Så undersøger tandlægen din krop og leder efter spændinger. Først der­efter kigger han nærmere på dine tænder. Du ville blive lidt overrasket, ville du ikke?

”Men for en naturlæge er det en ganske almindelig måde at undersøge på”, siger professor Werner Becker, som er formand for den tyske landsforening af naturtandlæger. ”Vi ser på mennesket som et hele og beskæftiger hos indgående med vekselvirkningen mellem tænder og organer”. Han er over­bevist om, at 70 % af de problemer, folk henvender sig til deres praktiserende læge om, og 50 % af alle ortopædiske problemer har en direkte forbindelse til tænder og mundhule.

Spejlbillede af organerne

Fra den traditionelle kinesiske medicin ved man, at huden, øjnene, håret og neglene siger meget om vores kropslige tilstand. ”Og disse tegn ses endnu tydeligere i tænderne”, siger eksperten. Forsøg viser, at de enkelte tænder eller grupper af tænder har en direkte forbindelse med bestemte organer (se oversigt). Det vil sige, at sygdomme i tænderne fører sygdomme i andre kropsdele med sig – og omvendt. Fortænderne har fx forbindelse til nyrer og blære, hjørnetænderne til lever, galde og øjne. Mangler man tænder, tapper man energi fra kroppen.

”Når jeg kan se på en patients tænder, at et organ ikke fungerer optimalt, sender jeg hende til læ­gen”, siger professor Becker.

Diagnoseoversigt

Tegningen viser vores 32 tænder spejlvendt – således som tandlægen ser dem. I hver kæbehalvdel – overkæbe i højre side (1), overkæbe i venstre side (2), underkæbe i højre side (4) og underkæbe i venstre side (3) – er der otte tænder (tallene 1-8). Hvis du fx har smerter i en hjørnetand (3) i højre side af underkæben (4), skal du tjekke, hvad der står under 4.3.

Diagnoseoversigt

1.11.2 Fortænder (Incisivus) Blære, hjerne, halshvirvler, knæ (h), lændehvirvler, nyre (h), skjoldbruskkirtel
1.3 Hjørnetand (Caninus) Øje (h), brysthvirvler, galdeblære, hofte (h), halshvirvler, lever, mave
1.4 Lille kindtand (Præmolar) Brysthvirvler, tolvfingertarm, fod (h), hånd (h), halshvirvler, lunge (h)
1.5 Lille kindtand (Præmolar) Brysthvirvler, tolvfingertarm, hånd (h), halshvirvler, lunge (h), pandehule
1.6 Stor kindtand (Molar) Bryst (h), brysthvirvler, tyktarm, kæbehule, knæ (h), mave, bi­skjoldbruskkirtel
1.7 Stor kindtand (Molar) Bryst (h), brysthvirvler, tyktarm, immunsystem, kæbehule, knæ (h), mave
1.8 Visdomstand (Molar) Brysthvirvler, tyndtarm, hånd (h), hjerte (h), lændehvirvler, skul­der, øre (h), nervesystem
2.12.2 Fortænder (Incisivus) Blære, hjerne, halshvirvler, knæ (v), lændehvirvler, nyre (v), skjoldbruskkirtel
2.3 Hjørnetand (Caninus) Øje (v), brysthvirvler, galdeblære, hjerne, hofte (v), halshvirvler, lever, mave
2.4 Lille kindtand (Præmolar) Brysthvirvler, tolvfingertarm, fod (v), hånd (v), halshvirvler, lunge (v)
2.5 Lille kindtand (Præmolar) Brysthvirvler, tolvfingertarm, hånd (v), halshvirvler, lunge (v), pandehule
2.6 Stor kindtand (Molar) Bryst (v), brysthvirvler, tyktarm, kæbehule, knæ (v), mave, bug­spytkirtel
2.7 Stor kindtand (Molar) Bryst (v), brysthvirvler, tyktarm, immunsystem, kæbehule, knæ (v), mave, bugspytkirtel
2.8 Visdomstand (Molar) Brysthvirvler, tyndtarm, hånd (v), hjerte (v), psyke, skulder, øre (v), centralnervesystem
4.8 Visdomstand (Molar) Hjerte (h), halshvirvler, lændehvirvler, endetarm, øre (h), perifere nervesystem, skulder
4.7 Stor kindtand (Molar) Arterier, brysthvirvler, tyktarm, fod (h), hånd (h), kæbehule, lunge (h), skulder, vener
4.6 Stor kindtand (Molar) Arterier, bryst (h), brysthvirvler, tyktarm, fod (h), hånd (h), im­munsystem, kæbehule, lunge (h), skulder
4.5 Lille kindtand (Præmolar) Bryst (h), brysthvirvler, tarm, kæbehule, knæ (h), lændehvirvler, lymfe, mave
4.4 Lille kindtand (Præmolar) Bryst, brysthvirvler, tolvfingertarm, knæ (h), lændehvirvler, lymfe, mave, milt
4.3 Hjørnetand (Caninus) Øje (h), brysthvirvler, galdeblære, hofte (h), halshvirvler, knæ (h), lever, mave
4.2 Fortand (Incisivus) Blære, hjerne, brysthvirvler, fod (h), lændehvirvler, binyre (h), pandehule
4.1 Fortand (Incisivus) Blære, brysthvirvler, fod (h), lændehvirvler, binyre (h), pandehule
3.8 Visdomstand (Molar) Hjerte (v), halshvirvler, lændehvirvler, endetarm, øre (v), perifere nervesystem, skulder
3.7 Stor kindtand (Molar) Arterier, brysthvirvler, tyktarm, fod (v), hånd (v), kæbehule, lunge (v), skulder, vener
3.6 Stor kindtand (Molar) Arterier, tyktarm, brysthvirvler, fod (v), hånd (v), immunsystem, kæbehule, lunge (v)
3.5 Lille kindtand (Præmolar) Bryst (v), brysthvirvler, tyndtarm, kæbehule, lændehvirvler, lymfe, mave
3.4 Lille kindtand (Præmolar) Bryst (v), brysthvirvler, kæbehule, knæ (v), lymfe, mave, milt, svælg
3.3 Hjørnetand (Caninus) Øje (v), brysthvirvler, galdeblære, hofte (v), halshvirvler, lever, mave
3.2 Fortand (Incisivus) Blære, brysthvirvler, fod (v), lændehvirvler, binyre (v), pandehule
3.1 Fortand (Incisivus) Blære, brysthvirvler, fod (v), lændehvirvler, binyre (v), pandehule

Kilde: Oversigt baseret på forskning foretaget af dr. R. Voll og dr. F. Kramer

De hyppigste tandsygdomme

Tandsmerter kan have mange årsager. Og dine tænder kan give dig mange proble­mer – her får du en oversigt over de almindeligste.

  • Bruxismus: Eller på godt dansk: At skære tænder om natten. Det er kræfter på helt op til 80 kg, som gnider tyggefladerne mod hinanden! Årsagen er ofte stress…
  • Erosion: Hvis tænderne for ofte er i kontakt med syre, angribes emaljen, og kalken forsvinder. Tandlægen gennemfører en såkaldt remineralisering. Det kan også være en god idé med kalk fra mælkeproduk­ter (må ikke indeholde frugtstykker eller -saft).
  • Fissurer: Små riller i tyggefladerne i ”side”-tænderne. Disse riller er svære at holde rene, og der er stor risiko for caries-dannelse.
  • Gingivitis: Let betændelse i tandkødet, som bløder ved berøring. Betændelsen opstår ved belægninger på tæn­derne og fjernes disse, kan betændelsen helt forsvinde.
  • Caries: Bakterier trænger ind i tandemaljen og ødelægger den. Det beskadigede tandmateriale skal fjernes – og af og til er man nødt til at fjerne hele tanden.
  • Parodontose: Svær tandkødsbetændelse. Tandkødet løsner sig fra tanden, der opstår ”lommer”, som fyldes med bakterier. Disse bakterier kan sprede sig til hele kroppen og udløse alvorlig sygdom.
  • Tandsten: Når tandbelægninger ikke bliver fjernet, optager de mineraler fra spyttet, og der opstår tandsten. Tandbelægninger skal regelmæssigt fjernes af tandlæger, fordi de ellers kan øge risikoen for caries.

Læs også
Myter om tænder
Kviksølv skader tandlæger og alle os andre
Historiske betragtninger om mundhygiejne
Mundhulen er vigtig for immunforsvaret
Mor, mor, han behøvede slet ikke at bore…
Tyggegummi mod huller i tænderne
Birkesød er kaloriefattig og passer på tænderne

Kilde
Naturheilkunde nr. 1, 2006.