Sund kost og livsstil

Macadamia-nødder

I det østlige Australien vokser der et helt enestående nøddetræ – Macadamia. Dets frugt var i årtusinder omgærdet af legender og en godt bevaret hemmelighed blandt urbefolkningen. I 1877 blev træet opdaget af den tyske botaniker Ferdinand Müller, og macadamia hører dermed til de nyeste nødder, vi kender.

Macadamia kaldes “nøddernes dronning”, og det er intet under, for det er en sand delikatesse, som i sit hjemland er populær blandt gourmeter, ved cocktail-partys og receptioner.
De let cremefarvede, sprøde nødder har en eksotisk, fyldig og fin aroma. Hælder man til det ekstravagante og usædvanlige, kan man sætte macadamia på sit menukort. Man kan fremtrylle herlige søde og salte retter – eller ganske enkelt riste og salte dem og nyde dem som snack sammen med et glas vin.

Macadamia har med 76 % fedt ganske vist det højeste fedtindhold af alle nødder, men dette fordeles på 82,6 % enkeltumættede fedtsyrer (oliesyre), knap 2 % flerumættede fedtsyrer (linolsyre) og kun 16 % mættede fedtsyrer (palmitinsyre). Ekstra bonus: Macadamia-nødder er absolut kolesterolfrie! Dermed har de en meget gunstig fedtsyresammensætning, som virker kolesterolsænkende og kan modvirke hjerte- og kredsløbssygdomme.

Læs også
Planteoliernes fedtsyresammensætning er forskellig
Hvor meget ved du om dit hjerte?
Nødder er gode for blodtryk og hjerte
Mandler, peanuts og valnødder sænker kolesteroltallet
Valnødder er en god kilde til melatonin