Sund kost og livsstil

Bliver kulhydrater til fedt?

Det er kun en forsvindende lille del af kulhydraterne i kosten, der bliver til fedt.

Det er stadig en god ide at ændre sin kost fra at være fedtholdig til at være kulhydratholdig for derigennem at nedsætte det totale daglige energiindtag. I et forsøg, hvor både slanke og overvægtige i en firedags periode fik en kost med overskud af energi, udgjorde energien fra fedtet i maden så stor en del af fedtdeponeringen, at kulhydraternes bidrag blev reduceret til at være uden betydning.

Energiindholdet i kosten var 50 % større end forsøgspersonernes energiforbrug, og 27 % af den ekstra energi kom fra kulhydrater og de resterende 23 % fra fedt. Både de slanke og de overvægtige havde følgelig en større fedtdeponering.

Det interessante var, at den større fedtdeponering imidlertid ikke bestod af energi fra de ekstra kulhydrater. Kulhydraterne må derfor overvejende være blevet brugt til forbrænding, og energien, som blev deponeret på sidebenene, stammer derfor overvejende fra fedtet i maden.

Men dette fortæller os også, at hvis energien i maden overstiger vort samlede energiforbrug, ja – så tager man altså på i vægt, uanset om det er energi fra protein, fedt eller kulhydrater.

Læs også
Fedt feder mere end kulhydrater
Kulhydratrig kost giver lav risiko for overvægt
Kulhydrater – sådan påvirker de dit blodsukker
Kulhydratfattig kost giver hurtig effekt
Hvis du SKAL overspise, så vælg kulhydrater frem for fedt…
Spis de rigtige kulhydrater
Inulin – kulhydratkilden, der ikke påvirker dit blodsukker

Kilde
Pharma Info Update
2002